Mazarinmuffins med rabarber bliver så saftige og lækre og så er de super nemme at lave. Du skal bruge få ingredienser og kagerne er klar på ½ time.
De første rabarberkager er bare de bedste! Disse muffins med rabarber og marcipan blev de første jeg prøvede i år. Wow de blev gode!
Heldigvis er sæsonen lang og det er min rabarber kage bage ønskeliste også. Glæder mig til at eksperimentere med rabarber i stor stil!
Disse små mazarinkager er hurtige at lave og de kan laves med anden frugt/ andre bær også. De vil også være gode med f.eks. hindbær, blåbær, æbler eller? 
Marcipan og rabarber passer bare så godt sammen. Du kan finde flere opskrifter på lækre muffins og kager med rabarber og marcipan nederst i dette indlæg.
Opskriften på mazarinmuffins’ene er rigtig nem og du får den lige her
Mazarinmuffins med rabarber – opskrift på lækre saftige muffins

Ingredienser
- 125 gram smør blødt
- 150 gram sukker
- 125 gram marcipan revet
- 3 æg
- 100 gram hvedemel
- 175 gram rabarber skåret i små tern
- Drys: Perlesukker
Sådan gør du
Mazarinkagedej:
- Pisk sukker med smørret og pisk herefter æggene i ét af gangen. Riv marcipanen og tilsæt. Du kan bruge elpisker eller bare piskeris
- Vend melet i med dejskraber. Der skal ikke bagepulver i dejen.
- Vask rabarberne og skær dem i små tern. Vend rabarberstykkerne i dejen, så de fordeles godt, men gem lidt til pynt.
- Fyld dejen i 10 store eller 12 mindre muffinforme. Bruger du tynde papirforme, så sæt gerne 2 forme sammen pr. kage, så holder de formen bedre. Fyldes max 2/3. Fordel lidt rabarbertern på toppen. Tryk dem ned i dejen. Drys med perlesukker.
- Bag kagerne ca. 18-20 min. v. 175 gr. varmluft (ell. 200 gr. alm. ovn). De er færdige, når de er gyldne og sprøde, men stadig svampede og fugtige indeni. Bag dem ikke for længe. Bagetid afhænger af størrelse. Jeg fik 10 store muffins.
- Nyd kagerne lune men de er også rigtigt fine flere dage efter bagningen.
Noter
Kan bages som hel mazarinkage, fordobl ca. bagetiden. Fryseegnede.
Saftige rabarbermuffins med marcipan – klar på ½ time med kun 6 ingredienser!
Det er virkelig en genial og meget nem opskrift. Små fine kager, som du kan lave på ingen tid. Bare brug opskriften som en god grundopskrift til andre kager.
Faktisk er det denne opskrift på mazarinmuffins med marcipan jeg har brugt. I dagens kager har jeg bare tilsæt rabarber og lidt ekstra sukker.
Bruger du meget sød frugt eller søde bær, som f.eks. jordbær, så nedjustér sukkermængden lidt. Rabarber er jo lidt syrlige, så jeg tilsatte lidt ekstra sukker og dryssede med perlesukker også. Det gav en sød lidt knasende top. Lækkert på de bagte rabarber!
Læg gerne lidt rabarberstykker øverst i/på kagerne, det vil pynte så fint og smager så godt.
Prøv også disse rabarbermuffins med marcipan. De er lavet med olie i dejen og er lidt mere fedtfattige. ‘
Disse saftige muffins med rabarber og kokos er også skønne.
Mazarinmuffinsene med rabarber kan du også bage som hel kage. Beregn ca. den dobbelte bagetid, afhængigt af formens størrelse selvfølgelig.
Prøv også denne rabarbertærte med marcipan – en skøn rabarbermazarin.
Glæd dig til at smage de skønne små mazarinmuffins med rabarber. Man tror jo næste det er lyv, at man kan bage så lækre kager på ingen tid.
Mazarinmuffins’ene var en kæmpe succes herhjemme. Dem kan du godt glæde dig til at prøve.
Muffins’ene vil pynte så fint på et kagebord eller som dessert med vaniljeis til måske?
Rigtig god fornøjelse med bageriet. Måske du også har høstet de første rabarber? Så her bare lige et rabarbertip fra mig til dig.
Se alle bloggens opskrifter på muffins og cupcakes her eller
Få flere nemme opskrifter på muffins med rabarber her:
1.

2.

3.

4.

5.

Få flere opskrifter på rabarberkager med marcipan her:
1.

2.

3.

4.

5.
