Herregårdskage. Hvis du er vild med kager med marengs, så kig med her.
I dag skal du høre om en rigtig lækker kage med kokosmarengs, nemlig den skønne herregårdskage.
Kagen er en ægte klassiker i de danske køkkener. Kagen er sød og med en kagebund med blød krumme og sprød marengs med kokos på toppen.
Herregårdskagen minder lidt om bedstefars skæg kage, men kagen er bagt uden marmelade. Kagen er ekstra sød og “mild” i smagen.
Der er også kokosmel i marengsen, så den er lidt anderledes.
Herregårdskagen er virkelig et hit og meget nem at lave.
Jeg har lavet en lille kage, da vi kun er to i husstanden nu, men der er til 8 personer i kagen alligevel. Vil du bage kagen i ovnens store bradepande, vil jeg tro, at du som minimum skal firdoble portionen.
Kagen er ret sød i det, så man kan ikke spise kæmpe stykker, derfor vil en lille kage nok række i langt de fleste familier.
Kagebunden er utroligt lækker og blød og skorpen på kokosmarengsen sprød og helt perfekt.
Jeg glæder mig til at eksperimentere mere med opskriften.
Den vil også være lækker med tynde skiver af æble på den lysekagebund. Et syrligt frugtstrejf klæder kagen. Prøv også denne lækre herregårdskage med rabarber.
Et lag marmelade vil også være et hit, men så er det jo faktisk næsten en Bedstefars skæg kage?
Marengsen med kokos er dog helt sin egen og ret så lækker. Den kage kan du altså godt glæde dig til at smage 🙂
En herregårdskage er nem at lave. Først laves kagebunden og imens bunden bager, så laves marengsen, som bager på toppen til slut. Voila!
Kagen er færdig på lidt over en halv time og dine kaffegæster vil juble, med garanti! Servér en god kop kaffe til kagen – det perfekte match 🙂
Få den nemme opskrift på kagen her: