Flæskesteg – opskrift med ovnkartofler. Lækker menu

  • Flæskesteg med timiankartofler og hvid dressing
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Flæskesteg med timiankartofler og hvid dressing

Halløj i skuret for en lækker menu vi spiste i weekenden! Mør og saftig flæskesteg, serveret på bund af timiankartofler og gulerødder. Genialt og næsten en hel One Pot-agtig menu, hvor alt bliver færdig i ét og samme fad.

Verdens nemmeste menu, men alligevel også den lækreste.

Den brune sauce? Ja den blev ofret! Retten smager faktisk også ganske glimrende bare med en hvid dressing til. Helt forrygende faktisk, så pyt da med saucen?

Mine teenagere blev spurgt, om de begræd den manglende sauce. Stor var min overraskelse: “Mor, det her smager da endnu bedre!”Herlige børn, der er med på deres mors mange påhit 🙂

Flæskesteg med timiankartofler og hvid dressingDu får opskriften på den lækre nemme flæskesteg her.

Retten er så nem, at den fint kan laves en hverdag, hvis du altså ikke kommer alt for sent hjem. Det kræver kun lige kartoffelskrælning og et par timer i ovn eller deromkring. Imens kan du hygge dig med familien, nyde duften, bage lidt flere julesmåkager eller bare slappe af under et tæppe? Flæskesteg med timiankartofler og hvid dressing

Her kommer opskriften:

Flæskesteg med ovnkartofler og creme fraiche dressing

Mør og lækker flæskesteg med timiankartofler og hvid dressing
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 20 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Kategori: Mad til to dage
Keyword: creme fraiche dressing, flæskesteg, ovnkartofler
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • kilo kartofler
  • 1 kilo gulerødder
  • 1½-2 spsk tørret timian
  • Salt/peber
  • 1 flæskesteg á 1½-2 kilo

Creme fraiche dressing:

  • ½ liter creme fraiche
  • 2 tsk akaciehonning
  • 1 tsk timian (tørret eller frisk)
  • Salt/hvidløgspeber

Sådan gør du

  • Skræl gulerødder og kartofler
  • Fordel dem i dit største ildfaste fad (gerne et af metal, så bliver kartoflerne nemlig sprødest under bunden)
  • Drys med salt og peber og vend godt.
  • Retten behøver ingen olie eller andet til stegning,, med mindre din flæskesteg er meget mager.
  • Rids stegen og drys med salt.
  • Skub kartofler/gulerødder ud til siderne og placér stegen midt i fadet.
  • Sæt stegen i ovnen v. 150 grader varmluft i 1½ time. Vend kartofler/gulerødder flere gange undervejs
  • Den sidste halve time skrues ovnen op på 175 grader varmluft og de sidste 5 minutter bruges ovnens grilleffekt (v. 250 grader). Sådan får du boblende sprøde flæskesvær.
  • Stegetiden er anvisende, da det jo afhænger af stegens størrelse og hvor godt din ovn varmer. En flæskesteg er færdig når kernetemperaturen er 65-67 grader
  • Vend kartoflerne flere gange undervejs. Det smarte er, at de steger i fedtet fra flæskestegen (og det smager helt fantastisk)
  • Måske du synes kartoflerne bliver en tand for fede, men prøv det, du vil ikke fortryde.. Vælg evt. en lidt mager flæskesteg
  • Lav creme fraiche-dressingen, lige før retten skal på bordet.
  • Sprød flæskesteg. Sprøde kartofler og iskold hvid dressing. Wow en lækker menu

Noter

Hvis du ikke har et fad der er stort nok til både kartofler, steg og gulerødder, så fordel fyldet i to fade. Det fad der steger uden flæskesteg, skal lige have lidt olie.
Vælg gerne en lidt mager flæskesteg, til denne ret. 
Kartofler og gulerødder sprødsteger i fedtet fra flæskestegen og det smager fantastisk!

Perfekt saftig, mør flæskesteg med sprøde svær og med ovnstegte kartofler fyldt med smagFlæskesteg med timiankartofler og hvid dressing

Måske synes du det kan være en stor udfordring at få stegens flæskesvær sprøde?

Et trick er at bruge ovnens grillelement (det øverste varmelegeme) de sidste 5-10 minutter. Et andet trick er også, at stegen skal ligge rimeligt plant. Placer kartofler nedenunder, så dejen ligger lige og horisontalt. Stanniolkugler kan også bruges. Brug gerne et stegetermometer, hvis du har svært ved at bedømme stegetiden.

Se lige en lækker steg. 🙂Flæskesteg med timiankartofler og hvid dressingDet smarte ved denne ret er, at både kød og tilbehør er færdigt på samme tid. Opskriften er også nem, både at tilberede og købe ind til. Det endnu mere geniale, i en travl tid, er, at der er mad nok til to dage.

Kartoflerne kan lunes i ovnen eller på pande på dag 2, men stegen er lækrest, hvis den spises kold – men du bestemmer. Du skal nok lave en ny portion dressing. Den forsvinder nemlig som dug for solen 🙂Flæskesteg med timiankartofler og hvid dressingHar du ikke prøvet timiankartofler, så giv dem en chance. Superlækre!. Er du særligt dristig, kan du da også prøve at drysse timian på flæskestegen? (men så er du altså også en vovehals ;-).

Jeg turde vove pelsen og du kan finde opskriften på flæskesteg med timian ved at klikke lige her

Jeg har eksperimenteret med timian i flere retter,  og det smager helt fortryllende synes vi her i huset. Find inspiration her
Flæskesteg med timiankartofler og hvid dressing

Så er der serveret. En nem og lækker menu. Lækker flæskesteg, sprøde velsmagende kartofler og gulerødder og en frisk dressing. Flæskesteg med timiankartofler og hvid dressingog så kommer der lige bevisførelsen her. Et sprødt knasesvær!
Flæskesteg med timiankartofler og hvid dressing


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

  Tilmeld mig notifikationer  
Underret mig om
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer