Kirsebæris med kirsebærsovs er meget nemt at lave med kondenseret mælk og en købe kirsebærsauce fra karton.
Faktisk så skal du kun bruge 3 ingredienser til denne is. Fløde, kondenseret mælk og kirsebærsovs. Denne is er uden æg og iscremen er nem og hurtig at lave, med få minutters forberedelse.

Piskefløde og kondenseret mælk er tit billigt omkring juletid, og kirsebærsauce også. Her er det oplagt at købe stort ind og fylde fryseren med lækker hjemmelavet kirsebæris.
Kirsebæris er både nem og billig at lave og der bliver is nok til mange is-sultne gæster – og din lækkersultne familie.
Til denne is har jeg bare brugt den billige på karton, men du kan også flotte dig og bruge de noget dyrere Amarena kirsebær. Så vil det blive en rigtig luksus version af isen.

Jeg har også tilsat lidt Amaretto likør og lidt chokolade/marcipan, men det kan du sagtens udelade, hvis du ikke lige har det på lager.
Kirsebærisen vil være rigtig god at servere som juleis. En skøn dessert til jul. Måske I er nogle hjemme hos jer, der ikke er så vilde med risalamande? Så kunne denne kirsebæris være et rigtigt godt bud.
Kirsebæris vil også være lækker at servere som is til nytår, måske som is til en dejlig brownie? Piskefløden er jo meget billig imellem jul og nytår. Bare lige et tip til dig – og mig selv. 🙂

Opskriften er rigtig nem og du får den lige her. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på hjemmelavet is.
