Kage med marengs. Uhm her får du opskriften på en dejlig bedstefars skæg kage uden syltetøj, nemlig med friske brombær.

Elsker du også bare Bedstefars skæg kager med top af marengs?

Åh det er én af mine absolutte yndlingskager! Efter jeg har fået styr på marengsen, er jeg blevet en rigtig Kong Gulerod.

Nu har jeg helt styr på hvordan man laver en perfekt Bedstefars Skæg kage og i opskriften her skal jeg nok fortælle dig, hvordan du gør.

Glæd dig til en lækker kage med sød sukkerbrødsbund, syrligt frugtlag med friske bær og blød/sprød marengstop. <3

Kage med marengs - lækker bedstefars skæg kage med brombærEn skøn kage med marengs, der er perfekt at bage, når det er frugt eller bærsæson. Det syrlige frugtfyld kan fint varieres helt efter årstid og sæson.

Du kunne jo lave en variant med rabarber, æbler, pærer, jordbær, ribs eller – som her – brombær?

Se flere opskrifter på lækre bedstefars skæg kager nederst i dette indlæg.

Halløj hvor er det en lækker kage altså! Kombinationen af sød kagebund, sød marengs og syrlige bær. Prøv en bedstefars skæg uden syltetøj

Uhm – helt perfekt, hvis du spørger mig? Kagen er ret sød i det, så den kan fint bruges både som dessertkage og som kage til et kaffebord. Servér gerne flødeskum eller flødeskum rørt op med græsk yoghurt til som tilbehør. Det vil smage SÅ lækkert 🙂Kage med marengs - lækker bedstefars skæg kage med brombærFrugtkagen er overraskende nem at lave. Når du lige har luret marengs-tricket, så bliver du prof og kæphøj. Du får lyst til at bage alle Bedstefars Skæg-kager i verden. Tro mig 🙂

I weekenden lavede jeg kagen i sommerhuset. Det var såmænd bare et hurtigt indfald.

Der er nemlig et sandt overflødighedshorn af brombær i plantagen tæt på sommerhuset.

Et eldorado og et brombær-tag-selv-bord af rang. Pas på, deres lange fangarme river dig til blods, hvis de kan! Vil du læse med om min skønne weekend med brombærjubel i sommerhuset, så kig med herPerfekt at bage en lækker kage, når man sådan helt uventet vinder i brombærlotteriet? 🙂

Erstat gerne brombær med anden frugt eller andre bær du lige har på lager.

Brug gerne din yndlingsfrugt eller de sommerbær der lige er sæson for. Bruger du frosne bær, så vend dem lige med lidt med lidt kartoffelmel iblandet sukker.

Frosne bær afgiver nemlig meget væde.

Bedstefars skæg kagen kan selvfølgelig også sagtens laves med syltetøj – sådan laves kagen oprindeligt, men den er altså også god uden syltetøj.Kage med marengs - lækker bedstefars skæg kage med brombær

Kage med marengs – få opskrift på bedstefars skæg med bær hér

Kage med marengs - lækker bedstefars skæg kage med brombær
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 40 minutter
Samlet tid: 55 minutter
Ret: Frugttærter og bradepandekager
Kategori: Brød og kager
Portioner: 10 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 125 gram sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 4 æggeblommer
  • 125 gram blødt smør
  • 300 g. hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1.5 dl.sødmælk

Fyld

  • 250 gram brombær Anden frugt eller andre bær kan sagtens bruges. Kan også laves med syltetøj

Marengs

  • 4 æggehvider
  • 250 g sukker

Sådan gør du

  • Del æggene. Pisk æggeblommer med sukker og vaniljesukker. Pisk til det er hvidt og skummende. Brug gerne elpisker. Blødgør smørret 15 sekunder i mikrobølgeovnen og pisk det i
  • Bland bagepulver i melet og rør det i skiftesvis med mælken. Rør kun forsigtigt nu og kun til der ikke er klumper i længere.
  • Beklæd en bageform med bagepapir. Mit fad målte ca. 25x30 cm. Vil du bage i ovnens store bradepande, tror jeg du skal tredoble portionen, fordoble som minimum? Fordel dejen i dejfadet. Det gøres bedst med en dejskraber
  • Fordel bærrene på toppen af dejen og pres dem lidt ned i dejen. Du kan også lægge skiver af æble- eller pærer på toppen? Bruger du blommer eller jordbær, så halvér dem gerne. Du kan også bruge syltetøj eller kompot
  • Bag bunden ca. 15-20 minutter nederst i ovnen v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). Kagen skal blive fast ovenpå, men må ikke blive for mørk.
  • Pisk æggehviderne næsten stive og pisk nu sukkeret i, kun 1 spsk af gangen. Pisk godt imellem hver spsk. Marengsen er fin, når sukkeret er brugt og marengsen er glat, sej og du kan trække toppe i marengsen.
  • Tag kagen ud af ovnen og fordel marengsen på toppen. Bag kagen 15-20 minutter v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). Kagen er færdig, når marengsen er gylden og sprød. Kan nydes lun eller afkølet.

Noter

En bedstefars skæg kage kan laves med andre friske bær, anden frisk frugt eller syltetøj. Prøv denne med æbler eller rabarber.
Kagen er allerbedst på tilberedningsdagen, men er også fin dagen efter. 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Marengskage med brombær – en nem og lækker kage med friske bær og marengs

Kage med marengs - lækker bedstefars skæg kage med brombærHalløj en lækker kage altså!

Jeg var helt alene hjemme i sommerhuset og det var farligt fristende for mig med sådan en nybagt yndlingskage.

Der var prøvesmagt og prøvesmagt, men pludselig var der heldigvis et glimt af de søde sommerhusnaboer.

“Halløj derovre, har I lyst til kage??” råbte jeg.

Jeg skal da lige love for, at der hurtigt kunne blive sagt “JA” derovre fra den anden side af hækken. “Vi laver kaffen og så spørger vi lige de andre om de også kommer over til at kigge over?! Kig over! …og tag kagen med”.

Skønt med naboer, der altid er klar på at hjælpe med at spise mine kager.:-D

Sådan gik det til, at brombær-Bedstefars skæg-kagen pludselig blev til en spontan kage med marengs til mange.

På et tidspunkt var vi vel 7-8 omkring kaffebordet? Solen skinnede og det var mega-hyggeligt. Gode naboer er altså bare guld værd <3

Kagen blev rost i høje toner og jeg priste mig lykkelig over at at få hjælp til spise kagen.

Det du’r altså ikke at blive ladt alene tilbage med en lækker yndlingskage i huset? Dejligt med trofaste, pålidelige kagespiser-hjælpere 🙂Kage med marengs - lækker bedstefars skæg kage med brombær

Spring du roligt på kagen – den er et kæmpe hit. Invitér gerne gæster på livet løs – du bliver SÅ populær!

Bager du tredobbelt portion, kan du fylde ovnens store bradepande og der vil være kage til virkelig mange. Servér gerne en god klat flødeskum til, især hvis kagen spises som dessert? Det vil være et hit.

Savner du inspiration til lækre kager med brombær, så klik her.

Et lækkert kagetip fra mig til dig. Hvilken variant har du mon fået lyst til at afprøve? En blommeversion lyder også lækker?

Hvad med en abrikosvariant, eller en æbleversion, eller hvad med en rabarberkage med marengs? 

Ummenum SÅ skønne alle sammen og sikke mange søde Bedstefars Skæg-varianter vi har i vente. Heldige os  🙂

Få flere lækre opskrifter på lækre bedstefars skæg kager her:

1.

Bedstefars skæg kage med æble og marengs
Lækker bedstefars skæg kage med friske æbler og marengs
Se opskriften her
Bedstefars skæg kage med æble & marengs

2.

Bedstefars skæg kage med rabarber - opskrift
Rabarberkage med marengstop - bedstefars skæg
Se opskriften her
Bedstefars skæg kage med rabarber - opskrift

3.

Bedstefars skæg med marcipan og abrikos
En skøn bedstefars skæg kage med abrikos, marcipan og marengs
Se opskriften her

4.

Rabarberkage med kokosmarengs - opskrift
En lækker Bedstefars Skæg kage med kokosmarengs og rabarberkompot
Se opskriften her
Rabarberkage med kokosmarengs - opskrift

5.

Æblekage med kokosmarengs - god opskrift
En skøn skærekage med æbler kokosmarengs
Se opskriften her
Æblekage med kokosmarengs - god opskrift

Rigtig god kagebagefornøjelse til dig 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3500 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.