Hveder. I dag får du opskriften på lækre langtidshævede hvedeknopper. Jeps man kan nemlig sagtens lave koldhævede hveder.

Hveder langtidshævede hvedeknopper opskriftHvornår spiser man hveder?

Det er dagen før Store Bededag – en torsdag som vi her i huset også kalder Store HVEDE-dag.

Som traditionen foreskriver, skal hvederne spises om torsdagen.

Bagermesteren skulle nemlig førhen holde bededagen hellig og derfor måtte han bage bagerbrødet i forvejen.

Traditionen foreskriver at hvederne ristes. Det er måske for at trylle lidt liv i det daggamle bagerbrød?

Her i huset måtte vi ikke nøjes. Vi behøvede ikke riste noget brød. Vi var nemlig så heldige, at kunne nyde friskbagte hveder, serveret kl. 19.00 på en hverdag. Hvilken luksus! 🙂Hveder langtidshævede hvedeknopper opskriftHvordan kan man dog nå det, hvis man er på job og først er hjemme kl. 17?

Tippet er, at bruge en langtidshævet dej, der hurtigt kan røres sammen på få minutter dagen før.

På bagedagen formes hvederne, stilles til hævning, bages – og voila – er der friskbagte, bløde, hvide hveder.

Det er nu altså bare smart, med sådan en koldhævet dej.

Jeg har brugt den gode Manitoba-mel, melet med den særlige gode bageevne.

Som jeg har skrevet om før, får det dej til at eksplodere og brødet bliver særligt luftigt og hæver virkeligt flot op. Perfekt mel at bruge til hveder. Hveder langtidshævede hvedeknopper opskriftVi brugte kun hvidt mel til dagens hveder. Ingen kerner eller grovere melsorter. En klassiker skal man jo ikke sådan lige lave om på. Uha, jeg tør ihvertfald ikke. 🙂

Wow, hvor er de altså et scoop disse hveder! Jeg glæder mig SÅ meget til at dele opskriften med dig. 🙂

Hvederne smager skønt hele året. Du behøver ikke nøjes med kun at spise dem dagen før Store Bededag Slet ikke.

De lækre boller er jo i virkeligheden bare bløde kardemomme-boller, der f.eks. også vil gøre sig fortrinligt som fødselsdagsboller?

Din familie vil juble, hvis du serverer bollerne, både til Store Bededag og resten af året. Hveder langtidshævede hvedeknopper opskriftJeg iler med at bringe dig opskriften:

Hveder langtidshævede hvedeknopper – få en god nem opskrift hér

Hveder med kardemomme - bløde, luftige og langtidshævede
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Ret: Brød, madbrød og tærter
Kategori: Brød og kager
Keyword: Hveder
Portioner: 12 stk.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 50 gram smeltet smør
  • 5 gram gær ca. hvad der kan være på 1 tsk
  • 5 dl koldt mælk
  • 1 knivspids salt
  • 1 æg
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk kardemomme kan udelades eller erstattes med vaniljesukker
  • 800 gram hvedemel gerne Manitobamel eller Tipo 00
  • Pensling: Æg

Sådan gør du

  • Smelt smørret (gøres nemmest 30 sekunder i mikrobølgeovnen)
  • Bland smørret i mælken og rør gæren ud heri. Tilsæt sukker, salt og æg
    Hveder langtidshævede hvedeknopper opskrift
  • Bland kardemomme med hvedemelet og rør det i, lidt efter lidt. Der skal kun lige tilsættes mel til dejen kan slippe fad og fingre
    Hveder langtidshævede hvedeknopper opskrift
  • Dæk skålen med folie eller låg og stil dejen på køl i ca. 1 døgn
    Hveder langtidshævede hvedeknopper opskrift
  • Form boller og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med æg
    Hveder langtidshævede hvedeknopper opskrift
  • Lad nu hvederne hæve i minimum 30 minutter v. stuetemperatur. Kan også speedhæves i ovnen ca. 20 minutter v. 30 grader (alm. ovn).
  • Skru temperaturen op på 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) og bag hvederne 15-20 minutter, eller til de er gyldne og sprøde.
    Hveder langtidshævede hvedeknopper opskrift
  • Hvederne nydes varme, med iskoldt smør på

Noter

Hvederne er fryseegnede. 
Du kan lave dejen på bagedagen og lade dem hæve normalt. 
Brug i så fald mere gær (25 gram) og lunkent mælk og lad dejen hæve 30 minutter i skålen og 30 minutter på bagepladen. Hæver et lunt sted
Kardemomme kan udelades 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Koldhævede hveder – så nemme at lave. Hjemmelavede hvedeknopper smager skønt – luftige og lette at lave med en koldhævet dej

Hveder langtidshævede hvedeknopper opskriftDejen tog 10 minutter at røre sammen, så det var intet problem at nå at lave den “dagen før dagen”.

Det kan jeg altså fint anbefale dig og hvederne smager altså bare SÅ meget bedre end de færdigt-købte.

Kardemomme, tænker du nok. Kan man mon ikke undvære det? Jo det kan du sagtens, men kardemomme giver en særlig god smag til hveder, synes jeg.

Det er kardemommen, der giver hvederne den helt særlige smag. Du bestemmer. Kardemomme eller ej. 🙂Hveder langtidshævede hvedeknopper opskrift

Det er nemt at lave hvederne, du skal jo blot lige afsætte 10 minutter dagen før. Her se du den nemme proces i billeder fra start til slut:

Sådan laver du langtidshævede hveder – se billederne her:

På bloggen finder du også denne opskrift på hjemmelavede hveder – de er også skønne, de kræver bare lidt bedre tid.

Hveder opskrift på de bedste hvedeknopper
Hvedeknopper - sammenbagte hveder i bradepande
Se opskriften her
Hveder - opskrift på de bedste hvedeknopper

Hveder kan også laves uden smør og mælk, men med olie i dejen. Få en god nem opskrift her.

Dejen skal hæve to gange og laves på bagedagen. Din tid i køkkenet bestemmer om du vil prøve den koldhævede (langsomme) eller den “varmhævede” (hurtigere) metode. Jeg kan anbefale dem begge.

Hvis du er frisk på at eksperimentere med dine hveder, så prøv disse hveder med rabarber. Uhm de er også gode. 

Her i huset spiste vi hvederne som dessert til aftensmad. En rugbrød med tunsalat som “forret” og en lun hvede med smør til dessert. Den menu kan vi fint anbefale dig 🙂

Hveder er en fast indbygget tradition i min familie.

Ofte har vi dog næsten skullet kæmpe os igennem dem om aftenen, fordi vi ikke har været sultne nok. Smart at “integrere” dem i aftenmenuen, bare lige et tip til dig. 🙂
Hveder langtidshævede hvedeknopper opskrift

Jeg håber du har haft en rigtig hyggelig Store HVEDEdag og også får en rigtig hyggelig Store Bededag.

Det er store konfirmationsdag derude jo.

Vi skal fejre vores nabobarn og gudbarn og hvor vi glæder os. Håber også du får en god dag, hvis du skal til festivitas hos eller med dine kære.<3Hveder langtidshævede hvedeknopper opskrift

Få flere gode opskrifter på hveder her:

1.

Hveder opskrift på de bedste hvedeknopper
Hvedeknopper - sammenbagte hveder i bradepande
Se opskriften her
Hveder - opskrift på de bedste hvedeknopper

2.

Grove hveder med kærnemælk og rugmel
Grove hveder med rugmel og kærnemælk
Se opskriften her
Hveder med kærnemælk og rugmel opskrift

3.

Varme hveder - luftige. Hurtig nem opskrift
Lækre luftige hveder med olie i dejen
Se opskriften her
Varme hveder - luftige. Hurtig nem opskrift

4.

Hveder med rabarber & kardemomme - opskrift
Lækre luftige hveder med rabarber og kardemomme
Se opskriften her
Hveder med rabarber & kardemomme - opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.