Pastasalat med edamamebønner. Glæd dig til at smage pastasalaten med edamamebønner. Den mætter godt og har en fin, frisk og syrlig smag. Her får du opskriften.

Pastasalat med edamamebønner - opskrift

Kender du mon de grønne edamame-bønner?

Her i huset kalder vi dem eddermame-bønner. De kan da næsten ikke hedde andet, med det navn, vel? 😉Edamamebønner

Hvad er edamamebønner?

De grønne bønner er proteinholdige sojabønner – de smager godt og er slet ikke melede og grynede. Sunde bønner med vitaminer, proteiner og gode næringsstoffer.

Bønnerne har været en positiv overraskelse i vores køkken og jeg glæder mig til at eksperimentere meget mere med dem.

Edamamebønnerne smager godt og er nemme at tilberede. De kan købes frosne med bælg eller uden bælg. De hedder også mukimame bønner, når de er taget ud af bælgen.

Til denne pastasalat har jeg brugt edamamebønner uden bælg.

Pastasalat med edamamebønner - opskrift

Edamamepastasalaten, du skal høre om i dag, er en nem og meget enkel pastasalat, der kun består af ganske få ingredienser.

Du kan tilsætte ekstra grøntsager, hvis du synes denne pastasalat er lidt for enkel. Peberfrugt eller forårsløg ville også være godt at tilsætte, tror jeg. Eksperimentér gerne med opskriften.

Pastasalat med edamamebønner - opskrift

Opskriften på den nemme pastasalat får du lige her:

Pastasalat med edamamebønner – opskrift

Pastasalat med edamamebønner - opskrift
Nem grøn pastasalat med sunde sojabønner
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 500-600 gram edamamebønner uden bælg - gerne frosne. Jeg brugte 600 gram
  • 500 gram kogt pasta - afkølet al slags kan bruges
  • 4-5 dl creme fraiche skyr, yoghurt naturel, græsk yoghurt el. lign. kan også bruges
  • 2-3 spsk citronsaft smag til
  • 2 tsk sød sennep gerne sød, fransk sennep - kan udelades
  • 2-3 tsk akaciehonning smag til
  • 1 lille rødløg fintsnittet eller fintrevet.
  • salt/peber

Sådan gør du

  • Kog pastaen og lad den afkøle. Hæld de frosne edamamebønner i en skål og hæld kogende vand over. Lad bønnerne ligge i vandet i 3-5 minutter og hæld herefter vandet fra. Lad bønnerne afkøle og dup dem tørre.
    Edamamebønner
  • Bland creme fraiche med citronsaft, honning, salt og peber.
    Salt,peber, honning tilsættes til dressingen
  • Smag dressingen til med sød sennep og evt. lidt ekstra honning, salt/peber og citronsaft.
    Dressingen smages til med sød sennep
  • Snit rødløget fint og gem evt. nogle skiver til pynt.
    Rødløg i tern tilsættes
  • Bland de afkølede edamamebønner i dressingen.
    Edamamebønnerne vendes med dressingen
  • Bland pasta i. Opbevar pastasalaten på køl til den skal serveres.
    kogt pasta vendes i
  • Pynt evt. pastasalaten med skiver af rødløg før servering. Du kan også pynte med tomater, agurk eller andre grøntsager eller anden pynt, f.eks. friske krydderurter.
    Pastasalat med edamamebønner - opskrift

Noter

Edamamebønner kan erstattes af andre grøntsager - ærter, agurk, majs eller andre bønner.
Pastasalaten kan holde sig minimum 1-2 dage i køleskabet i en tætsluttende beholder.
Kan også laves som salat med edamamebønner uden pasta.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Pastasalat med edamamebønner - opskrift

En nem pastasalat med bønner – sund og velsmagende

Sikke en lækker pastasalat! Amanda, min datter, sagde, da hun havde smagt den: “Skriv lige på bloggen, at det altså er en rigtig god pastasalat!”.

Anbefalingen er nu hermed givet videre til dig. Vi andre var også vilde med pastasalaten, så spring du også bare på.

Mad med edamamebønner mætter godt. Du kan også riste dem med olie i ovnen/airfryer eller du kan tilberede dem med f.eks. kylling.

Edamamebønnerne vendes med dressingen

Salaten er også fin som salat bare med edamamebønner – uden pasta.

Tips og variationer til opskriften på pastasalat med edamamebønner:
  • Bland evt. feta i. Pastasalat med edamamebønner og feta, smager nemlig også lækkert. Soltørrede tomater vil også smage godt i salaten.
  • Edamamebønner kan også erstattes med andre bønner, f.eks. grønne bønner.
  • Vil du lave en mere fedtfattig version af salaten, så kan creme fraiche erstattes med f.eks. skyr, cheasy fraiche eller lignende.
  • Tilsæt evt. friske krydderurter som f.eks. dild, persille, ramsløg eller dem du ellers har.

Pastasalat med edamamebønner - opskrift

I dag spiste vi stegt kylling til pastasalaten. Det var en rigtig fin menu, som også vil være et hit som let ret til frokost.

Pastasalat vil være perfekt at servere på en buffet og den er også oplagt som tilbehør til grillmad.

Spiser I ikke hele pastasalaten, vil den også være fin at tage med til frokost på job eller i skole dagen efter.Edamame bønner

Rødløg, honning og citron passer rigtigt godt til creme fraichen. En rigtig fin grund-dressing, som du kan bruge som dressing til andre pastasalater også.

God fornøjelse med pastasalaten, jeg håber den vil smage dig 🙂

Pastasalat med edamamebønner - opskrift

Hvis du gerne vil finde inspiration til flere opskrifter på pastasalater, så besøg bloggens særlige kategori lige her. 

Pastasalat med edamamebønner - opskrift på grøn pastasalat

Her ser du det oprindelige billede fra indlægget. Jeg har siden opdateret opskriften og indlægget med nye billeder (2026)

Få flere opskrifter med edamamebønner her:

1.

Edamame bønner i ovn - nem sund opskrift
Sprøde, lækre ovnbagte edamame bønner med chili og parmesan
Se opskriften her
Edamame bønner i ovn - nem sund opskrift

2.

Kylling med edamame bønner i ovn - nem ret
Sund og fedtfattig ret med kylling og edamamebønner
Se opskriften her
Kylling med edamame bønner i ovn - nem ret

3.

Salat med edamamebønner - nem opskrift med edamame bønner
Nem salat med edamamebønner
Se opskriften her
Salat med edamamebønner - nem opskrift med edamame bønner

Pastasalat med edamamebønner - opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.