Hvidløgsbrød med tomat – her får du en god nem opskrift på bruschetta med tomat og hvidløg.
Den skønne sommerferie i Italien er slut og hjemme er hverdagen i fuld gang.
De gode “vibes” har vi taget med os hjem fra Italien, bl.a. inspiration til nemme lækre italienske retter. Sådan en ret skal du høre om her.
Det er de lækre bruschetta med tomat og hvidløg – eller hvidløgsbrød med tomat har jeg kaldt dem.
Heldigvis kan vi sagtens købe ingredienserne til hvidløgsbrødene herhjemme i Danmark. Når vi savner Italien og den italienske mad, så kan vi nemt gå i køkkenet og fremtrylle lækkerier.
Bruschetta brødene spiste vi som frokost en dag i ferieboligen i Toscana. Her ser du et glimt fra haven. Et dejligt minde.
Brødene smagte skønt i Italien, for vi brugte de små solmodne blommetomater, hvor der var “smæk” på smagen.
Køb gerne de mørkerøde, solmodne tomater, de smager nemlig allerbedst. Måske du er så heldig, at du har små tomater i dit drivhus? Alle slags tomater kan bruges til disse brød.
Bruschetta-brødene kan sagtens laves med en brødrest, så de er perfekte stop madspils-brød også.
Det er skønne brød, som passer perfekt som snack-brød til en god øl, som madbrød til en buffet eller som en lille forret-snack 🙂
Hvidløgsbrødene er super nemme at lave og du får opskriften lige her.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på bruschetta brød i alle afskygninger.

Hvidløgsbrød med tomat – bruschetta med tomat og hvidløg

Ingredienser
- 8 skiver brød - gerne lyst skåret i tynde skiver
- 30 cocktailtomater/små blommetomater halverede - bare brug den mængde der passer til brødene.
- 3-5 fed hvidløg. du kan nøjes med færre hvidløg
- flagesalt / evt. urtesalt groft salt gerne med tørrede/friske krydderurter kan bruges. Gerne basilikum, oregano, timian
- olie gerne ekstra jomfruolien-olie. Brug gerne rigeligt. Anden olie kan bruges.
Sådan gør du
- Skær brødstykkerne i skiver. Pensl brødene med rigeligt olie (på begge sider). Pres hvidløgsfeddene og smør dem ud på brødet, så godt du kan (gnid evt. feddene) Halvér tomaterne og fordel dem på brødene. Drys med salt

- Bag brødene ca. 10-15 minutter i 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) eller til de er gyldne og sprøde. Mærk efter dem nogle gange, de sidste minutter.

Noter
Du kan nøjes med færre hvidløg. Gnid evt. kun brødene med hvidløg
Tilsæt evt. lidt skinke og/eller mozzarella på toppen, så kan du nemt lave nemme lækre og pizza-agtige brød.Bruschetta med hvidløg og tomat – nemme snack madbrød med tomater
Halløj sikke nogle lækre brød! 🙂
Det var en perfekt måde at få brugt en rest brød på og tomaterne havde vi altid et lager af i ferieboligen.
De italienske tomater smagte bare så godt, at vi købte stort ind af dem hver eneste dag på markeder og i supermarkeder.
Vi løb aldrig tør for tomater. Kan du mon næsten ikke dufte de gode tomater her? Duften af søde, solmodne tomater er næsten den bedste i verden. 🙂
Så er der tomat bruschetta til folket! De smager altså bare skønt <3
Fadet blev hurtigt tømt. Du vil faktisk blive overrasket over hvor mange brød I kan spise, når de serveres på denne måde.
Knasende sprøde hvidløgsbrød med tomat – uhm <3
Det var mine store børn der tippede mig om at smøre /gnide brødene med hvidløgsfed før tilberedning.
Uhm det var altså bare en rigtig god ide. Brug gerne det tip.
Du må heller ikke spare på olien – det er nemlig olien der er tricket bag de sprøde brød.
Vi skiftedes til at have maddage på skift i Toscana og dette var bare en rigtig god idé.
Ikke mindst fordi det var meget inspirerende for de andre. Det gav også os “der ikke var på madholdet” en mulighed at slappe af, imens der blev kokkereret.
Slet ikke nogen dårlig idé. Introducér gerne “maddage” hvis du rejser med store børn
Her kommer der så lige det sidste tomat-billede. Det er mange billeder javist, men de var altså også gode de bruschetta-brød.
Hvidløgsbrødene kan også laves med rugbrød. Få opskrift her.
God fornøjelse med dine bruschetta-brød. Jeg er sikker på at de også bliver et hit hjemme hos dig.
Prøv også disse bruschetta med rejer eller disse med ost og tomat. Man kan også lave bruschetta med skinke. Få opskrift her. Man kan også lave bruschetta med pesto.
Få flere opskrifter på bruschetta her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Jeg har en liste med 10 Italiens-indlæg jeg har glædet mig at skrive til dig. Det er som om de har mistet lidt af sin glød nu?
Måske du kender det med at den lokalt-indkøbte rødvin også smager meget bedre i de rette omgivelser?












