Squashkage – uhm i dag får du opskriften på en rigtig god og saftig bradepandekage med squash.

Squashkage - bradepandekage med squash

Sidste weekend fejrede familien fødselsdag for familien i Marselisborgskoven i Århus. Det var det skønneste sommervejr og vi nød dagen.

Du kan læse om vores skovtursfødselsdag her, og nu er det da på tide at du skal høre om nogle af kagerne.

I dag skal du høre om en lækker bradepandekage med squash og gulerødder og lækker flødeoste glasur og mandeldrys.

Jeg bagte to store kager, for vi blev næsten 20 personer (ok, jeg kunne nok godt have nøjes med en kage). Jeg bagte også denne chokoladekage

Chokoladekage med skyr - bradepandekage
En skøn svampet chokoladekage med skyr
Se opskriften her
Chokoladekage med skyr - bradepandekage
Squashkage - bradepandekage med squashOpskriften er rigtig nem og kagen bliver kæmpestor.

Der er rigeligt til et kæmpe fødselsdagsbord, til uddeling på arbejdet (med mange kolleger). Den vil også være et hit til børnefødselsdagsdagen med MANGE små sulte fødselsdagsmunde.

Hvis du er vild med saftige krydderkager, vil du med garanti elske denne squashkage.

Jeg er sikker på at I får en ny kagefavorit derhjemme 🙂

Her kommer opskriften på squashkage med gulerødder i bradepandestørrelse.

Gulerodskage med squash & ostecreme saftig
Squash/ gulerodskage med ostecreme og ristede hasselnødder
Se opskriften her
Gulerodskage med squash ostecreme og nødder

Opskriften er dobbelt portion af denne, og jeg har tilført lidt ekstra grønt, nemlig både squash og gulerødder. Squashkage - bradepandekage med squash

Squashkage – bradepandekage med squash

Bradepandekage med squash og gulerødder, flødeosteglasur
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Ret: Frugttærter og bradepandekager
Kategori: Brød og kager
Portioner: 1 stor bradepande
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Kagebund:

  • 500 gram sukker
  • 3 dl. olie
  • 6 æg
  • 650 gram mel
  • 2 tsk. natron
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 2 spsk. kanel
  • 600 gram squash kan erstattes af gulerødder
  • 600 gram gulerødder kan erstattes af squash

Flødeosteglasur:

  • 400 gram flødeost naturel ikke light
  • 250 gram blødt smør
  • 250 gram flormelis
  • 1 spsk. vaniljesukker.
  • Pynt: Evt. 100-150 gram ovnristede hasselnødder.

Sådan gør du

  • Pisk æg og sukker.
  • Tilsæt olie.
  • Tilsæt mel, natron, vanille, kanel og squash og gulerødder til sidst.
  • Brug gerne din køkkenmaskine til at fintsnitte.
  • Smør ovnens store bradepande med smør og drys gerne formen med æblekagerasp.
  • Bag kagen 45 minutter ved 150 grader varmluft. Stik en gaffel i og test om der hænger dej ved. Dejen skal være lidt svampet og må ikke blive for tør.

Flødeósteglasur:

  • Rør det bløde smør med flormelis og vaniljesukker. Rør de to bægre flødeost i til sidst. Sigt gerne flormelis'en i, så der ikke kommer klumper i. Fortvivl ej, evt. klumper kan sagtens røres ud med røreskeen eller elpisker.
  • Smør glasuren ud på den kolde kage og pynt med ristede hasselnødder eller valnødder

Noter

Kagen kan holde sig frisk og saftig i køleskabet i flere dage. 
Kagen er fryseegnet uden glasur. 
Brug ikke light-flødeost til glasuren, da det vil gøre den for tynd
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En kæmpe stor og meget lækker bradepandekage med squash og gulerødder, der holder sig frisk i dagevis

Jeg brugte ca. 1,2 kilo revne grøntsager i alt, brug mere eller mindre squash/gulerødder. Du kan også lave en ren gulerodskage eller en ren squashkage?

Med alle de grøntsager er det jo lige før at vi kan sige, at kagen er sund tror du ikke? 😉

I den oprindelige opskrift skulle der kun bruges 400 gram revne grøntsager, men jeg supplerede altså med lidt ekstra og det gik fint.

Gulerodskage med squash & ostecreme saftig
Squash/ gulerodskage med ostecreme og ristede hasselnødder
Se opskriften her
Gulerodskage med squash ostecreme og nødder

Kagen holdt sig friskere flere dage og blev vel også sundere? Jeg reducerede også fedtstof. Der kunne fint reducereres fra 5 dl. til 3 dl.

Jo kagen ER da vist sund! 😉Squashkage - bradepandekage med squashJeg har stadig en pose æblekagerasp på lager fra efterårets æblesæson og har fundet ud af at man med fordel kan anvende æblekagerasp til at drysse på smurte kageforme når der bages kage. Smart! Kagerne får en knasende sprød sød overflade og du undgår at kagerne hænger i. Squashkage - bradepandekage med squash

Squashkage - bradepandekage med squash

Uhm hvor den dufter, den krydderkage! Man kan NÆSTEN ikke vente på afkølingen 😉Squashkage - bradepandekage med squashSmør osteglasuren ud på den afkølede kage.
Squashkage - bradepandekage med squash Jeg brugte en håndfuld ovnristede hasselnødder. Det er den nemme løsning, for her er den dumme hinde/skal fjernet.

Du kan sagtens riste hasselnødderne selv i ovnen. De skal blot ristes til hinderne/skindet kan “nulres” af  – 10 minutter ved svag varme vil jeg tro?Squashkage - bradepandekage med squash Hasselnødderne blev hakket groft, og sikke det pyntede, synes du ikke? Squashkage - bradepandekage med squash Kagen blev taget med i skoven. Jeg lagde en bageplade henover, så gik transporten fint.

Alle var vilde med kagen. Børnene var jo lidt skeptiske, da de hørte at der var grøntsager i, og så ost i glasuren, men alle overgav sig og elskede kagen.

Lækker smuk gulerods/squashkage.Dejligt (kage)minde om den skønneste forårsdag i skoven. 🙂

God fornøjelse med kæmpekagen. Måske du også har fået lyst til en tur ud i det blå med en kage under armen? 🙂Ørnereden squashkage sommer skovtur Marselisborgskoven fødselsdagssskovtur fødselsdag i det grønne fødselsdag forår flæskestegssandwich chokoladekage bøgeskov Fødselsdagsskovtur i det grønne Marselisborgskoven