Madplan uge 4. Her får du en masse gode nemme opskrifter til hverdagsmad – som kan laves nemt, hurtigt og billigt uden avancerede ingredienser.
Januar måned er godt i gang og det er stadig gode vinterretter, der er på menuen.
Jeg er opmærksom på, at januar er en lidt “sløv” måned. Både hvad angår energiniveauet og også økonomisk.
Pengepungen er for mange nok også ret tom lige nu, både efter jul og i denne særlige krisetid.
Gå gerne efter de gode tilbud i butikkerne. Pluk i menuen nedenunder og snup gerne en restedag, hvis portionerne skulle være for store.
Denne uge er der både gode simreretter på menuen, men også retter med “sommer vibes” – det trænger vi til lige nu, syntes jeg.
Det er et håb for mig, at madplanerne kan være en hjælp for dig, i det daglige.
Måske kan mine madideer hjælpe dig til at få overskud til at gå i køkkenet og lave nem hjemmelavet aftensmad. Forhåbentlig kan du også spare penge, ved at bruge dem.
Rigtig god fornøjelse med madplanen for uge 4.
Madplanerne er gratis at bruge. Du kan abonnere på dem, ved at abonnere på nyhedsbrevet https://nogetiovnen.dk/nyhedsbrev/
Madplan uge 4 – få nemme billige opskrifter på nem aftensmad her
Mandag:
Græske frikadeller med feta og pastasalat med olie eddike dressing. Ja på sådan en mandag, venter der dig næsten en sommerlig menu.
Skulle I have rester i overskud fra dagen, så kan I snuppe dem med i madpakken dagen efter.
Tirsdag:
Her venter der dig opskriften på en dejlig vintersuppe med rodfrugter. Pastinak suppe med kartofler og bacon.
Kan nydes med bacontern eller croutoner på toppen. Croutonerne kan laves i både airfryer og ovn.
Portionen rækker til flere dage, men resten kan sagtens fryses ned, eller bruges som forret en anden dag.
Onsdag:
Igen er der næsten sommer på din aftensmadstallerken. Ølmarineret kyllingebryst, du kan stege på grillpande, på en almindelig pande eller på din grill.
Til kyllingebrystet kan du servere en lækker pastaret med ærter, pesto og mozzarella. Rester smager fint kold dagen efter, måske i madpakken eller til frokost.
Torsdag:
I dag skal ovnen i gang til en lækker ovnmenu. Farsbrød med bacon og cheddar og hertil et lækkert kartoffelfad med løg og peberfrugter.
Hvis du tjekker strømpriser, så kan du jo flytte lidt rundt på menuen og lave denne ret en dag hvor strømmen er billig.
Fredag:
Familiens nye livret med pølser. Sådan en fredag, hvor I måske er lidt ekstra trætte, så er det jo dejligt, at der er nem aftensmad på menuen:
Smager lækkert med ris, pasta eller ovnkartofler til.
Lørdag:
I weekenden er det rigtigt dejligt, med en god simreret i gryden.
Denne gryderet med svinekød er nem at lave og kan sagtens laves med kyllingekød eller kalkunkød også, hvis det er billigst.
Servér gerne ris eller pommes frites til.
Søndag:
Søndag rimer på simreretter og i dag, kan stegesoen komme i brug, til en dejlig ret med kylling, kartofler og tomat.
Har du ikke en stegeso/Römertopf, så kan retten sagtens laves i en stegegryde, du sætter i ovnen. Du kan også bruge et tildækket ildfast fad.
Ugens salat:
Den nemmeste salat i verden, er en vindruesalat. Her kan du helt undvære marinaden eller dressingen.
Ugens dessert:
Appelsinerne er rigtigt søde lige nu, så du skulle da næsten prøve denne gode nemme dessert: appelsinris.
Desserten kan laves med helt almindelige ris. Måske du har en rest fra ugen du kan bruge?
Ugens kage:
Denne uge er der en rigtig god kage klassiker på menuen. Nemlig den populære marmorkage, eller Tigerkage, som nogle også kalder den.
En nem sandkage med et godt mix af lys kagedej og kakaodej.
Ugens brød:
Se lige et flot foccacia brød man kan lave! Jeg har brugt asparges, men du kan sagtens bruge andre grøntsager. Læg f.eks. cherrytomater i et fint mønster, sammen med halve rødløg.
Så lækkert et madbrød, der pynter så fint på middagsbordet.
Ugens stop madspilds tip:
Har du en rest brød til overs fra ugen, så her bare lige et tip til dig. Man kan lave det lækreste hvidløgsbrød af sådan en rest brød.
Skal det være lidt ekstra luksus, så tilsæt gerne lidt ekstra revet ost på toppen.
Få inspiration i madplan for uge 3 her
Fakta om madplanerne på nogetiovnen.dk
- Alle de opskrifter, du finder på nogetiovnen.dk, er nemme billige retter. De ingredienser, du skal bruge, kan du købe i alle supermarkeder.
- Madplanerne vil jeg udgive hver fredag. Klar til brug, for jer, der køber stort ind til den kommende uge, i weekenden.
- Du får opskrifter på retter til alle ugens 7 dage
- I madplanerne vil der være forslag til både hovedretter, tips til tilbehør og salater, du kan servere til. Dvs. en komplet menu.
- Der vil også være ugens stop madspildstip, en lørdags dessert, ugens brød og ugens kage.
- Opskrifterne jeg udvælger, vil afspejle årstid og sæson, så de råvarer, der er nævnt, kan købes rimeligt billigt.
- Om sommeren, vil der f.eks. være mere fokus på grillretter og om vinteren mere fokus på simremad og gryderetter
- I vinterhalvåret, vil der være en ugentlig suppedag
- Hver uge vil der være en ret til en kødfri dag
- Som hovedregel, er retterne være til 4 personer. Nogle dage, vil I kunne have mad til 2 dage, eller til frokost dagen efter. Har I mange rester, så erstat én af maddagene med en restedag.
- Med tiden vil du kunne plukke i andre ugers madplaner og selv sammensætte din egen madplan
Madplanerne er gratis at bruge. Du kan abonnere på dem, ved at abonnere på nyhedsbrevet https://nogetiovnen.dk/nyhedsbrev/
Abonnerer du på nyhedsbrevet i forvejen, så får du automatisk madplanerne, i det nyhedsbrev der udkommer lørdag morgen.
Hvis madplanerne bliver en succes på nogetiovnen.dk, vil jeg med tiden udvikle og indbygge finesser. Måske med indkøbslistefunktion?
Feedback til madplanerne modtages altid gerne. Bare skriv en kommentar under madplanen, så får jeg direkte besked.