Verdens bedste brød. I dag får du opskriften på langtidshævet grydebrød.

 Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød I dag skal du have et lille indlæg om Verdens Bedste Brød, der tilfældigvis også er verdens smukkeste.

Brødet er bagt i gryde, og er kendetegnet ved, at brødets overflade bliver særligt sprød og krummen blød.

Dejen er super nem og hurtig at lave.

Kort fortalt er Verdens Bedste Brød verdens nemmeste grydebagte brød, med en dej der hurtigt kan røres sammen med ske. Herefter skal dejen hæve i minimum 8 timer.

Jeg læste et sted, at brødet bliver endnu lækrere, hvis man lader det hæve minimum 12-18 timer og det var jeg var da nødt til at afprøve.  Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød

Jeg plejer at røre dejen om morgenen og bage brødet om aftenen. Denne gang prøvede jeg at lave dejen om aftenen lige efter aftensmaden og bage den om morgenen/formiddagen.

Så bliver det til 12 timer i stedet og det havde dejen faktisk rigtigt godt af.

Hvis du kan få det til at passe, så prøv du også gerne det, ellers kan du fint nøjes med 8 timers hævetid. Se en opskrift her

Verdens Bedste Brød bages i gryde. Brug en gryde f.eks. en støbejernsgryde eller stegegryde. Du kan også bruge din stegeso.Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød

Jeg bruger min gamle Pyrolux stegegryde, men en anden gryde kan sikkert også bruges. Brødet skal bages med låg i de første 20 minutter, herefter uden låg i 10 minutter ca.

Brødet skal bages ved ekstrem høj temperatur (225 grader varmluft). Pas på fingrene. Du skal sikre dig, at du har GODE grydelapper i nærheden, når du skal løfte gryden ud og ind. 🙂

Opskriften på brødet er rigtig nem og du får den lige her:

Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød – opskrift

Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød
Langtidshævet grydebrød
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 12 timer 5 minutter
Tilb. tid: 40 minutter
Samlet tid: 12 timer 30 minutter
Ret: Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød
Portioner: 6 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 5 dl koldt vand
  • 5 gram gær på størrelse med en ært/lillefingernegls-størrelse.
  • 1 tsk salt
  • 600 gram mel - gerne Manitoba eller Tipo 00 mel ca. 10 dl. Erstat evt 1-2 dl med en grovere melsort f.eks. fuldkornshvedemel eller rugmel
  • evt. ½ tsk honning eller sukker

Sådan gør du

  • Rør gær ud i vandet og rør mel og salt ud heri. Dejen får en konsistens som tynd klistret grød. Dejen skal bare hurtigt røres sammen. Lad skålen hæve tildækket ved stuetemperatur, gerne 12-18 timer, men du kan også nøjes med 8 timer.
    Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød
  • Når dejen er hævet, varmer du ovn og gryde op ved højeste temperatur (275 gr. varmluft) i 20 minutter. Min gryde måler ca. 7-8 liter. Tjek om grydelåg/knop kan klare varmen. Drys mel i bunden af gryden og hæld dejen i. Læg låg på.
    Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød
  • Bag brødet ca. 20-25 minutter v. 225 grader varmluft. Når toppen er gylden, så tag låget af (pas på fingrene). Bag herefter brødet uden låg i 10-15 minutter. Det er færdigt, når det er sprødt, gyldent og lyder hult når du banker på det.
    Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød
  • Sluk gerne ovnen de sidste 5 minutter af bagetiden, så du kan udnytte eftervarmen. Lirk brødet ud af gryden og lad det afkøle helt, før du skærer det ud.
    Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød

Noter

OBS: Det er vigtigt at støbejernsgryden er rygende varm, før du putter dejen i, ellers kan dejen hænge fast. Lidt mel i bunden af gryden hjælper.
Pas på fingre og køkkenbord - gryden er meget varm, også i lang tid bagefter.
Du kan også bage flutes, af denne dej. Få en opskrift på verdens bedste flutes her.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Verdens bedste grydebrød – det lækreste grydebagte brød

Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød

Hvis du kigger godt efter hér, vil du kunne se dejen boblehæve lystigt her, imens den hæver. Vildt, med så lille en mængde gær!

Brødet er færdigt, når det er helt gyldent, sprødt og lyder hult når du banker på det. Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød

Det er vigtigt at støbejernsgryden er rygende varm, inden du putter dejen i, ellers kan dejen hænge fast.

Drys for en sikkerheds skyld gerne lidt mel ned i bunden af gryden.

Det er også vigtigt at brødet køler af minimum et kvarter, efter det er kommet ud af ovnen, før du begynder at skære i det. Ventetiden kan være virkelig lang!  Se lige hvor fint brødet er. 🙂Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød

Det lækreste brød! Sprød skorpe og blød krumme.

Du kan sagtens erstatte 1-2 dl hvedemel med mel af grovere meltype. Se f.eks. opskriften her på verdens bedste brød med rugmel.

Du kan se på brødkrummen herunder, hvorfor brødet er så fantastisk. Blødt brød indeni og sprød skorpe udenpå.Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød

Det bliver et helt igennem fantastisk grydebrød og ja, det bliver faktisk bedre af at lade det hæve længere tid end de 8 timer.

Verdens bedste brød er et oplagt weekendbrød. Forbered f.eks. dejen lørdag aften ved spisetid og bag det søndag morgen. Du kan også forberede dejen om morgenen og bage det om aftenen.

Det sprøde brød bliver bedre med endnu længere hæveproces, så gør du gerne det, men som sagt kan du også nøjes med mindre hævetid.

Brødet smagte fantastisk med den hjemmelavede vanljeprikkede abrikossyltetøj, jeg lavede i weekenden.

Det lækre brød blev nydt i en solskinsstribe med den solgule abrikosmarmelade. Hvad mere kan man ønske sig?  ;O) 
Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød

Når vi laver Verdens Bedste Brød, SKAL den første skive da være med honning!

Honning på nybagt brød, DET er en klassiker! Har du ikke gjort dig nogle erfaringer i den retning, så siger jeg bare “Prøv Verdens Bedste Brød med honning allerførst!”

Nej, det vil du ikke fortryde. 🙂 Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød

Vi var tre til morgenbordet i søndags. Sønnikke havde kammerater til spilleweekend i campingvogen. Det gik rigtigt godt, Altså rigtigt godt!

De unge mennesker slap for forældreovervågningen og det var en sand fryd for dem.

Næste morgen var de sultne, og der var næsten et halvt Verdens Bedste Brød tilbage.

Jeg smurte et hurtigt fad franskbrødsmadder, med resten af brødet, og puttede ost og pålægschokolade på.

Det vakte jubel i campingvognen og brødet blev spist til sidste krumme! 😉Verdens bedste brød langtidshævet grydebrød

Jeg giver hermed igen igen Verdens Bedste Brød mine allerbedste anbefalinger! 🙂

Dejen kan du også bruge til foccacia brød. Få opskrift her.

Prøv også disse varianter af grydebrød – få flere opskrifter her:

1.

Grydebrød med havregryn - verdens bedste brød
Verdens Bedste Brød et grydebagt brød med havregryn
Se opskriften her

2.

Grydebrød - opskrift på groft brød bagt i gryde
Verdens bedste brød med grahamsmel - bagt i gryde
Se opskriften her
Grydebrød - opskrift på groft brød bagt i gryde

3.

Hurtigt grydebrød - nem opskrift på brød
Sprødt og lækkert grydebrød
Se opskriften her
Hurtigt grydebrød - nem opskrift på brød

4.

Verdens Bedste Brød – nemt grydebrød
Sprødt og lækkert grydebrød
Se opskriften her
Verdens Bedste Brød – nemt grydebrød


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.