Brændte mandler i ovn. Uhm i dag får du opskriften på lækre brændte mandler med honning, lavet i ovnen.

Uhm – ud af det blå opstod en lyst til brændte mandler.
Er det mon fordi julemåneden nærmer sig? Er det mon fordi jeg tilfældigvis er helt vild med sukkermandler?
Eller er det simpelthen bare fordi jeg er den lykkelige ejer af mandler i kilovis i køkkenskabet lige nu?
Jeg har en masse mandler, der er klar til nye eksperimenter og nye mandel-eventyr.
Jeg skal ikke kunne sige det, men gode argumenter for at lave sukkermandler er der rigeligt af.
I dag eksperimenterede jeg med honningristede mandler tilberedt i ovn fremfor på pande. Det skulle prøves.
Jeg kombinerede sukker og honning og det gav en lækker karamelliseret overflade. Du kan også sagtens nøjes med honning. Jeg tilsatte lidt salt også. Uhm sikke en god idé. 🙂
Det blev en vidunderlig portion sukker- honningristede mandler med salt. Brændte mandler med honning lavet i ovnen var en succes!
Har du ikke prøvet at lave brændte mandler før, kan du sagtens kaste dig ud idet.
Det er ikke svært og anstrengelserne lønner sig! De smager ustoppeligt godt! 🙂
Nederst i dette indlæg, får du inspiration til hvad du kan bruge de honningristede mandler til.
Du får også andre opskrifter på brændte mandler, for de kan nemlig laves på mange måder.
Brændte mandler i ovn – honningristede mandler – opskrift:

Ingredienser
- 1 dl. flydende honning eller ca. 140 gram fast honning
- 50 gram sukker kan erstattes med ½ dl ekstra honning
- 300 gram mandler Honningristede mandler - brændte mandler i ovn
- ½ tsk salt kan udelades eller erstattes med f.eks. kanel, lakridspulver eller kakaopulver
Sådan gør du
- Varm honningen let op i mikrobølgeovnen (2 gange 30 sekunder ca. ). Kan også varmes i gryde. Opløs sukkeret heri. Hvis du vil tilsætte kanel eller lakridspulver, tilsætter du det under dette punkt.

- Vend mandlerne i sukker/honningblandingen, så massen fordeles på alle mandlerne

- Bred mandlerne ud på en bageplade med bagepapir. Bag nu mandlerne i ovnen i ca. 15- 20 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Vend mandlerne hver 5. minut. Du kan også lave mandlerne på en pande, men så skal du bare røre konstant.

- Hold godt øje med mandlerne og skru evt. lidt ned for temperaturen. Gå ikke for langt væk fra ovnen. Mandlerne er færdige, når honning/sukkermassen er karamelliseret på mandlerne. Tag en enkelt ud, afkøl og prøvesmag.

- Når mandlerne er færdige, løsner du dem fra hinanden med 2 gafler. Drys evt. lidt salt på toppen. Det smager skønt! Lad dem afkøle på bagepladen.

- Opbevares i tætsluttende beholder. Mandlerne vil kunne holde sig 1-2 uger, eller længere

Noter
De honningristede mandler kan også tilberedes på pande. Omrør konstant
Kan også bruges til krokant. Lad i så fald mandlerne hænge sammen og hak dem groft efter afkøling.Du kan ersatte salt med f.eks. 1 tsk kanel eller 1-2 tsk lakridspulver
Brændte mandler med honning er et hit! Jeg er vild med de honningristede sukkermandler og det var nemt at lave dem i ovnen.
Uhm hvor var det bare nogle lækre sukkermandler. Jeg synes de smagte rigtigt godt og overfladen blev fin og nærmest glaseret.
Hvorfor bruge honning til brændte mandler?
Ja det var et eksperiment og jeg synes de lykkedes rigtigt godt. Honning smager og smelter anderledes end sukker.
Mandlerne blev mere glaserede, men sprøde, søde og lækre. Sukrede på en anden måde. Så lækre.
Er det nemmere at lave brændte mandler i ovnen fremfor på panden?
På panden skal du vogte som en høg over de brændte mandler og røre konstant, men de bliver nu også gode.
I ovnen kan de passe sig selv, ihvertfald 5 minutter af gangen, hvor de skal vendes. Du kan også lave brændte mandler i mikroovn? Det er også nemt.
Sådan ser de færdige honningristede mandler ud. Gyldne og lækre. De bliver helt sprøde, når de er afkølet. 
De brændte bandler smager vildt godt med et strejf salt på toppen, men det kan selvfølgelig sagtens udelades.
Et drys salt på toppen, smager skønt på mandlerne, men det kan selvfølgelig sagtens udelades. Sødt og salt går så fint i spænd.
Kan du lide Snickers? Hvis ja, så vil du helt sikkert også kunne lide salte honning/sukkerristede mandler.
Her ser du min bøtte med honningristede mandler. De var populære i familien, kan du tro. Put låg på din beholder, så undgår du at mandlerne bliver bløde og klistrede.
Der er vist ingen tvivl om, at disse sukkermandler IKKE holder til jul, så godt som de smager.
Nemme, lækre julegodter og nemt juleslik, der jo sagtens kan nydes hele året.
Du vil opleve, at hvis sukkermandlerne står et trafikeret sted i huset, så vil de forsvinde som dug for solen. Alle får lange fingre. Måske din bøtte skal gemmes godt?
Vi kan snildt nå flere portioner før jul og julen varer jo heldigvis lige til påske 🙂
Mandler er jo heldigvis fyldt med sunde fedtstoffer, så det er sundt slik uden tilsætningsstoffer. Der er jo stadigvæk sukker i, så måske du nok alligevel skal styre dit indtag. 🙂
Spis mandlerne alene til en god kop kaffe, eller hak dem groft og drys dem på en dessert.
Som krokant på eller i is, på frisk frugt med flødeskum, på en banana split, på en nylavet vaffel med flødeskum og is, på eller i salat……ja mulighederne er uendelige….
Få inspiration til flere opskrifter på og med brændte mandler hér:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

…..mandler er små guldklumper!
Jeg er GLAD for mine resterende 1,7 kg i køkkenskabet! Tænk alle de mandel-herligheder vi har i vente…. 🙂








