Pitabrøds-snack-chips med hvidløgssalt

Hejsa!

Her et hurtigt indlæg en sen aften/nattetime. Et hurtigt lille snack-indlæg.

Vidste du at du kan lave hjemmelavede chips på et kvarter? Nej vel?

Det vidste jeg heller ikke, men se selv her :

DSC_2622

Lækre pita-brøds-chips.

Inspirationen fik jeg hos www.twin-food.dk . De er så hamrende gode de tvillingepiger, så kender du ikke deres blog, så smut forbi. Flotte fotos og inspirerende opskrifter. Jeg er STOR-FAN! 🙂

Opskriften er så simpel og så enkel: 

Du skal bruge 1 pakke pitabrød, gerne fuldkorns (der er mest smag i dem, synes jeg)

Olie.

Groft salt

Krydderi. Jeg brugte hvidløgssalt, men du kan bruge paprika, barbecue, timian, rosmarin)

That’s it.
DSC_2607

Fremgangsmåde:

Skær pitabrødene helt igennem, så du af et pitabrød for 2 store flader. Klip hver flade i kvarte. Pensl begge sider med olie og drys med salt og krydderi.

Jeg brugte hvidløgssalt og jeg ELSKER det! Det var helt genialt at bruge det på pitabrøds-“chipsene”

DSC_2608 DSC_2609

Brødene grilles ved 175 grader varmluft i 10-15 minutter. Vend dem evt. undervejs. Hold godt øje med dem. De skal være gyldne og sprøde, men ikke brændte 😉DSC_2620Pita-brøds-chipsene havde jeg faktisk ikke de store forventninger til (og min familie heller ikke). Helt ærligt. Kan man overhovedet lave chips selv. Af et fuldkornspita? Det lyder næsten for frelst, og for godt til at være sandt? Min søn var ihvertfald MEGET skeptisk (og manden ligeså).
DSC_2622

Men ved I hvad?

Straks de var kommet ud af ovnen, begyndte min familie at smugspise. De snuppede “chips” der stod til afkøling, og det plejer at være et VIRKELIGT godt tegn, når noget forsvinder straks fra bagepladen 😉

Det VAR et godt tegn! “Chips’ene” var virkeligt lækre. Overraskende lækre!DSC_2624 Vi spiste chipsene som forret til en lækker Tournedos . Uhm.

Jeg siger bare : Prøv lige at dyppe dem i en klat Løgismose pesto. Eller en lille klat hvidløgsaioli. Nam nam!DSC_2631

Altså jeg må jo indrømme, at “chipsene” intet har med rigtige chips at gøre. Jeg vil hellere kalde dem hvidløgs-snacks, for det passer lidt bedre synes jeg.

De bliver knasende sprøde (hvis ikke, har de fået for kort tid i ovnen og/eller for lidt olie) og kan snildt gøre det ud for en snack-forret. De er afgjort et langt sundere chips-alternativ.

Pita-brødschips spises med LANGT bedre samvittighed, så lav gerne en portion som lørdags-guf, eller en sen eftermiddag, hvor der er lækkersult-krise i familien. Sunde lækre mellemmåltider….JA TAK! 🙂

Rigtig god fornøjelse og tak til Twin-food igen igen 🙂

Skriv en kommentar

  Tilmeld mig notifikationer  
Underret mig om
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer