Stuvet hvidkål med fløde. Her får du opskriften på klassisk gammeldags stuvet hvidkål.
En dansk nationalret der ofte serveres med frikadeller og rødbeder.

Vi fortsætter mormor temaet og i dag serveres opskriften på den stuvede hvidkål vi spiste til verdens bedste frikadeller forleden.
Hjemme hos os er vi vilde med stuvet hvidkål. Denne er smagt til med muskatnød og fløde og opskriften er meget nem. Du kan selvfølgelig også bare nøjes med salt og peber.

Det er hurtigt at lave stuvet hvidkål. Det smager SÅ godt og er meget billigt at lave, især om efteråret.
Hvidkål kan købes hele året og nogle gange kan et helt hvidkålshovede købes for en tyver. Der er til en virkelig stor portion i ét hvidkål.
Kål er sundt og hvidkål smager dejligt mildt, når det serveres i en stuvning.
Flødestuvet hvidkål kan laves både med fløde eller du kan lave retten kun med mælk. Fløden gør dog stuvningen ekstra cremet.
Hvidkål kan erstattes med f.eks. spidskål? Stuvet spidskål eller f.eks. stuvet blomkål smager også godt.
Nederst i dette indlæg kan du få flere gode nemme opskrifter med hvidkål og andre opskrifter på stuvninger.
Gammeldags stuvet hvidkål – klassisk dansk mormormad når det er bedst.
Hvad kan man servere til?
Din hvidkålsstuvning kan du servere til f.eks. frikadeller, til schnitzler, til stegt mørbrad, til stegte koteletter?
Tit serveres stuvningen til stegt svinekød, men det er helt op til dig. Her kommer opskriften på: