Kaffesirup. Her får du en god, nem opskrift på hjemmelavet sirup med kaffe.

Kalder alle kaffeelskere. Er du vild med kaffe, så kig med her.

Kaffesirup - opskrift på hjemmelavet sirup med kaffe

Nogle gange er det enkleste bare det lækreste! Sådan er det også med denne kaffesirup.

Du skal bruge ganske få ingredienser til siruppen, og du har dem sikkert i dine køkkenskabe. Instant kaffe, sukker, vand, lidt sirup og vaniljesukker.

Det er super nemt at lave selv. På få minutter er siruppen klar. Den skal bare koge lidt, til den tykner. Voila!Kaffesirup - opskrift på hjemmelavet sirup med kaffe

Kaffesiruppen kan du bruge til så meget lækkert – både iskaffe, cafe latte, desserter, is, pandekager og kager. Den har en sød kaffesmag og kan holde sig på køl i flere uger.

Nederst i dette indlæg kan du se flere indlæg med kaffe. Til dig, der elsker kaffe. 🙂

Kaffesirup – opskrift på hjemmelavet sirup med kaffe

Kaffesirup - opskrift på hjemmelavet sirup med kaffe
Nem sirup med kaffesmag
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 1 minut
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 11 minutter
Ret: Kaffesirup - opskrift på hjemmelavet sirup med kaffe
Portioner: 2 dl
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 dl sukker ca. 85 gram
  • 1 dl kogende vand
  • 3 tsk instant kaffe f.eks. Nescafé
  • ½ dl sirup lys eller mørk kan bruges. Karamelsirup kan også bruges.
  • ½ tsk vaniljesukker

Sådan gør du

  • Kom sukker, kogende vand, instant kaffe, sirup og vaniljesukker i en lille gryde.
    1 dl sukker, 1 dl kogende vand, 3 tsk instant kaffe, ½ dl sirup, ½ tsk vaniljesukker
    Alle ingredienserne til kaffesirup koges sammen
  • Varm blandingen op under omrøring, til sukker og kaffe er opløst. Lad kaffesiruppen småkoge ved middel varme, til den begynder at tykne. Omrør undervejs. Smag evt. til med lidt ekstra kaffe, hvis du vil have mere kaffesmag.
    Kaffesiruppen koges op
  • Lav evt. en karamelprøve undervejs. Dryp lidt sirup på en kold tallerken. Når siruppen virker tyk som sirup, er den klar. Den skal ikke være for tyk. Den tykner mere efter afkøling. Smag evt. til med ekstra vaniljesukker også.
    Kaffesiruppen koges op til den tykner
  • Hæld kaffesiruppen i en skål eller lille flaske og afkøl. Opbevares på køl tildækket med film.
    Kaffesirup - opskrift på hjemmelavet sirup med kaffe

Noter

Vand og instant kaffe kan erstattes med 1 dl stærk kaffe. 
Er siruppen for tyk efter afkøling, kan du røre 1 tsk kogende vand eller varm kaffe i.
Sirup kan udelades eller erstattes med anden sirup f.eks. karamelsirup.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Kaffesirup - opskrift på hjemmelavet sirup med kaffe

Hjemmelavet sirup med kaffe – til iskaffe og desserter

Har du instant kaffe eller Nescafé i skabet? Så kan du lave denne kaffesirup på få minutter. Det er virkelig lækkert at have sådan en portion i køleskabet.

Måske du gerne vil pifte din iskaffe eller vaniljeis op, eller kunne bruge lidt kaffesmag til en anden dessert. Den både søder og giver farve og smag – er du kaffeelsker, vil du være vild med den.

Denne sommer har jeg brugt den i iskaffe, hvor den er nemmere at røre ud end almindeligt sukker. Skøn iskaffe, som vi har nydt på varme sommerdage, hvor man alligevel trænger til lidt koffein.Kaffesiruppen koges op til den tykner

Du kan også vende siruppen i flødeskum og lave kaffeskum a la denne. Du kan også røre den i kaffeglasur eller bruge den i frosting eller kagecreme.

Bare smag til med lidt sirup, til smagen bliver, som du foretrækker den.

Kan man lave kaffesirup uden instant kaffe?

Ja, du kan sagtens bruge anden stærk kaffe eller et espressoshot. Instant kaffe er dog hurtigt og nemt at opløse i kogende vand, så det bruger jeg gerne.

Hvad kan kaffesirup bruges til?

Brug den i eller til:

  • iskaffe, varm kaffe, affogato, cafe latte, cappuccino
  • milkshake, vaniljeis og tiramisu
  • vafler og pandekager
  • panna cotta, i kaffemousse eller chokolademousse
  • i flødeskum, du kan bruge som pynt på lagkage, forårslagkage, fyld i roulade eller som topping på varm kakao, brownie eller chokoladekage.

Kaffesirup - opskrift på hjemmelavet sirup med kaffe

Tips og variationer til opskriften på kaffesirup
  • Brug mørk sirup og brun farin, hvis kaffesiruppen skal have en mørkere karamelsmag.
  • Tilsæt lidt kakaopulver, hvis du vil lave kaffesirup med chokosmag.
  • Tilsæt lidt kanel eller kardemomme, hvis siruppen skal bruges til krydret vinterkaffe.
  • Rør evt. lidt Baileys, Kahlua eller anden kaffelikør i, efter du har slukket for gryden.
  • Tilsæt lidt fintrevet appelsinskal, hvis siruppen skal bruges til chokoladedesserter og andre orangedesserter.
  • Du bestemmer selv, hvor kraftig en kaffesmag kaffesiruppen skal have. 4 tsk giver kraftig smag og 2 tsk en mildere smag. Bare smag til undervejs.

Kaffesirup - opskrift på hjemmelavet sirup med kaffe

Hvor længe kan kaffesirup holde sig?

Opbevar kaffesiruppen i et rent skoldet glas, en skål eller en flaske på køl.

Holdbarhed: minimum 2-3 uger. Brug altid en ren ske, så holder den sig bedst.

Kan den fryses?

Jeg tror ikke, at siruppen kan fryses, da konsistensen nok vil ændre sig en del.

Er din sirup blevet for tyk?

Så har din sirup kogt lidt for længe. Den virker tyndere, mens den er varm, men den tykner, når den køler af.

Du kan røre en smule kogende vand eller varm kaffe i, hvis den er blevet for tyk.

Er din sirup blevet for tynd?

Så skal den bare koge lidt længere. Er den for tynd efter afkøling, så kog den bare op igen. Lav karamelprøven undervejs, så kan du vurdere konsistensen efter afkøling.

Bare dryp lidt sirup på en kold tallerken og tjek konsistensen.

Kaffesirup - opskrift på hjemmelavet sirup med kaffe

Rigtig god fornøjelse med kaffesiruppen til dig.

Jeg håber, du bliver vild med den. Jeg er ret så vild med, at vi nu har en skål klar i køleskabet, parat til nye kaffe-eksperimenter og kaffe-eventyr.

Prøv også denne nemme chokoladesauce eller denne karamelsauce.

Få flere opskrifter med kaffe her:

1.

Kaffemarengs - sprøde mokkamarengs med kaffesmag
Marengs med kaffe - sprøde, lækre kyskager
Se opskriften her
Kaffemarengs - sprøde mokkamarengs med kaffesmag

2.

Kaffe karameller - flødekarameller med kaffesmag
Hjemmelavede karameller med kaffe
Se opskriften her
Kaffe karameller - flødekarameller med kaffesmag

3.

Affogato - opskrift på nem dessert med is og kaffe
Nem kaffe dessert med to ingredienser - vaniljeis og kaffe
Se opskriften her
Affogato - opskrift på nem dessert med is og kaffe

4.

Kaffemousse uden husblas - nem kaffe dessert med fløde
Hjemmelavet kaffemousse med fløde - nem dessert
Se opskriften her
Kaffemousse med fløde - nem opskrift uden husblas

5.

Karamel iskaffe med kaffecreme - nem opskrift
Nem hjemmelavet iskaffe med karamel
Se opskriften her
Karamel iskaffe med kaffecreme - nem opskrift

6.

Kaffeglasur til kage - uden kakao
Kaffeglasur uden kakao - f.eks. til fastelavnsboller
Se opskriften her
Glasur, creme og frosting - opskrifter

7.

Kaffekage med kaffeglasur - opskrift
En lækker svampet chokoladekage med kaffe og kaffeglasur
Se opskriften her
Kaffekage med kaffeglasur - opskrift

8.

Vietnamesisk iskaffe med kondenseret mælk
Nem iskaffe med kondenseret mælk
Se opskriften her
Vietnamesisk iskaffe med kondenseret mælk

9.

Kaffeskum - lækker flødeskum med kaffesmag
Lækker mokka flødeskum med kaffesmag
Se opskriften her
Kaffeskum - flødeskum med kaffesmag til kage

10.

Vandbakkelser med kakao og kaffe flødeskum
Lækre kakao vandbakkelser med kakao, kaffe flødeskum og mokkaglasur
Se opskriften her
Vandbakkelser med kaffe flødeskum og glasur

11.

Chokoladekage med kaffecreme nem opskrift
Svampet chokoladekage med kaffecreme
Se opskriften her
Chokoladekage med kaffecreme nem opskrift

12.

Dalgona kaffe - opskrift på nem cremet iskaffe
Nem og lækker iskaffe på få minutter
Se opskriften her
Dalgona kaffe - nem cremet iskaffe opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 90.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3700 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.