Forloren hare i airfryer bliver så saftig og lækker og er meget nem at lave.
Jeg elsker bare den lille maskine! Genialt at man kan bruge den til at lave aftensmad så nemt.
Ekstra bonus er, at man kan spare på strømmen, når man slipper for at tænde de store ovn, til så lille en “hare” som her.

Her lavede jeg en lille forloren hare med bacon i airfryeren, lavet af ½ kg hakket svinefars.
Fremgangsmåden i opskriften nedenfor kan også sagtens bruges til andre typer farsbrød. Du kan også lave den med hakket oksekød eller hakket kalv/flæsk.
Faktisk opstod ideen efter et tip fra én af jer læsere. Den søde læser havde prøvet at lave denne opskrift på forloren hare med bacon og vildtsovs i ovn i sin airfryer.
Den blev SÅ lækker, og var nem at lave i airfryeren, sagde hun, så det måtte jeg da også prøve. Skønt når I deler jeres begejstring!

Der er lidt rå revet kartoffel i farsen og det gør den ekstra saftig. Kartoflerne giver også lidt fylde til farsbrødet, så man kan strække kødet lidt.
Som du kan se, så stoppede jeg lidt hasselback kartofler ned ved siden af den forlorne hare. Jeg kan nemlig godt lide at udnytte pladsen, når jeg har airfryeren igang. 
Smart at vi kunne få kød og tilbehør færdigt på samme tid i airfryeren. Den gode sovs kan du også få med. Bare tilsæt lidt sovs i bunden af skuffen på din airfryer.
Den gode stegesky der opsamles i bunden af skuffen, vil du kunne bruge til den lækreste brune sovs med vildtsmag fra tyttebær.

Spring du bare på den lækre ret som nem aftensmad en dag? Få flere opskrifter på mad i airfryer nederst i dette indlæg.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Forloren hare i airfryer med bacon – få en god nem opskrift hér

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 500 gram hakket svinekød eller hakket kalv/flæsk.
- 100 gram bacon i skiver (ca.)
- 2-300 gram rå revet kartoffel kan udelades
- 1 æg
- 1 stort løg fintrevet
- 1 tsk sennep gerne dijonsennep eller sød fransk sennep
- 1 dl mælk
- Salt/peber
- 1 dl rasp til passende konsistens
- evt. kartofler a la hasselback med olie/penslet smør til at lægge på risten ved siden af - kan udelades
Brun flødesovs
- ½ liter kogende vand hældes direkte i skuffen
- 1-2 dl fløde evt. madlavningsfløde
- jævning
- Tyttebærsyltetøj Du kan bruge ribsgelé eller æblegelé i stedet
- Kulør
- salt/peber
Sådan gør du
Forloren hare i airfryer med bacon:
- Riv kartofler og løg groft og rør det i det hakkede kød. Tilsæt æg, mælk, sennep og salt/peber. Rør rasp i, til farsen er fast

- Form en hare direkte i trådkurven/på risten. Pensl evt. risten med lidt olie først. Fugt evt. hænderne med lidt vand, når du former haren. "Pak" den forlorne ind i baconskiver, og stop enderne godt ind under haren. Brug ikke bagepapir

- Hæld ½ liter kogende vand, i bunden af skuffen, hvis du vil have stegesky nok til sovs. Steg nu din forlorne hare 30-35 minutter v. 185 grader. Du kan stege lidt hasselback kartofler på risten ved siden af kødet imens.

- Tjek din forlorne hare og hold øje med den ikke bliver for mørk på toppen. Efter 30-35 minutter, så vend din "hare" og steg den nu ca. 10 min. v. 185 grader med bunden i vejret. Hvis der er varme i bunden af din airfryer, behøver du ikke vende

- Din forlorne hare er færdig, når den er sprød på toppen og fast i bunden. En forloren hare skal ca. have en kernetemperatur på 75-80 grader. Lad din forlorne hare hvile imens du laver sovsen.

Brun flødesovs.
- Hæld stegeskyen i en gryde og tilsæt fløde. Kog den brune sovs op og tilsæt jævning og kulør. Smag til med tyttebærsyltetøj, salt og lidt peber. Er der ikke nok smag i din sovs, kan du tilsætte en svinebouillonterning.
- Skær den forlorne hare i skiver og servér med kartofler eller andet tilbehør. menuen er klar til servering.

Noter
Brug ikke bagepapir. Det var ikke nødvendigt og din forlorne hare bliver hurtigere færdig uden.
Kan også laves i ovn. Få opskrift her.Opskriften kan også bruges til farsbrød med hakket oksekød også.
Farsbrød med bacon og kartofler lavet nemt i airfryeren
Sikke en saftig lækker forloren hare! Kartoflerne i farsen gør kødet ekstra blødt og saftigt, det må du prøve.
Nyd retten med kartofler til og evt. en creme fraiche dressing, hvis du ikke laver sovs. Den brune flødesovs smager nu ellers lækkert, hvis du smager den til med lidt tyttebærsyltetøj. Uhm jeg elsker bare vildtsovs til forloren hare. 🙂
Lige et tip: Brug ikke bagepapir, når du laver forloren hare i airfryer. Bare læg din “hare” direkte på risten/i trådkurven.
På billederne kan du se, at jeg brugte bagepapir. Det var slet ikke nødvendigt. Jeg troede farsbrødet ville hænge i, men fedtet fra baconskiverne gør, at den forlorne hare nemt vil kunne løsnes.
Pensl evt. bare risten med lidt olie før du lægger kødet på. 
Bruger du bagepapir kan du opleve at din forloren hare er længere tid om at blive færdig. Den vil også skulle stege længere tid med bunden i vejret.
Selvom du kan se bagepapir på mine billeder, så vil jeg gerne dele min erfaring:
Det er ikke nødvendigt at bruge bagepapir, når du laver forloren hare i airfryer. Bare læg kødet direkte på risten/i trådkurven, med vand nedenunder til sovsen.
Ja man gør sig nogle erfaringer undervejs, også jeg og dem vil jeg da straks dele med dig. Med learning by doing kommer man langt. 🙂
Prøv også denne lækre medister med bacon i airfryer. Den ret er også en succes og super nem at lave.

Jeg har f.eks. også lavet frikadeller i airfryer, nakkefilet, ribbensteg, roastbeef, kalvecuvette, en hel kylling og en saftig flæskesteg.
Ja en hel and lykkedes det mig også at få stoppet i. Hvo intet vover, intet vinder. 😀
Få flere opskrifter på mad i airfryer her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.







