Tunmousse med smør – her får du en god nem opskrift på tunmousse uden husblas. Uhm den smager godt! Den må du prøve. Et hit både som forret eller frokost.
Denne opskrift er mit bud på den gode gammeldags tunmousse med smør, som vi var mange der nød i firserne. Den smager jo stadig godt, så den vil jeg gerne “genoplive”. Vi elsker mormormad herhjemme! 🙂
Jeg tror opskriften oprindeligt var med i nogle af de Karolines Køkken hæfter, der blev sendt rundt til alle hjem. Øj hvor har jeg kigget meget i de hæfter!
Som jeg husker det, så skulle virkelig meget smør i originalopskriften, men jeg har tilpasset den og kun tilsat 100 gram i min version her.
Jeg har også tilsat creme fraiche, som både tilfører en frisk/syrlig smag og gør tunmoussen ekstra blød og cremet.
Hvorfor bruge smør i tunmousse?
Smørret giver både smag og så stivner det jo også ved afkøling. Det betyder, at du kan lave denne tunmousse uden husblas. Smart!
Du slipper for ventetid og det kan jo være, du ikke er fan af at bruge husblas i dit køkken? Så er denne tunmousse et rigtigt godt valg for dig.
Prøv også denne med flødeost. Den er også super nem og rigtig god – og lidt sundere end versionen med smør.

Glæd dig til at smage tunmousse med smør. Den smager super godt, også min lidt lettere version.
Jeg lod min tunmouse afkøle ½-1 time og den blev så fast at jeg sagtens kunne “kugle” den op. Efter 5-6 timer var den så fast, at du sagtens ville kunne vende den ud på et fad eller skære den i skiver.

Hvad kan du servere til denne tunmousse med smør?
Jeg fandt mit fine fad frem og serverede denne tunmousse på salatbund og jeg lavede en frisk dressing med citron, som vi nød til. Jeg ristede også rugbrød, som jeg skar i trekanter, så de fungerede som små hapsere.
Min mand og jeg nød serveringen til aftensmad og vi havde mad til 2 dage. Sådan et fad vil pynte på middagsbordet, både til hverdag og fest.

Her får du en min opskrift på den klassiske tunmousse. Skøn tunmousse med masser af smag. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på tunmousse og tunsalater.
