Kammerjunker. Her får du en god nem opskrift på hjemmelavede kammerjunker prefekt til koldskål.
“Har du slet ikke en opskrift på hjemmelavede kammerjunkere?” blev jeg spurgt af en trofast bloglæser for nogle uger siden.
Næh pudsigt nok, så har jeg aldrig fået lavet en opskrift på de små søde småkager, der smager så skønt i koldskål. Faktisk er de jo næsten obligatoriske at servere til og i koldskål.
Det måtte jeg da lige have gjort noget ved. Herligt I sådan kan motivere mig, skubbe på og give gode ideer 🙂Selvfølgelig skal vi da have en opskrift på bloggen og i dag får du den.
Jeg prøvebagte i går og prøvesmagte til denne lækre jordbærkoldskål – og halløj en lækkerbisken!
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på koldskål, du kan servere til.
De hjemmelavede kammerjunkere smager altså bare SÅ meget bedre end de købte, så er det sagt.
Faktisk smager de så godt at de også sagtens kan guffes uden koldskål. De smager også godt som småkager. Ihvertfald har vi svært ved at holde fingrene fra kagedåsen.
Faktisk er de rimeligt fedtfattige og ihvertfald er de helt fri for tilsætningsstoffer, i forhold til den færdigkøbte løsning.
Ja tak til hjemmelavede – de smager SÅ meget bedre end dem du kan købe.
Du kan tilsætte forskellig smag – revet citronskal, kardemomme eller bare vanilje, som jeg har brugt her.
Måske du skulle prøve lidt forskellige varianter henover sommeren? Det vil jeg helt bestemt!
Jeg er ihvertfald færdig med at købe mine efter jeg har prøvet at bage dem selv 🙂
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Kammerjunker opskrift – de bedste hjemmelavede kammerjunker til koldskål
Ingredienser
- 2 æg
- 150 gram sukker
- 2-3 tsk vaniljesukker Brug 3 tsk. hvis du ønsker en kraftigere vaniljesmag.
- 50 gram smør smeltet
- 300 gram hvedemel 50 gram kan erstattes med f.eks. grahamsmel eller fuldkornshvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
Sådan gør du
- Smelt smørret få sekunder i mikroovn el. gryde. Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende. Tilsæt smeltet smør
- Bland hvedemel med bagepulver og vend det i dejen
- Dejen bliver lidt klistret - saml den evt. med lidt ekstra hvedemel. Stil dejen til afkøling ca. 30 min i køleskab eller i fryser i 15 min. Beklæd 2 bageplader med bagepapir
- Del dejen i tre. Tril dejen ud i lange "dejpølser"
- Skær kammerjunkerne ud med en lille skarp kniv. De skal ca. være 3 mm tykke. Der skal være ca. 1 cm afstand imellem kagerne. Jeg fik plads til 40-50 stk pr. bageplade.
- Tryk kagerne flade med håndroden.
- Bag kagerne ca. 15-20 minutter v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). Hold øje med dem. Kagerne er færdige, når de er gyldne og sprøde.
- De bliver sprøde, når de er helt afkølede.
Noter
Tilsæt evt. revet citronskal eller 1 tsk kardemomme til dejen
Holdbarhed: Minimum 1-2 uger i tætsluttende kagedåse. Dejen kan nedfryses og bages senereSprøde lækre hjemmelavede gammeldags kammerjunkere – de bedste til koldskål
Der bliver mange ud af denne portion.
Jeg vil tro at I har nok til et par ugers koldskål. Hvis I altså kan lade være med at smugspise dem som småkager. Jeg er helt sikker på at I også i din familie vil have lange fingre 🙂
Uhm prøv også at knuse dem og bruge dem som bund i små cheesecakes med koldskål?
Hjemmelavede kammerjunkere er faktisk nemme at lave og der bliver næsten 100 af en portion.
Vejen til lækre kammerjunkere starter med en god tyk æggesnaps med vaniljesukker 🙂Hvis dejen er kold, er den nemmere at skære ud. Jeg fandt ud af, at en skarp urtekniv var perfekt at udskære kagerne med. Tryk kagerne flade med håndroden, så kommer de til at ligne rigtige kammerjunkere efter bagningen.Så er der hjemmelavede kammerjunkere – søde og knasende sprøde.
En fin lille skål kammerjunkere klar til dagens jordbærkoldskål eller som små søde småkager, perfekte til eftermiddagsteen.
God fornøjelse med kammerjunkerne til dig – jeg håber du vil synes om dem 🙂
Få flere lækre opskrifter på koldskål du kan servere til dine kammerjunker her:
1.
2.
3.
Du kan også bruge dine kammerjunker som kiksebund i cheesecake eller kager/desserter med koldskål:
1.
2.
3.
4.
5.
Hvor længe tager det at smelte smør i micro? Er det med nedsat effekt?
Du kan med GOD samvittighed tilføje noget revet citronskal til blandingen, inden den kommer på køl. Det giver en VIDUNDERLIG friskhed til kammerjunken.
Lækre knasende kammerjunker – mums.