•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Alletiders mumse chokoladekage - nem kageI dag skal du høre om en chokoladekage der er blevet mega-populær på internettet. Alletiders mumse chokolade  kaldes kagen – og ja et ret pudsigt navn, men faktisk passer det meget godt til kagen – den smager nemlig mums! 🙂

Jeg har set opskriften florere mange steder og i dag prøvede jeg så også at bage kagen. En skøn svampet chokoladekage, der er meget nem at lave.

Tørre ingredienser blandes med æg, smør og mælk. Voila. Den nemmeste lækreste kage, der er nem og hurtig at bage og man skal kun bruge ganske få ingredienser.Alletiders mumse chokoladekage - nem kageJeg googlede for at se om jeg kunne finde en baggrund for kageopskriften og der er faktisk en historie bag, som jeg er helt vild med.

En ganske almindelig kagebagende kvinde har udviklet opskriften i sit eget køkken og lagt opskriften på Alletiders kagebog og igennem årene er opskriften bare blevet mega-populær. En ganske almindelig hjemmeproduceret kage, udviklet ud af det blå i et familiekøkken, tager internettet med storm. Jeg elsker det 🙂

Kvindens søn har navngivet kagen og nu er navnet blevet en klassiker i de danske hjem. Jeg elsker alt ved denne historie og du kan læse mere om historien bag opskriften på DR’s hjemmeside herAlletiders mumse chokoladekage - nem kage

Det er en helt klassisk chokoladekage, men med et interessant kanelstrejf i glasuren. Jeg var først lidt skeptisk, men det smager faktisk rigtigt godt. Det må du prøve. Kanelsmagen er ikke gennemtrængende, men smagen giver en god kontrast til chokoladekagen.Alletiders mumse chokoladekage - nem kageKagen bages i bradepande og det er én af de nemmeste kager jeg har bagt. Det tager virkelig ingen tid at lave alletiders mumse chokoladekage.

Vil du bage i ovnen store bradepande, vil du skulle bage dobbeltportion, men så vil der også være chokoladekage til rigtigt mange lækkersultne munde

Kagen skal bage forholdsvis kort tid i ovnen og det er vigtigt at den stadigvæk er lidt klæg og svampet. Min kage fik 20-25 minutter v. 175 grader varmluft.Alletiders mumse chokoladekage - nem kagePå ingen tid var der kage til mange. Kagen kunne jeg nemt trylle imens jeg var i gang med at lave aftensmad, så den vil være et hit for dig, en dag det skal gå ekstra hurtigt i dit køkken.

Måske du skal have kage med i skole eller på job dagen efter? En smart kage at bage til det formål.Alletiders mumse chokoladekage - nem kage

Opskriften er rigtig nem og du får den lige her.

Alletiders mumse chokoladekage - nem kage

Alletiders mumse chokoladekage – nem kage

Alletiders mumse chokoladekage - nem kage
En nem, svampet og lækker chokoladekage
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Ret: Alletiders mumse chokoladekage - nem kage
Kategori: dessertkager, frugtkager og bradepandekager
Keyword: alletiders mumse chokoladekage, chokoladekage, nem chokoladekage
Portioner: 12 pers
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 250 gram hvedemel
  • 6 spsk kakaopulver usødet
  • 300 gram sukker
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 2 æg
  • dl vand jeg brugte mælk. Kærnemælk er også godt at bruge
  • 150 gram smeltet smør du kan nøjes med 100 gram.

Kakaoglasur:

  • 200 gram flormelis
  • 2 spsk blødt smør
  • ½ dl mælk
  • 3 spsk kakaopulver usødet
  • 2 tsk kanel kan udelades eller erstattes med vaniljesukker

Sådan gør du

  • Bland de tørre ingredienser
    Alletiders mumse chokoladekage - nem kage
  • Smelt smørret
    Alletiders mumse chokoladekage - nem kage
  • Tilsæt mælk og æg
    Alletiders mumse chokoladekage - nem kage
  • Rør dejen godt. Dejen kan røres med ske
    Alletiders mumse chokoladekage - nem kage
  • Smør eller beklæd en bradepande med bagepapir og hæld dejen heri. Min bradepande målte ca. 22-33 cm. Bag dobbelt portion, hvis du vil bruge ovnens store bradepande. Bag kagen på 2. nederste rille
    Alletiders mumse chokoladekage - nem kage
  • Bag kagen ca. 25 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader almindelig ovn). Bag den nederst ovnen. Kagen må godt føles lidt klæg, når du tager den ud (tjek at der ikke hænger glinsende dej ved strikkepinden/kødnålen du prikker i)
    Alletiders mumse chokoladekage - nem kage

Kakaoglasur:

  • Rør glasuren imens kagen afkøler. Alle ingredienser røres sammen
    Alletiders mumse chokoladekage - nem kage
  • Rør til der ikke er klumper i glasuren
    Alletiders mumse chokoladekage - nem kage
  • Smør glasuren på den afkølede kage
    Alletiders mumse chokoladekage - nem kage
  • Servér
    Alletiders mumse chokoladekage - nem kage

Noter

Kagen er lækker og har en intens kakaosmag. Den er drøj og man kan ikke spise mange stykker.
Kagen er fryseegnet, men uden glasur, vil jeg tro (jeg har ikke prøvet at fryse den med)
Brug gerne kærnemælk/andet surmælksprodukt eller mælk i stedet for vand
I glasuren kan kanel erstattes med vaniljesukker og mælk erstattes med kold kaffe, det vil også være et hit.
Bag dobbelt portion, hvis du vil bruge ovnens store bradepande
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Alletiders mumse chokoladekage - nem kageAlletiders mumse chokoladekage – den nemmeste lækreste chokoladekage

Kagen er meget nem og hurtig at røre sammen og dejen kan fint røres bare med ske.

Det vil også være en kage dine børn sagtens kan bage selv, hvis/når du slipper dem løs i køkkenet 🙂 Alletiders mumse chokoladekage - nem kageTricket er at se hvornår kagen har fået nok i ovnen. Den skal være bagt, men stadigvæk lidt klæg. Jeg tjekkede kagen ca. hver 5. minut de sidste 10 minutter – just in case 🙂Alletiders mumse chokoladekage - nem kageUhm – min mand blev glad, da han kom hjem fra arbejde. En glædelig overraskelse, at der sådan lige var tryllet en chokoladekage en ganske almindelig hverdags-dag.

Jeg havde nu bagt kagen til et helt særligt formål, ja udover at gøre min mand glad selvfølgelig 🙂

Min barndomsveninde Stine kommer på besøg i sommerhuset i morgen. Vi bor i hver sin landsdel og ses meget sjældent, men når vi ses, så hygger vi os enormt med snak i timevis og kage i massevis – det er en fast tradition og har været det igennem de sidste mange år.

Den allerbedste tradition og vi starter vores samtaler hvor vi slap sidst også selvom der er gået flere år.

Barndomsvenner- og veninder er bare de bedste 🙂 Alletiders mumse chokoladekage - nem kage Jeg glæder mig til Stine-besøget i morgen og mon ikke der er kage nok til os i morgen? Jeg tror det og mon ikke den rækker til flere dage?. Jeg er sikker på at den svampede kage holder sig frisk i dagevis  🙂Alletiders mumse chokoladekage - nem kageJeg spurgte jer på bloggens facebookside om I kunne tænke jer opskriften og et kæmpe heppekor svarede ja tak. Flere hundrede sidder og tripper efter opskriften.

Tusind tak for jeres skønne opbakning og tak fordi du har ventet så tålmodigt på opskriften 🙂

God fornøjelse med den lækre kage. Jeg håber den vil smage dig 🙂

3 2 votes
Article Rating

  •  
  •  
  •  
  •  
  •