Avocado med rejer <3 Uhm en lækker og nem forret eller en hurtig og let anretning til frokost.

Til nytår spiste vi denne lækkerbisken: En avocaco fyldt med ekstra store rejer, god mayonnaise, dild og citron. Avocado med reje, dild og citron

Anretningen tog 5 minutter at lave, ser ovenikøbet smuk ud og smagte rigtigt lækkert. Et rigtigt godt tip til dig, hvis du er til nemme og lækre forretter, der ikke kræver de store armbevægelser.

Server et lækkert flute til eller en skive Verdens Bedste Brød til og din lykke er gjort. Anretningen kan fint gøre sig ud for en frokostret eller som smuk forret, en dag du skal have gæster.

Avocado med rejer, mayonnaise, dild & citron – nem forret

Avocado med rejer, mayonnaise, dild og citron
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 10 minutter
Ret: Gæster og festlige retter
Keyword: avocado, forret, rejer
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2 avocado modne
  • 150-200 gram rejer
  • 1 citron i både
  • God mayonnaise: f.eks. øko eller Hellmanns eller endnu bedre: hjemmelavet
  • Serveres evt. med en skive lækkert brød/flute til

Sådan gør du

  • Halvér avocadoen og befri den for sten.
  • Vær opmærksom på, at en avocado vil blive brun, når den ilter, så lav anretningen kort tid før serveringen. Dryp alligevel avocadoerne godt med citronsaft, det forhindrer udviklingen lidt.
  • Fyld avocadoen med rejer. Jeg har angivet 150-200 gram rejer, da avocadoer varierer meget i størrelse.
  • Pynt med en god klat mayonnaise på toppen
  • Skær en citronbåd og læg over og pynt med dild på toppen.
  • Drys et lille saltdrys henover, eller lad dine gæster salte selv.
  • Serveres evt. med brød og smør

Noter

Servér gerne hjemmelavet mayonnaise til. Det er nemt at lave. Få opskriften her
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Nem og lækker forret med avocado og rejer, der kan laves på få minutter

Jeg har brugt ekstra store rejer, fordi de simpelthen er de bedste synes jeg. De er lidt dyrere, men er alle pengene værd. Nytårsaften skulle der ikke være nogen smalle steder. 🙂

Almindelige grønlandske rejer er også helt fint, men jeg foretrækker klart rejer i lage fremfor frost. Køb dog endelig rejer efter egen smag og pengepung.

Vi flottede os med et stort rejebjerg, skal der være fest, så lad der være fest, men det behøves jo slet ikke. Serverer du en mættende treretters menu, kan du sagtens springe brødet over.

Avocadoerne vil smage skønt med et hjemmelavet flute serveret til. Få opskriften på lækre hjemmebagte flutes lige her

Jeg kunne da rigtigt godt tænke mig sådan en frokostservering lige nu. Bring it on! Går du i køkkenet?  🙂 Avocado med reje, dild og citron


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.