Hveder. I dag får du opskriften på lækre langtidshævede hvedeknopper. Jeps man kan nemlig sagtens lave koldhævede hveder.

Hveder langtidshævede hvedeknopper opskriftHvornår spiser man hveder?

Det er dagen før Store Bededag – en torsdag som vi her i huset også kalder Store HVEDE-dag.

Som traditionen foreskriver, skal hvederne spises om torsdagen.

Bagermesteren skulle nemlig førhen holde bededagen hellig og derfor måtte han bage bagerbrødet i forvejen.

Traditionen foreskriver at hvederne ristes. Det er måske for at trylle lidt liv i det daggamle bagerbrød?

Her i huset måtte vi ikke nøjes. Vi behøvede ikke riste noget brød. Vi var nemlig så heldige, at kunne nyde friskbagte hveder, serveret kl. 19.00 på en hverdag. Hvilken luksus! 🙂Hveder langtidshævede hvedeknopper opskriftHvordan kan man dog nå det, hvis man er på job og først er hjemme kl. 17?

Tippet er, at bruge en langtidshævet dej, der hurtigt kan røres sammen på få minutter dagen før.

På bagedagen formes hvederne, stilles til hævning, bages – og voila – er der friskbagte, bløde, hvide hveder.

Det er nu altså bare smart, med sådan en koldhævet dej.

Jeg har brugt den gode Manitoba-mel, melet med den særlige gode bageevne.

Som jeg har skrevet om før, får det dej til at eksplodere og brødet bliver særligt luftigt og hæver virkeligt flot op. Perfekt mel at bruge til hveder. Hveder langtidshævede hvedeknopper opskriftVi brugte kun hvidt mel til dagens hveder. Ingen kerner eller grovere melsorter. En klassiker skal man jo ikke sådan lige lave om på. Uha, jeg tør ihvertfald ikke. 🙂

Wow, hvor er de altså et scoop disse hveder! Jeg glæder mig SÅ meget til at dele opskriften med dig. 🙂

Hvederne smager skønt hele året. Du behøver ikke nøjes med kun at spise dem dagen før Store Bededag Slet ikke.

De lækre boller er jo i virkeligheden bare bløde kardemomme-boller, der f.eks. også vil gøre sig fortrinligt som fødselsdagsboller?

Din familie vil juble, hvis du serverer bollerne, både til Store Bededag og resten af året. Hveder langtidshævede hvedeknopper opskriftJeg iler med at bringe dig opskriften:

Hveder langtidshævede hvedeknopper – få en god nem opskrift hér

Hveder med kardemomme - bløde, luftige og langtidshævede
Print opskrift Del på Pinterest