Foccacia boller – uhm her får du opskriften på de bedste luftige foccacia boller, du kan bruge til burgere og sandwich.
Halløj nogle lækre burgerboller vi spiste i weekenden.
Store, bløde, sprøde, med luftig krumme og fyldt med smag.
Helt perfekte burgerboller blev disse foccacia boller og jeg vil da straks skynde mig at dele opskriften med dig.
Foccaciabrødene vil være perfekte at som sandwich-brød også. De er geniale til madpakken, til tapas eller som madbrød med hvidløgssmør til en god lasagne måske?
Bollerne du skal høre om i dag er et totalt hit. Vi spiste dem som flæskestegssandwich burgere, serveret med kold flæskesteg. Uhm – en lækkerbisken.
Jeg brugte det gode Tipo 00 hvedemel, og det indeholder meget protein og har en rigtig god bageevne. Manitobamel vil også være rigtigt fint at bruge.
Begge meltyper kan købes i langt de fleste supermarkeder og discountbutikker. Du kan også sagtens bare bruge almindeligt hvedemel, hvis du ikke lige orker at jagte specielle melposer i butikkerne.

Tricket bag luftigt foccacia boller er 2xhævning, en lun hævetemperatur og god tid.
Jeg lod min dej hæve i solskinnet, og det var et hit. Dejen skal hæve til ca. dobbelt størrelse og jo lunere der er, jo hurtigere går det.
Sådan så min forvoksede dej på terrassen ud. 🙂
Kan du ikke opdrive et lunt sted, så brug gerne ovnen og sæt temperaturen til 30 grader. Sådan kan du faktisk sagtens speedhæve en gærdej 🙂
Jeg iler med at bringe dig opskriften på de lækre foccacia: