Chokolade drømmekage. Uhm i dag får du opskriften på en god gammeldags kage klassiker: “Den du ved nok” kage, bøfkage eller guf guf kage, som den også kaldes.
Er du vild med chokoladekage og drømmekage, så kig med her.
Denne drømmekage med chokolade forener det bedste af de to kager: chokoladekagebund og kokos-karameltopping med kaffesmag.
Uhm en skøn chokoladedrømmekage med kokostopping, der også er kendt under navnet: “Den du ved nok”.
Pudsigt med disse kagenavne, som breder sig i befolkningen og vupti er navnet kendt af alle?
Faktisk tror jeg også at kagen er kendt som “Guf guf kagen” eller guffeliguf-kagen. Den kaldes vist også for bøfkage og oldfruens drøm eller brun drømmekage. Måske du kender andre navne?
Kender du den mon allerede kagen? Hvis ikke, så kast du dig roligt ud i opskriften.
Det er en populær og meget lækker kage 🙂Jeg lavede kagen i lørdags og vores kære sommerhusnaboer var prøvekaniner.
De godkendte kagen alle mand. Anbefalingen giver jeg straks videre til dig. Jeg iler med at bringe dig opskriften.
Kagen er nem at lave, så spring du bare på:
Chokolade drømmekage – få opskriften på “Den du ved nok” her
Ingredienser
Kagebund:
- 3 æg
- 150 gram sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 100 gram smeltet smør
- 1¼ dl mælk erstat gerne med kærnemælk el. tykmælk
- 250 gram hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 3 spsk kakao
- 100 gram grofthakket chokolade kan udelades
Kokostopping:
- 100 gram smør
- 100 gram kokosmel
- 0,75 dl stærk kaffe lavet af 1-2 tsk nescafé
- 1 spsk kakao
- ½ dl sirup
- 100 gram brun farin ca. 1½ dl
- 1 tsk vaniljesukker
Sådan gør du
Kagebund:
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende. Tilsæt smeltet smør og mælk
- Bland hvedemel, vanilje, bagepulver og kakao og sigt det i dejen. Rør til der ikke er klumper i længere (men pisk ikke for kraftigt).
- Hak chokoladen groft og tilsæt.
- Smør et højt tærtefad (min. 8 cm højt og 28-30 cm i diameter). Kagen kan også laves i en firkantet form på ca. 25x30 cm
- Bag bunden 20-25 minutter v. 150 grader varmluft eller 175 grader alm. ovn. Kagen skal ikke være helt gennembagt, men heller ikke føles for "svuppende"
Kokostopping:
- Hæld alle ingredienser i en gryde og smelt det sammen ved svag varme.
- Fordel kokostoppingen på kagen og bag kagen yderligere ca. 10 minutter v. 150 grader varmluft. Vær obs på at toppingen godt kan boble "ovenud" hvis din form er for lille.
- Kagen er færdig når den er sprød på toppen.
- Lad kagen afkøle, før den udskæres. Den har godt af at sætte sig og dagen efter er den faktisk allerbedst. Opbevar kagen tildækket med stanniol og i plastpose. Kagen er fryseegnet
Noter
Chokolade i kagen kan udelades.
Kagen kan også bages som Den du ved nok muffins. Fryseegnet. Foretrækker du en almindelig drømmekage uden chokolade, så kig med her.Chokokadedrømmekagen er et hit og en meget populær kage, der er nem at lave. En brun eller mørk drømmekage med kakao / choko smag
Kagen er nem at lave og den smager rigtigt skønt. Den vil være et hit ved ethvert kagebord.
Bag gerne kagen som klassens-time-kage, som kollega-kage eller som kage til vejfesten, skovturen, fødselsdagen?
Den du ved nok – kagen er et hit i en enhver kage-bage-anledning.
Skal du bage kage til mange, i ovnen store bradepande måske, vil jeg tro at du skal 3-doble portionen.
Har du ikke lige chokolade på lager, så kan det fint udelades.
Chokolade gør altid noget godt for chokoladekager synes jeg, men fortvivl ej, hvis du ikke lige har det i gemmerne.Hvis du synes beskrivelsen ovenfor lyder lang, så tro ikke at kagen er besværlig at lave.
Faktisk er den overskueligt nem og du kan se billeder af arbejdsprocessen lige her:
Sådan laver du chokolade drømmekage – se billederne her:
Så er der en chokoladekage-drømmekage servering klar til dig 🙂Jeg er sikker på, at kagen vil vække jubel hjemme hos dig 🙂
Chokoladedrømmekagen kan også bages som Den du ved nok muffins. Få opskrift her.
Prøver du chokoladekagen med lys karamel topping, så prøv den populære rytterkage.
Hvis du er vild med drømmekager, så prøv også denne drømmekage med nøddetopping eller denne drømmekage med havregrynstopping. Der er jo selvfølgelig også klassikeren drømmekage fra Brovst.
Bare lige nogle kagebage tips fra mig til dig. 🙂
Få flere lækre opskrifter på drømmekager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Der står espresso i opskriften. Kan jeg bruge min almindelige kaffe? Aner ikke hvordan jeg laver espresso 🙁
Hej Gitte
Jeg elsker dig og din blog for at bruge almindelig chokolade, og dato vare for den sagsskyld, god mad starter med kærlighed.