Kalvecuvette i airfryer. Uhm her får du opskriften på en saftig lækker kalvesteg stegt i airfryeren sammen med ovnkartofler.
Ej hvor airfryeren altså bare en genial lille maskine! Man kan jo lave alt muligt lækkert i den – også en saftig oksesteg på ingen tid!
I dag får du opskriften på en mør kalvecuvette stegt sammen med timian kartofler. Smart, for begge dele blev faktisk næsten færdige på samme tid.
Timian kartoflerne ristede lige det sidste imens kalvecuvetten hvilede.
Smart at man kan tilberede kød og tilbehør i én og samme trådkurv. Wow det smagte godt! Bearnaisesaucen varmede jeg bare i gryden og laved en hurtig bønnesalat.
Voila, så var der nem aftensmad på ingen tid.
Denne portion tilberedte jeg i min Holm XXL airfryer, men måske du også kan få plads til både kød og kartofler i din?
Hvis ikke, så kan kalvecuvetten jo sagtens også bare steges alene. Lad din airfryer trylle for dig. Du kan godt glæde dig.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Kalvecuvette i airfryer – mør og saftig med timian kartofler
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
Kalvecuvette:
- 1 kalvecuvette min vejede 550-600 gram, men størrelsen kan svine
- 2 spsk olie raps- solsikkeolie
- salt/peber
Timian kartofler - stegen kan laves uden kartofler
- 800 gram små kartofler vaskede/skrubbede, gerne med skræl
- 2 spsk olie raps eller solsikkeolie
- ½-1 tsk groft salt
Sådan gør du
Kalvecuvette:
- Tag stegen ud af køleskabet. Læg den på et skærebrædt og smør den ind i olie og drys med salt og peber. Lad stegen temperere imens du gør kartoflerne klar
Timian kartofler:
- Vask/skrub kartoflerne og fjern evt. "øjne" på kartoflerne. Dup kartoflerne tørre og læg dem i en pose. Tilsæt salt og timian og hæld olien ved. Ryst nu posen, så olien fordeles godt.
Kalvecuvette i airfryer med timian kartofler:
- Fordel kartoflerne i trådkurven/på risten og læg kalvecuvetten ved siden af. Kalvecuvetten kan selvfølgelig også sagtens tilberedes uden kartofler.
- Steg nu steg og kartofler 5 minutter v. 200 grader. Ryst trådkurven og tilbered nu retten 15 minutter v. 175 grader.Vend stegen undervejs og sæt stegetermometer i. Tag stegen når den rammer 57-58 grader (rosa steg) el. 60 gr. (gennemstegt)
- Tilberedningstiden afhænger af stegens størrelse. Lad nu stegen hvile utildækket 10-15 minutter og giv evt. kartoflerne 5-10 minutter ekstra v. 200 grader, eller til de er møre, sprøde og ristede
- Skær tynde skiver kalcecuvette. Start fra spisen og vend stegen undervejs, så du skærer kødet på tværs af fibrene. Servér kød og kartofler med f.eks. bearnaisesovs og en bønnesalat til
Noter
Tilberedningstiden afhænger af stegens størrelse og din airfryers varmeevne.
Prøv også denne svinemørbrad med baconog kartofler i airfryer Andre udskæringer kan bruges: culottesteg, flanksteak, oksecuvette, kalkuncuvette el. lign. Kan laves i alm. ovn også - bare gå efter samme kernetemperatur.En lækker mør cuvettesteg af kalvekød – mørt saftigt oksekød tilberedt nemt og hurtigt i airfryeren
Du kan sagtens tilberede andre typer udskæringer i airfryeren. En culottesteg, oksecuvette og andre udskæringer.
Bare gå efter din foretrukne kernetemperatur, så går du ikke galt i byen, når du steger en steg i din airfryer.
Jeg har kun oplevet gode erfaringer med at tilberede kød i airfryeren. Det bliver så mørt, smagfuldt og lækkert.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på hovedmåltider, du kan tilberede i airfryeren.
Oksekød er også lækkert i airfryeren. Prøv f.eks. culottesteg i airfryer, flanksteak eller roastbeef.
Man kan også lave flæskesteg, and, kylling, glaseret hamburgerryg og meget andet i sin airfryer.
Har du plads til både kød og tilbehør i din airfryer? Så prøv også at tjekke denne opskrift på svinemørbrad med hasselback kartofler i airfryer ud.
Retten kan selvfølgelig sagtens laves i alm. ovn også – bare gå efter samme kernetemperatur.
Det gode ved at lave mad i airfryer er også, at det er nemt at tjekke retterne undervejs.
Stegetermometeret er nemt at aflæse, når airfryeren står på køkkenbordet og du kan nemt spotte hvornår kødet er færdigt.
En udskæring som en kalvecuvette er vi ret begejstret for herhjemme. Det er det fineste kød og jeg synes altid det bliver super saftigt, også selvom det er gennemstegt.
Udskræringen er en del billigere end en oksecuvette /okseculotte. Fint lyst kød, der er nemt at stege mørt.
Hvilken kernetemperatur skal en kalvecuvette have?
- 56-58 grader – hvis du er til rosastegt kød
- 58-60 grader – hvis du er til medium/gennemstegt kød.
Tilberedningstiden afhænger meget af størrelsen på din kalvecuvette og din airfryers varmeevne. Selvfølgelig også af, hvor rosa/gennemstegt du ønsker din steg.
Wow en menu! Ikke et øje var tørt!
Airfryeren gjorde det igen! Kokkererede et fornemt måltid til os, med ganske få anstrengelser.
Skøn menu, det må du prøve. Et hit, hvad enten du tilbereder kalvecuvetten alene eller sammen med kartofler.
Jeg har efterhånden eksperimenteret meget med min airfryer igennem de sidste 2 år.
Du kan se alle mine over 100 gratis airfryer opskrifter gratis kvit og frit ved at klikke her.
Få flere opskrifter på mad i airfryer her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.