Brunch æg i ovn. Her får du en hurtig og nem opskrift på hvordan man laver hele æg i ovn med bacon. Kan laves i både ovn og airfryer.
Det er simpelthen så smart! Man kan tilberede et helt æg i ovnen og de ser bare så fine ud, på frokostbordet, til brunch eller måske til påskefrokosten?
Æggene er super nemme at lave i muffinform. Jeg har bare beklædt siderne med bacon og slået et helt æg ud heri. Nemmere bliver det vist ikke. 🙂
Brunch æggene har jeg tilberedt i ovnen, men de kan sagtens også laves i airfryer. Få tips i opskriften nedenfor
Disse brunchæg er bagt i muffinforme af metal, men de kan også laves i siliconeforme.
Baconskiverne giver en sprød stegt kant på ægget og giver samtidigt også den lækreste bacon smag til ægget. Uhm æg og bacon kan bare noget sammen. 🙂
Kan man lave hele æg i ovnen uden bacon?
Ja sagtens. Pensl bare formen og slå et helt æg ud heri. Du kan også beklæde muffinformen med f.eks. parmaskinke/serranoskinke.
Hvis du foretrækker en fedtfattig kød version, så kan du bruge f.eks. kalkunbacon.
Prøv bacon og æg på en ny måde.
Hvis du nu skulle blive træt af at servere/lave klassiske røræg / scrambled eggs hver gang?
Nederst i dette indlæg, får du mere inspiration på nemme lækre retter med æg.
Opskriften på brunchæg er rigtig nem og du får den lige her:
Brunch æg i ovn med hele æg og bacon – få en god nem opskrift her
Ingredienser
- 4 æg
- 4 skiver bacon kan udelades eller erstattes med f.eks. parmaskinke/ serranoskinke eller kalkunbacon
- drys: persille, purløg, urtesalt?
Sådan gør du
- Klip baconskiverne i halve og beklæd muffinformen. Muffinforme af metal eller silicone kan bruges, brug ikke papirforme. Både sider og bund skal dækkes.
- Slå ægget ud heri
Brunch æg i ovn:
- Bag/steg nu æggene i ovnen 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) i ca. 17--20 minutter, eller til æggene er stivnet og baconskiverne sprøde.
Brunch æg i airfryer:
- Sæt muffinformene ned på risten/trådkurven i airfryeren og bag nu æggene ca. 15-17 minutter v. 170 grader. Tjek dem undervejs. Æggene er færdige, når æggemassen er stivnet og baconskiverne sprøde. Airfryere varmer forskelligt, så hold øje med dem.
- Servér æggene lune evt. med persille, purløg eller urtesalt på toppen. Smager også godt bare med salt og peber
Noter
Forslag til fyld:
Du kan f.eks. smøre 1 tsk pesto i bunden af formene, eller lægge en skive tomat i, før du slår ægget ud heri. Du kan også drysse revet ost på toppen af æggene,Får I ikke spist alle æggene, kan de lunes i ovn/airfryer dagen efter.
Hele æg med bacon i ovn eller airfryer – nemmere bliver det ikke
Jeg synes bare det er sådan nogle små fine æg. De vil pynte på ethvert brunchbord og påskebordet ikke mindst.
De er så dekorative og også lidt “nuttede” de små æg, synes du ikke?
Tro mig, æggene vil også forsvinde nemt og hurtigt på et frokostbord eller buffetbord.
Brunch æg er super nemme at lave og kan forberedes i god tid.
Jeg har en muffinform af metal, med plads til 12 muffins. Her er det nemt lige at forberede æggene, før gæsterne evt. kommer. Så skal æggene bare lige sættes ovnen og så passer de sig selv. Smart!
Får I ikke spist alle æggene, kan de også lunes i ovn/airfryer dagen efter.
Brunch æggene er også nemme og hurtige at lave i airfryeren. Her kan man bare ikke få plads til helt så mange. De er et hit som nem morgenmad. Æggene kan jo “bage” imens du er i bad måske?
Kan man putte fyld i brunch æggene?
Jeps. Prøv at smøre f.eks. 1 tsk pesto i bunden af formene, eller lægge en skive tomat i, før du slår ægget ud heri. Du kan også drysse revet ost på toppen af æggene, eller proppe små ostetern ned til ægget,
Tjek evt. også denne opskrift på æggemuffins med bacon ud her. Disse æggemuffins med feta og skinke, er også gode. Eller disse æggemuffins med spinat?
Rigtig god fornøjelse med de små brunch æg til dig. 🙂
Få flere gode opskrifter med æg her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Prøv at komme fintsnittet forårsløg ned sammen med ægget – mums.
Har også lavet dem med alm. gule løg, peberfrugt, edamamebønner – kun fantasien sætter grænser.
Hvilken muffinform bruger du i airfryer?
Det ser lækkert ud. Er blommen flydende eller stivnet?