Nem julecheesecake med kirsebær – sikke en lækker dessert du skal høre om her. En meget nem cheesecake i glas, du kan lave uden husblas.
Denne julecheesecake kan du lave på 5 minutter! Ja man tror jo næsten det er lyv.
En genial dessert både sommer og vinter og faktisk også til jul. Den kan nemlig være det fineste alternativ til risalamande til jul.
Jeg har kaldt desserten for jule cheesecake, for der er flere elementer af jul i desserten.
Kirsebærsovs har jeg bare brugt direkte fra kartonen. Som kiksebund har jeg brugt lidt knuste småkager fra julens småkagedåser (kiks eller andre småkager kan også bruges)
På toppen har jeg drysset lidt grofthakkede karamelliserede hasselnødder. Dejligt med lidt knas i den bløde flødedessert.
Den må du prøve. Genialt at desserterne kan laves uden husblas, så de behøver ikke køle længe. Ja faktisk så kan de sagtens nydes straks også.
Disse julecheesecakes smager skønt, syrlige, søde og med en dejlig vaniljesmag. Konsistensen er fløjlsblød.
Uhm spring du bare på de lækre desserter. Din familie eller dine gæster vil elske dem!

Opskriften er rigtig nem og du år den lige her.
