Æblesalat er den nemmeste salat og den er frisk og lækker i smagen. Her får du en god opskrift på en nem salat med æble, dressing og mandler. En god sennepsdressing.
Denne æble salat er med rød spidskål, men anden kål eller anden type salat kan sagtens bruges. Prøv f.eks. denne med blomkål.
En nem salat, du kan lave på få minutter. Lækkert tilbehør til mange retter.
Rød spidskål har den flotteste farve, som pynter så fint i salaten.
Æblesalaten får et helt andet udtryk med rødt spidskål, men et grønt kan selvfølgelig også sagtens bruges. Du kan også bruge f.eks. hvidkål eller grønkål?
Tjek også denne opskrift på spidskålssalat med æbler og creme fraiche ud her. Jep du kan nemlig sagtens udskifte sennepsdressingen med en anden dressing.
Salaten har jeg toppet med grofthakkede brændte mandler med salt, fordi jeg lige havde nogle til overs. Mandlerne er SÅ lækre som salattopping. De tilfører nemlig både knas, sødme og sprødhed.
Til æblesalaten har jeg både puttet æbler i salaten og ovenpå.
Revet æble i salaten giver saftighed og smag. De hele æbleskiver på toppen, giver friskhed og giver også salaten lidt “bid”.
Æbler bliver jo ret hurtigt brune, så vent gerne med at pynte med æbleskiverne, til lige før salaten skal serveres. Du kan også dryppe æbleskiverne med citronsaft. Det forhindrer nemlig at de bliver brune.
Prøv f.eks. granatæbler som i denne røde spidskålssalat med appelsin? Jeps æbler kan nemlig sagtens erstattes med f.eks. appelsin.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på salater med æbler og/eller spidskål

