Havrebrød – her får du en god nem opskrift på et hurtigt havregrynsbrød.
Se lige et lækkert luftigt brød du kan lave og endda på ingen tid!
Et groft franskbrød uden form, hvor dejen bare skal lægges på bagepladen.
Når du bager brød uden form, kan du forkorte bagetiden og du får et fint rundt brød.
Du kan også lade dejen hæve i hævekurv eller du kan bage brødet i en form.

Jeg sprang første hævning af denne gærdej over og lod brødet hæve direkte på bagepladen, efter formningen. Smart!
Det gik så fint, så dette havrebrød kan du lave, hvis du gerne vil servere hjemmebagt brød i en fart.
Måske du vil bage hjemmebagt franskbrød en hverdag eller som morgenbrød i weekenden?
Dejen er nem og hurtig at røre sammen. Du kan sagtens ælte den ved håndkraft, men køkkenmaskine kan selvfølgelig også bruges.

Du skal kun bruge få ingredienser til brødet. Det bliver et lidt groft havregrynsbrød, hvor havregryn er den eneste grove ingrediens. Når havregryn bages med i dejen giver det fibre og fylde, uden at man kan smage korn eller kerner.
Havrebrødets konsistens er blødt og luftigt, også selvom der er brugt havregryn i dejen.
Både børn og voksne vil være vilde med brødet. Det er mildt i smagen og fungerer rigtigt godt som hverdagsbrød. Det smager skønt med smør, ost eller pålægschokolade.
Havrebrødet kan nydes både til morgenmad, brunch, frokost, eftermiddagsbrød og som madbrød til aftensmaden eller tapas.
Vil du gerne bage et hurtigt og lækkert brød med havregryn, så kig med her – du får opskriften lige nedenfor.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på brød og boller med havregryn.
