Oksetyndsteg på grill. Uhm i dag får du opskriften på en lækker grillet tyndstegsfilet tilberedt sammen med grillede kartofler.
Forår, solskin og grillen blev støvet af for første gang denne grillsæson….og sikke en debut!
En lækker, mør grillet oksetyndsteg grillet på roterende spyd / rotisseri. Sikke en lækkerbisken!
Kødet blev super mørt og overfladen fik en god krydret grillet smag.
En oksetyndsteg er en rigtig type oksesteg. Den kaldes også bare for tyndsteg , tyndstegsfilet eller oksetyndstegsfilet.
Jeg bruger gasgrill, så der er ikke langt fra tanke til handling. ELSKER virkelig min gasgrill! Det er bare at trykke på knappen, så kan maden lægges på grillen.
Når vi har succes, kan jeg slet ikke få armene ned! Heldigt og det havde vi nemlig i dag. Både kød og tilbehør smagte super lækkert.
I dag forkogte jeg kartofler/gulerødder og lod dem grille med, sammen med stegen de sidste 20 minutter i et rustfrit stålfad.
Det blev til nogle super lækre kartofler. Smart også at man kan udnytte grillens varme.
Få en god opskrift på grillede kartofler her.
Du kan grille kartoflerne under stegen, ved siden af eller du kan tilberede kartoflerne i ovnen.
Du bestemmer jo selvfølgelig helt selv, om du vil stege oksestegen alene eller sammen med kartofler.
Har du ikke en gasgrill og heller ikke noget roterende rotisserie, så spring bare på opskriften alligevel.
Oksetyndstegen kan sagtens også grilles på kulgrill og uden rotisserie og den kan selvfølgelig også tilberedes i ovnen.
Det blev den lækreste tyndsteg. Mør og lækker og virkelig velsmagende. Oksestegens kernetemperatur var 60 grader. Perfekt!
Brug gerne et stegetermometer når du griller. Temperatur og tilberedningstid kan nemlig svinge meget, alt efter stegens størrelse og vejr- og vindforhold.
Placer meget gerne din grill i læ og under halvtag, der reducerer varmetabet. Jeg lod stegen grille til 60 grader og den blev helt perfekt.
Opskriften nedenfor kan du bruge til alle slags oksestege? Culottesteg, cuvettesteg, oksetyksteg?
Her kommer opskriften – god fornøjelse med den 🙂