Guldkornskager. Uhm her får du opskriften på de populære småkager med guldkorn. 
Vidste du mon, at man kan bage de lækreste kager med Guldkorn?
Måske du endda har skønne og søde barndomsminder om og med de sprøde lækre kager?
Det kan godt være at guldkornskagerne er røget i glemmebogen. Mange har vist næsten har glemt alt om dem i vores voksenliv.
Tro mig, det er i den grad en opskrift der med fordel kan hives frem i lyset og få en revival igen.
Jeg har eksperimenteret med guldkornskagerne og efter jeg lagde den første opskrift på bloggen, har jeg fået en masse kommentarer fra jer. Pludselig er I kommet til at mindes – og længes – efter de skønne kager.
Mange har sagt TAK for opskriften og TAK for påmindelsen, “nu er jeg begyndt at bage guldkornskager igen” som flere skriver 🙂
Hvorfor nu pludselig guldkornskager på Bagenørdens blog?
Min mand har et flip for tiden. Ja jeg forstår det ikke helt, men faktisk kommer han tit til at købe Guldkorn, når han er på indkøbstur. Det giver ikke helt mening, for vores børn er jo for længst flyttet hjemmefra, men måske det hans barndomsminder der trænger sig på?
Nå men det betyder jo så altså, at der tit står en kasse Guldkorn og lokker hos os.:-)
Jeg må indrømme, at jeg er let at lokke, så jeg kommer tit til at bage guldkornskager, når vi har guldkorn i huset.
De er bare SÅ gode og utroligt nemme at lave, og når der nu alligevel står en fyldt Guldkorns-kasse i spisekammeret?
I dag får du en ny guldkornskage-opskrift og hvis du spørger mig, er disse, om muligt, endnu sprødere end den første opskrift.
Kagerne er SÅ nemme at lave og så bliver de bare så knasende sprøde. Uhm. Smagen er også fænomenal <3
Dejen er rørt sammen på få minutter.
På under et kvarter, vil du faktisk kunne have et fad lækre farligt fristende småkager. Helt perfekte kager og jeg glæder mig meget til at dele opskriften med dig.
Guldkornskager – nem opskrift på sprøde småkager med guldkorn

Ingredienser
- 100 gram smør smeltet
- 150 gram sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 æg
- 100 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- 3 dl guldkorn
Sådan gør du
- Start med at smelte smørret. Det gøres nemmest i mikrobølgeovnen (ca. 30 sekunder)

- Rør sukker og vaniljesukker i smørret. Tilsæt ægget

- Bland bagepulver i hvedemelet og rør også det i

- Rør tilsidst guldkornene i, og sørg for at de fordeles godt i dejen

- Tænd ovnen på 175 grader varmluft og beklæd en bageplade med bagepapir

- Sæt små guldkornskager på en bageplade, med god afstand imellem. Der kan være 16 kager pr. bageplade

- Bag kagerne ca. 8 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). De er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune i kanten. Hold øje med kagerne de sidste minutter og sørg for, at de ikke bliver for mørke

- Lad kagerne afkøle på bagepladen og læg dem herefter på en bagerist. Kagerne bliver helt sprøde, når de er afkølet.

- Kagerne kan opbevares i en tætsluttende kagedåse og de kan holde sig længe (men de er med garanti spist på få dage)

Noter
Guldkornskagerne vil med garanti blive et hit hjemme hos dig.
Du skulle prøve at bage dem til dine børn eller børnebørn en dag. De vil helt sikkert sidenhen plage dig om at bage endnu en portion. Måske dine omgivelser vil få søde guldkornskage-minder for eftertiden? Jeg tror det.
Kagerne vil være et hit at bage til kagebordet, til fødselsdagen eller som “tag med i skole”-kager.
De er også perfekte til den hurtige lækkersult, til en hyggeaften i stuen.
En portion guldkornskager er så nemme og hurtige at trylle. Du vil sagtens kunne nå at bage en portion, hvis der en dag også skulle dukke uventede gæster op.
Måske du også skulle købe en pakke Guldkorn og have stående i dit køkkenskab?
Hvis du pakker posen godt ind, vil de kunne holde sig længe. Pas på, for det er nemlig farligt fristende at komme til at bage endnu en portion guldkornskage, og endnu én og endnu én…..:-)
Rigtig god fornøjelse med småkage-bageriet til dig. Del da gerne lige en kommentar herunder, og skriv hvad du synes om kagerne. Mon ikke du bliver lige så vild med dem som jeg? 🙂
Få flere lækre opskrifter med guldkorn her:
1.

2.









de skal prøves 🙂 men skal man trykke kagerne flade inden de bages, eller “smelter” de selv ned?
Hej
Hvad er forskellen på disse guldkorns småkager og den anden opskrift du har på bloggen?