Jordbær med chokolade – den nemmeste sommer snack!
Vi sluttede en god lang fredag af med en rask lille jordbærdessert. Den nemmeste dessert var det også. Jordbær dyppet i chokolade. Uhm så lækre!.
På hjemvejen handlede jeg og på min handletur vandt jeg i jordbærlotteriet. Som i, virkelig vandt!
1 bakke jordbær…..9 kroner….9 kroner! Max. 5 bakker pr. kunde. Hvor mange bakker tror I mon jeg købte?
5 bakker selvfølgelig 🙂
Og hvad stiller man så op med dem? Jordbærcrumble? Ej det er næsten synd at bage af helt friske bær? Friske jordbær med fløde? Ja bestemt et godt bud.
Men hvad med jordbær med chokolade?
Ja da! Det skulle da være jordbær med chokolade! 🙂 Det var jo fredag og vi var alle lidt nogle slikmunde.
Denne dessert er nem. Ultranem. Du får den lige her:
Opskrift på jordbær med chokolade:

Ingredienser
- Rens en bakke jordbær ca. 500 gram
- Ca. 150 gram chokolade mørk, mælke eller hvid
Sådan gør du
- Klargør jordbærrene. Lad evt. stilken blive på

- Smelt chokoladen i mikrobølgeovnen. Det gør du nemmest ved at brække chokoladen i små stykker og varm chokladen den 20 sekunder af gangen. Rør undervejs til chokoladen er smeltet.

- Dyp jordbærrene i chokoladen.

- Stil jordbærrene på køl og lad chokoladen stivne helt på jordbærrene før de serveres. Det tager ca. 20 minutter

Noter
Jordbær med mørk chokolade, smager også skønt med hvid chokolade eller lys mælkechokolade

Uhm hvor smagte chokoladejordbærrene bare godt og så var de jo mega nemme at lave.
Jeg synes klart det er nemmest at smelte chokoladen i mikrobølgeovnen. Det kan også sagtens gøres over vandbad, hvis du foretrækker det. Du bestemmer 🙂
Det er svært at rense jordbær uden at prøvesmage MANGE gange! 🙂
Resten af billederne lader jeg tale for sig selv… 🙂
Nam nam – familien flokkedes om jordbærfadene.
Der var kamp. Jeg kunne sagtens have brugt 2 bakker jordbær til den nemme og hurtige chokoladedessert.
Skønt! I morgen er der så nu 4 bakker jordbær til rest. Herligt!
Overvejer at bage en jordbærcrumble med is eller creme fraiche.
Skønne sommer-jordbær – skønne jordbær-kager 🙂
De lækre jordbær med chokolade er en lækker dessert. Faktisk er det en dessert i den knap så syndige ende. Mørk chokolade og jordbær er der ikke mange kalorier i.
Jordbær med hvid chokolade er også bare et hit, dem skulle du måske også prøve, hvis du er fan af hvid chokolade?

Den skønneste jordbærdessert, klar på få minutter.

Du kan tro, at de bliver populær servering hjemme hos dig. Prøv dem også til en buffet, som “hapsere” på et fødseldagsbord, til brylluppet eller til studentergildet måske?





