Butterdejsstang med æble marcipan fyld, er en nem butterdejskringle, du kan lave på ingen tid. En sprød æblestang med butterdej – af en rulle færdig butterdej.
Kringlen bliver sprød og lækker og fyldet kan du sagtens udskifte med andet fyld. Syltetøj, Nutella, sveskemos, creme, knuste makroner med æbler?
Den kringle MÅ du prøve. Det er så genialt at dejen hverken skal hæve eller rulles ud. Nemmere bliver det ikke. En skøn æblestang med butterdej.

Der er ikke langt fra tanke til handling i mit køkken, når jeg har en rulle færdig butterdej i køleskabet.
Vi havde æbler, og en stump marcipan til overs – voila! Det er såmænd de få enkle basis ingredienser til denne nemme butterdejsstang eller en butterdejskringle, om du vil.

Det er så nemt at rulle en plade butterdej ud. Rullerne finder du i supermarkedets kølediske og du kan bruge dejen til alt muligt lækkert.
Efterhånden finder du mange opskrifter med butterdej på nogetiovnen.dk. Få inspiration til flere opskrifter på kager med butterdej nederst i dette indlæg. 
Butterdejskringlen er nem at lave, hvis du skulle få kaffegæster en dag, uventede gæster måske? Kringlen kan være færdig på ½ time fra start til slut.
