Tunmousse med smør –  her får du en god nem opskrift på tunmousse uden husblas. Uhm den smager godt! Den må du prøve. Et hit både som forret eller frokost.

Denne opskrift er mit bud på den gode gammeldags tunmousse med smør, som vi var mange der nød i firserne. Den smager jo stadig godt, så den vil jeg gerne “genoplive”. Vi elsker mormormad herhjemme! 🙂

Jeg tror opskriften oprindeligt var med i nogle af de Karolines Køkken hæfter, der blev sendt rundt til alle hjem. Øj hvor har jeg kigget meget i de hæfter!

Som jeg husker det, så skulle virkelig meget smør i originalopskriften, men jeg har tilpasset den og kun tilsat 100 gram i min version her.

Jeg har også tilsat creme fraiche, som både tilfører en frisk/syrlig smag og gør tunmoussen ekstra blød og cremet.Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas

Hvorfor bruge smør i tunmousse?

Smørret giver både smag og så stivner det jo også ved afkøling. Det betyder, at du kan lave denne tunmousse uden husblas. Smart!

Du slipper for ventetid og det kan jo være, du ikke er fan af at bruge husblas i dit køkken? Så er denne tunmousse et rigtigt godt valg for dig.

Prøv også denne med flødeost. Den er også super nem og rigtig god – og lidt sundere end versionen med smør.

Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas

Glæd dig til at smage tunmousse med smør. Den smager super godt, også min lidt lettere version.

Jeg lod min tunmouse afkøle ½-1 time og den blev så fast at jeg sagtens kunne “kugle” den op. Efter 5-6 timer var den så fast, at du sagtens ville kunne vende den ud på et fad eller skære den i skiver.

Creme fraiche dressing med citron

Hvad kan du servere til denne tunmousse med smør?

Jeg fandt mit fine fad frem og serverede denne tunmousse på salatbund og jeg lavede en frisk dressing med citron, som vi nød til. Jeg ristede også rugbrød, som jeg skar i trekanter, så de fungerede som små hapsere.

Min mand og jeg nød serveringen til aftensmad og vi havde mad til 2 dage. Sådan et fad vil pynte på middagsbordet, både til hverdag og fest.

Ristet rugbrød

Her får du en min opskrift på den klassiske tunmousse. Skøn tunmousse med masser af smag. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på tunmousse og tunsalater.

Tunmousse med smør – nem opskrift uden husblas

Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas
Nem cremet tunmousse med smør
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Ret: Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas
Kategori: forret, frokost, tapas
Portioner: 6 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Tunmousse:

  • 2 dåser tun i olie á 140 gram - tun i vand kan også bruges, hvis du vil spare lidt på kalorierne.
  • 1 rødløg fintsnittet
  • 1 citron (øko - hvis du vil bruge skallen til dressingen) ca. 3 spsk citronsaft og evt. citronskal til dressingen
  • 1 dl creme fraiche kan erstattes af græsk yoghurt, skyr el. lign.
  • 100 gram smør blødt
  • 3 tsk dild jeg brugte tørret, frisk kan også bruges. Kan udelades eller erstattes med andre krydderurter
  • ½ tsk sukker smag til
  • salt og peber smag til

Tilbehør til anretningen:

  • 1 fintsnittet iceberg eller anden salat
  • 6 skiver ristet rugbrød penslet med olie og et drys salt flute eller andet brød kan også bruges
  • Creme fraiche dressing rørt med lidt mayonnaise, smagt til med citronskal, honning, salt og peber eller anden creme fraiche dressing

Sådan gør du

  • Afdryp tunfisken og kom den i en skål. Snit rødløget fint og vend i. Rør smør, creme fraiche og citronsaft med tunfisken og rør til alle ingredienserne er godt fordelt. Smag til med dild, salt, peber og evt. et nip sukker og evt. mere citronsaft.
    Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas
  • Riv gerne skallen af citronen og gem skallen til dressingen. Moussen kan røres bare med ske, eller du kan bruge elpisker/blender, hvis du vil have en mere luftig mousse med fin/glat konsistens.
    Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas
  • Fordel evt. tunmoussen i en serveringsskål. Beklæd evt. skålen med husholdsningsfilm, hvis du vil kunne vende moussen ud på et fad. Afkøl moussen mindst ½-1 time, eller minimum 4-6 timer, hvis du vil skære den i skiver.
    Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas

Dressing med citron:

  • Rør dressingen sammen af 2 dl creme fraiche og et par spsk mayonnaise. Smag til med citronskal, salt/peber og honning. Kan også serveres med anden dressing.
    Creme fraiche dressing med citron

Ristet rugbrød:

  • Pensl rugbrød med olie og drys med salt. Rist rugbrødene i ovn eller airfryer ca. 10 minutter v. 175 grader (varmluft, hvis du bruger ovn)) eller til det er sprødristet.
    Ristet rugbrød

Anretning - kan serveres på andre måder

  • Skyl salaten og snit den i strimler. Anret salaten på et serveringsfad. Dyp en spiseske i vand og form kugler af tunmoussen og læg dem på salaten. Skær det ristede rugbrød i tern og servér som tilbehør sammen med dressingen.
    Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas
  • Du kan evt. fordele lidt af dressingen på fadet også. Pynt evt. med citronskiver og med rejer
    Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas

Noter

Tunmoussen kan holde sig 2-3 dage på køl, hvis den opbevares i tætsluttende beholder. 
Skal det være ekstra luksus, så kan du pynte din tunmousse med rejer.
Kan også serveres med rød eller hvid dressing - få opskrift her.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas

Nem lækker frisk mousse med tun og smør – et hit til frokost, som forret eller som let aftensmad

Se lige en flot servering! Den vil pynte på et buffetbord, eller som forret /ret til frokost. Det smagte virkelig godt og så var tunmoussen nem og hurtig at lave. Tunmoussen kan sagtens forberedes i god tid, før gæsterne kommer.

En hurtig og nem måde at lave en god klassisk tunmousse på.

Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas

Serveringsforslag – sådan kan du også servere din tunmousse:
  • Kan også serveres med frisk rugbrød, toastbrød i skiver, eller flutes
  • Servér gerne en dilddressing eller denne dressing til laks som tilbehør
  • Du kan også pynte anretningen med dild eller rødløg i skiver.
  • Kan også nydes som måltidssalat eller i madpakken.
  • Tunmoussen kan laves i god tid og holder sig fint i køleskabet i tætsluttende beholder. Kan også bruges som smørepålæg på brød til frokost eller madpakke.

Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas

Tips og variationer til opskriften:
  • Brug tun i vand, hvis du ønsker en lettere og mere fedtfattig version
  • Creme fraiche kan også erstattes med skyr, græsk yoghurt eller en fedtfattig creme fraiche
  • Tilsæt evt. lidt finthakket kapers, agurk eller peberfrugt til tunmoussen
  • Du kan røre lidt hakket kapers eller agurk i for mere fylde og smag
  • Smag evt. til med fintrevet citronskal, hvis du ønsker en mere syrlig/friskere smag.
  • Kan også laves med husblas, få inspiration i denne opskrift.
  • Prøv også denne uden smør, kun lavet med creme fraiche. Den er ikke helt så fast i konsistensen, som tunmoussen med smør.

Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas

Vi nød moussen til frokost og den smagte virkelig dejligt.

Smørret gør tunmoussen ekstra blød og cremet, og den let syrlige smag fra creme fraiche og citron klæder den lækre ret med tunfisk.

Måske du også skulle prøve denne gode gamle klassiker med tunfisk? Den vil være et hit til brunch, tapas eller buffet.

Tunmoussen vil også være et hit til festlige anledninger f.eks. barnedåb, konfirmation eller fødselsdag.

Du kan anrette og pynte din tunmousse lige som du har lyst til. Måske du bare har lyst til at servere den i serveringsskålen?

Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas

Rigtig god fornøjelse med tunmoussen til dig. Jeg håber – og tror – at den også bliver en succes hjemme hos dig. Vi var vilde med den herhjemme.

Få flere opskrifter med tunfisk her:

1.

Tunmousse med Philadelphia flødeost - opskrift
En nem, hurtig og lækker tunmousse med flødeost
Se opskriften her
Tunmousse med Philadelphia flødeost opskrift

2.

Dressing til tunmousse - opskrift på 2 slags dressinger
Nemme dressinger til tunmousse
Se opskriften her
Dressing til tunmousse - opskrift på 2 slags dressinger

3.

Tunmousse med creme fraiche - uden husblas
Lækker letrørt tunmousse med creme fraiche, rødløg, majs og citron
Se opskriften her
Tunmousse med creme fraiche - uden husblas

4.

Tunmousse med husblas - fedtfattig opskrift
Tunmousse med rejer perfekt til forret eller hovedret
Se opskriften her
Tunmousse med husblas - fedtfattig opskrift

5. 

Tunmousse med rejer og citron - fedtfattig opskrift:
Hjemmelavet tunmousse er et hit og det er faktisk rigtigt nemt at lave. Prøv tunmousse med rejer og citron
Se opskriften her
Tunmousse med rejer, asparges og lime

6.

Spicy tunsalat med æg - nem opskrift på salat med tun
Nem tunsalat med chili, agurk og æg
Se opskriften her
Spicy tunsalat med æg - nem opskrift

7.

Vandbakkelser med tunsalat - til forret eller frokost
Salte vandbakkelser med fyld
Se opskriften her
Vandbakkelser med tunsalat - til forret eller frokost

8.

Salade nicoise med tun, æg & dressing - nem
Nem og sund salat nicoise med tunfisk, æg og dressing
Se opskriften her
Salat nicoise med tun, æg og dressing - nem

9.

Tunsalat med citron og god mayo - nem og lækker
Tunsalat med citron og god mayo - nem og lækker
Se opskriften her
Tunsalat med mayonnaise & citron - nem opskrift

10.

Tunsalat med creme fraiche - nem opskrift
Nem og lækker tunsalat med majs, forårsløg og peberfrugt
Se opskriften her
Tunsalat med creme fraiche - nem opskrift
          Tunmousse med smør - nem opskrift uden husblas


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3500 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.