Culottesteg med stegte løg. Uhm her får du opskriften på en lækker ret, hvor både kød, kartofler og tilbehør laves færdigt i samme fad.Culottesteg med stegte løg og timiankartoflerWeekend og tid til fornemme stege. Det kunne måske være en lækker culottesteg?

Vejret er måske til grill? Hvis ikke, så er der her et tip til dig.

Prøv den lækreste culottesteg stegt på toppen af et fad med kartofler, gulerødder og stegte løg.

Det er nemt at  tilberede culottesteg på den måde, for kød og tilbehør steger færdigt sammen og afgiver lækker smag til hinanden.

Stegesky og fedt fra stegen “sprødsteger” kartofler og grønt og hvilken smag altså. <3

Vi spiste bearnaisesauce til herlighederne og kan du hitte ud af det, smager en hjemmelavet jo bedst. Købeversioner kan også gå an, i mangel af bedre.

Hvordan styrer man så at det hele bliver færdigt på samme tid? Hvilken kernetemperatur?

Et stegetermometer i stegen. Når det bipper på 60-62 grader, tager du stegen ud og lader den hvile, lige indtil kartoflerne og grøntsagerne har stegt sig sprøde og lækre. Voila 🙂

I opskriften får du anvisninger på kernetemperatur på rosa / medium og gennemstegt kød.Culottesteg med stegte løg og timiankartofler

Her kommer opskriften og den er nem:

Culottesteg med stegte løg og timiankartofler – nem lækker opskrift

Culottesteg med stegte løg og timiankartofler
Culottesteg med stegte løg og timiankartofler
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 1 time 30 minutter
Samlet tid: 2 timer
Ret: Gæster og festlige retter
Kategori: Dagens ret
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 culottesteg den jeg tilberedte vejede 1,8 kg. En cuvettesteg kan også bruges.
  • 2 kg kartofler i små tern
  • 1 kg. gulerødder i små tern
  • 3 rødløg i både
  • 2 spsk tørret eller frisk timian
  • salt/hvidløgspeber
  • Evt.: 2 peberfrugter skåret i strimler

Sådan gør du

  • Vask/skræl kartofler og gulerødder og læg dem i et støbejerns/aluminiumsfad
  • Skræl løgene og skær dem i både. Fordel dem godt i kartoffelfadet.
  • Skær evt. peberfrugter i strimler og bland godt med kartoflerne
  • Vend godt med tørret timian, salt og peber
  • Gør plads til culottestegen ved at lave en lille fordybning i kartoffelfadet
  • Klargør culottestegen: rids og krydr den godt på alle sider med salt og peber
  • Placér stegen på toppen af kartoffelfadet og sæt fadet i en 175 grader varm ovn (varmluft). Placér et stegetermometer i stegen.
    Culottesteg med stegte løg og timiankartofler
  • Da der ikke er fedtstof i fadet, skal du vende kartoflerne en del, især i starten. Stegen afgiver en del fedt, så fortvivl ej. Det er vigtigt at stegeskyen bliver fordelt godt, så kartofler/grønt har noget at stege i.
  • Kartoflerne fik ca. 1,30 time men culottestegen var færdig før. Stegetiden afhænger af om du ønsker din steg rød, medium eller gennemstegt. Brug stegetermometer. Vores steg fik ca. 45 eller til kernetemperatur på 60 grader. Lad stegen hvile tildækket imens du venter på kartoflerne. Fyr evt. lidt ekstra op for temperaturen.
  • Kartofler og grøntsager smager bedst og bliver lækrest, hvis du har tålmodighed til at lade dem sprødstege på alle sider
    Culottesteg med stegte løg og timiankartofler
  • Server bearnaisesauce til eller creme fraiche dressing til

Noter

Du kan bruge både cuvettesteg og culottesteg til denne opskrift
Stegens tilberedningstid afhænger af stegens størrelse om om du ønsker din steg rosa, medium eller gennemstegt. 
Rød/rosa culottesteg: kernetemperatur på 55-60 grader
Svagt rosa/gennemstegt: 60-65 grader
65-68 grader - gennemstegt. Steg den ikke for længe. Kødet kan nemt blive tørt
 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En totalt lækker og mør oksesteg, sprødstegte løg og sprøde ovnkartofler – så er der serveret

Totalt lækker og mør steg, som bestemt kun bliver bedre af den rimeligt lange hviletid.

Hvordan skal kernetemperaturen være på en culottesteg?

Er du til meget rødt kød, skal du nok tage stegen ud ved 58-60 grader? Jeg fortrækker stegen stegt medium, som du kan se her, men du bestemmer. 🙂

Er du ikke fan af timian, kan det jo nemt udelades, men det giver altså en rigtig lækker smag, så du skulle næsten prøve  🙂
Culottesteg med stegte løg og timiankartofler

Så nem og lækker servering. Maden laver sig selv imens du kan slappe af i haven/ hygge om dine gæster/ læse et par kapitler i den gode bog?

En helt perfekt weekend-servering. 🙂

Rigtig god weekend til dig. Mig? Jeg nupper lige en lørdagsvagt og så skal der males lister i sommerhuset bagefter, skal der 🙂
Culottesteg med stegte løg og timiankartofler