Koldhævede kanelsnegle – lækre og nemme at lave dagen før. Her får du en god nem opskrift på bløde sprøde snegle med kanelremonce.
Duften af nybagte kanelsnegle er helt uimodståelig. En lun snegl med lækker snasket kanel remonce og chokoladeglasur – haps!
Genialt, at man kan forberede sneglene dagen i forvejen og så bare sætte kanelsneglene i ovnen om morgenen. Det kan du med denne koldhævede dej.
Hvorfor koldhæve kanelsnegle?
Måske du vil servere kanelsneglene til morgenmad, brunch eller fødselsdag? Så er det jo smart at alt arbejdet kan laves i forvejen.
Sneglene gøres helt klar og lægges i bradepande dagen før. Find en bageform du kan få plads til i køleskabet. Måske du skal bruge 2 forme?
På selve dagen, så skal kanelsneglene bare pensles med æg og bages. Jeg lader dem hæve ved stuetemperatur imens ovnen varmer op og så er de klar til bagning.
Bag endelig ikke sneglene for længe. De er bedst, når de er bløde, men dog sprøde.
Koldhævning betyder at kanelsneglene hæver koldt i køleskabet
Hæveprocessen sker langsommere og du kan nøjes med mindre gær. Dejen skal/kan også bare laves med kold mælk/kærnemælk el. lign.
Hvis du ikke har plads i køleskabet, så kan du lade dem hæve tildækket i det fri, i vinterhalvåret. Her er nattemperaturen jo tit ca. 5-10 grader? Måske du kan bruge din altan/terrasse eller bilens bagagerum? 🙂
Du kan også fryse kanelsneglene, og så bage dem direkte fra frost? Her skal bagetiden bare forlænges lidt.
Nederst i dette indlæg kan du se flere opskrifter på kanelsnegle i alle afskygninger. Jeg elsker nemlig kanelsnegle og har lavet flere forskellige slags igennem tiden.
Koldhævede kanelsnegle – nemme og lækre – få en god nem opskrift hér
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
Dej:
- 2,5 dl kold mælk kærnemælk el. lign. kan også bruges
- 15 gram gær hvis du bruger 25-50 gram gær, og lader dejen hæve ved stuetemperatur, kan du nøjes med 2x45 min. hævetid
- 45 spsk sukker ca. 3 spsk
- ½ tsk salt
- 1 æg
- 60 gram smeltet smør ½ dl raps- eller solsikkeolie kan også bruges
- 475-500 gram hvedemel ca. - til dejen kan slippe fad og fingre, men dejen stadig er blød og klistret.
- evt. 1 tsk kardemomme
- 1 æg til pensling
Kanelremonce.
- 125 gram blødt smør smørret skal ikke smeltes
- 125 gram brun farin
- 2 spsk kanel
- Pensling: Sammenpisket æg
Kakaoglasur - kan også nydes uden glasur
- 150 gram flormelis ca
- 1-2 tsk kakao kan udelades
- 2-3 tsk kogende vand
Sådan gør du
- Smelt smørret i mikroovn og lad det afkøle lidt. Rør gæren ud i den kolde mælk sammen med sukkeret. Tilsæt smeltet smør, salt og æg.
- Rør hvedemelet i lidt af gangen til dejen kan slippe fad og fingre, men stadig er blød og lidt klistret. Ælt dejen med håndkraft eller brug køkkenmaskine.
- Rør remoncen sammen. Bland alle ingredienserne. Smørret skal ikke smeltes.
- Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud til en stor rektangel på ca. 35x45 cm og 3-4 mm tykkelse
- Smør remoncen på. Rul dejen forsigtigt sammen på den lange led. Find en bradepande/bagefad, som du kan få plads til i køleskabet. Måske du skal bruge 2 forme? Springforme kan også bruges
- Skær kanelsneglene ud, ca. 1-1½ cm tykkelse. Du kan også "skære" dem over med sytråd ved at lægge en lang sytråd ind under dejen og krydse snoren. Læg sneglene ned en bradepande med ca. 1-2 cm afstand. Bagepapir behøves ej.
- Pak bradepanden ind i en plastpose og lad nu kanelsneglene hæve koldt 8-10 timer.(Om vinteren kan de hæve i det fri). Dagen efter tager du sneglene ud og pensler dem forsigtigt med æg. Lad dem efterhæve imens ovnen varmer op.
- Bag kanelsneglene nederst i ovnen ca. 12-14 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) eller til de er sprøde og gyldne. Bag dem ikke for længe. Bagetid afhænger af størrelsen. Pynt med chokoladeglasur imens de stadig er lidt lune
Noter
Kanelsnegle i bradepande af en nem koldhævet dej. Nemme kanelsnegle til brunch?
Lækre bløde kanelsnegle uden tørre kanter. Det smarte ved at bage sammenbagte kanelsnegle i bradepande er, at kanterne bliver bløde og lækre.
Der er heller intet kanelremonce, der løber ud. Skulle det ske, så løber remoncen bare over til kanelsneglen ved siden af. Smart! 🙂
Der er også nogle der bruger lidt majsstivelse eller mandelmel i remoncen, det holder bedre på den. Den store mængde kanel i denne remonce gør dog, at det også fungerer lidt som stivelse i remoncen.
Når du bager kanelsnegle i bradepande uden bagepapir, så bliver de også ekstra sprøde under bunden. Uhm.
Her fik du en god nem opskrift på koldhævede kanelsnegle. De kan også formes som kanelsnurrer? Du bestemmer.
I virkeligheden kan du bare bruge den kanelsnegleopskrift du plejer at bruge og så nøjes med mindre gær? Bare lige her nogle tips fra mig.
Rigtig god fornøjelse med de koldhævede kanelsnegle.
Prøv også denne opskrift med ekstra meget remonce eller disse med revet æble i remoncen?
Du kan også prøve disse, hvor jeg har brugt olie i dejen i stedet for smør.
Få flere gode nemme opskrifter på kanelsnegle her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.