•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Hjemmelavet rugbrød med kærnemælk og kernerVi var løbet tør for rugbrød, det var helligdag og hele familien var hjemme – krise – ingen rugbrød?! Med to teenagere?? Skrig! What to do?

Nej, ingen kører da i døgnerdiscount hér, vi bager da bare vores eget rugbrød? Hvor svært kan det være?

I virkeligheden passede det jo faktisk perfekt, for vores kæmpe Kenwood køkkenmaskine trængte til at blive “rørt” og der var 1 liter kærnemælk til overs i køleskabet som ingen rigtig havde gidet drikke.Hjemmelavet rugbrød med kærnemælk og kernerDer var også 2 kilo groft rugmel i køkkenskabet, ovenikøbet med en hurtig rugbrødsopskrift skrevet udenpå pakken. Sig mig, hvor nemt kan det være? 😉

DSC_4638

Det blev til to fine rugbrød, men du kan fint nøjes med kun ét. Dejen kan nemlig sagtens være i en rugbrødsform. Jeg fik derfor to knap så høje brød – lidt øv – det er svært at vide hvor meget brødene hæver op, så jeg sjussede forkert.Hjemmelavet rugbrød med kærnemælk og kernerJeg tilsatte solsikkekerner og hørfrø til opskriften, for at lave lidt “spræl” og give “bid”. Hjemmebagt rugbrød er da også for trist uden kerner?Hjemmelavet rugbrød med kærnemælk og kerner

Det er et nemt og hurtigt brød at bage, især hvis du har en køkkenmaskine. Det er klart hurtigere end at køre i butikken – og klart sjovere. 2 x 30 minutters hævning og 45 minutters bagning, hvilket snildt kan passes ind imens du alligevel er igang i køkkenet.

Brødet er bagt uden surdej, og kræver derfor ingen forberedelser. Nemt! Kærnemælken fungerer som “surdej” i brødet, men du kan også bruge tykmælk, yoghurt ell. lignende? Hvidtøl egner sig også ganske godt i rugbrød,  se f.eks. denne opskrift på vinder-rugbrød med hvidtøl

Her kommer opskriften på:

Rugbrød uden surdej opskrift med kærnemælk

Nemt og hurtigt hjemmelavet rugbrød bagt med kærnemælk og kerner
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 1 time 15 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 2 timer 15 minutter
Ret: Hjemmelavet rugbrød
Kategori: Brød, madbrødbrød og madtærter
Keyword: hjemmelavet rugbrød, kærnemælk, rugbrød
Portioner: 1 rugbrød
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 8 dl lunkent kærnemælk eller andet surmælksprodukt
  • 50 gram gær
  • 3 tsk salt
  • 300 gram hvedemel
  • 700 gram groft rugmel
  • 2 dl. hørfrø
  • 3 dl. solsikkekerner
  • Pensling: Tykmælk - og kerner som drys

Sådan gør du

  • Lun kærnemælken i mikrobølgeovnen
  • Opløs gæren heri. Tilsæt salt
  • Rør rugmel og kerner i. Brug køkkenmaskine eller elpisker med dejkroge, da dagen bliver hård og fast at røre. Gem lidt af hvedemelet, hvis du synes dejen bliver for fast at røre. Konsistensen bliver en tyk fast masse,
  • Ælt dejen i 5 minutter
  • Stil dejen til hævning et lunt sted i 30 minutter
  • Fordel dejen i en rugbrødsform, glat dejen ud ved at pensle med tykmælk og drys med foretrukne kerner
  • Lad rugbrødet efterhæve 30 minutter
  • Bag brødet v. 175 grader varmluft i ca. 1 time
  • Brødet er færdig når det lyder hult under bunden når du banker på det
  • Tag brødet ud af formen og stil det til afkøling på en bagerist.
  • Pak evt. brødet ind før det er helt afkølet, hvis du ønsker det skal bevare mest muligt fugt

Noter

Drys gerne solsikkekerner i bunden af bageformen, det giver brødet en ekstra sprød bund
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Det er nem at bage rugbrød uden surdej – tricket er kærnemælk eller tykmælk

Dette brød kan skæres også før det er helt afkølet. Skønt for sådan nogen som mig der utålmodigt ikke kan vente! Brødet kan serveres straks, gerne med pålæg, ost eller endnu bedre: servér en marmelademad! 🙂Hjemmelavet rugbrød med kærnemælk og kerner

Verdens nemmeste rugbrød – sådan gør du trin for trin:

Tag rigtigt gerne din køkkenmaskine i brug, hvis du har en, det er nemlig en hård dej at røre/ælte. Faktisk ville jeg slet ikke kunne overskue det uden en røremaskine, jo måske med elpiskerens dejkroge? Prøv endelig med den, hvis du ikke har en røremaskine.

Brødet blev lækkert og vi har allerede storspist af det. Der forsvinder mere rugbrød end der ville have gjort, hvis vi var kørt i supermarkedet.  Hjemmebagt er bare bedst!

Jeg er spændt på om rugbrødet hurtigt bliver for tørt, det synes jeg nemlig hjemmebagt rugbrød hurtigt har en tendens til? Nå pyt, vi fortsætter med at spise løs og bliver der efterladt en tør humpel, så laver vi da bare øllebrød.  🙂
Hjemmelavet rugbrød med kærnemælk og kerner

Jeg kunne fint have nøjedes med at lave ét brød. Det bliver jo nogle alt for små rugbrødsskiver, prøv selv at se?! Man er jo nødt til at spise MANGE rugbrødsmadder, for at blive mæt, især hvis man er en sulten teenagedreng, eller har én i huset?

Hjemmelavet rugbrød med kærnemælk og kerner Lækkert med blød cheddar på en skive hjemmebagt rugbrød. Der er intet der slår en ostemad, jo det skulle da måske  lige være en marmelademad? 🙂 Hjemmelavet rugbrød med kærnemælk og kerner

Rigtig god bagelyst – overvejer du også at droppe butikken næste gang? 🙂

0 0 vote
Article Rating

  •  
  •  
  •  
  •  
  •