Fedtfattige kanelsnegle med fiber, farin og æblefyld

DSC_2412Denne weekend er gået alt for hurtigt. På den gode måde. Hyggeligt selskab. Rigeligt med krammere. God mad. Søndagsbrød, søndagssteg og en indædt kamp for at modstå trangen til at bage kage. Det GÅR altså bare slet ikke med alle de kager! Det går bare SLET ikke, når man stadig har 5 kilos julesul der skal smides?

Altså det var jo slet ikke meningen med de snegle hér, vel? Hvad var det så lige der skete?

Det var jo bare ganske almindelig bolledej, der var til overs fra søndagens franskbrød/boller, der pludselig udviklede sig. Pludselig blev dejen rullet ud, og så lignede den jo en dej der inviterede til kanelsnegle-fyld.

Et fint lag farin, et revet æble, rigeligt med kanel og kardemomme og nogle striber flydende kærgården. Pludselig var der ud af ingenting tryllet 16 kanelsnegle og et kanelbrød. Jamen det går bare slet ikke særligt godt med at holde sig væk fra det søde bagværk 😉 Billederne kan du følge i collagen her.

Jeg lavede dejen lidt på slump (som jeg plejer), så jeg kan desværre ikke komme med nøjagtige mål.

Brug en ganske almindelig bolledej, men erstat gerne noget af det hvide mel med grovere meltyper f.eks. havregryn og grahamsmel, så sneglene bliver mere fiberholdige og fyldige. Erstat også gerne noget af væsken med tykmælk, det giver god saftighed til brødet. Tilsæt kun lige nøjagtigt så meget mel, at dejen kan rulles ud uden at klistre alt for meget. Drys mel på bord og kagerulle.

Normalt skal der fedststof i dej til kanelsnegle, men jeg brugte som sagt tykmælk. Jeg tilsatte også et revet æble til fyldet, og det gav god sødme og fugtighed. Sunde, fedtfattige fiberholdige kanelsnegle. Så må man godt spise to! 🙂

Jeg brugte ca. 2 dl. farin, 3 spsk kanel, 1 tsk kardemomme og 1 revet æble. Jeg brugte striber af flydende kærgården, det er nok blevet til en deciliter? Jeg tænker, at vi alligevel godt kan kalde dem fedtfattige. Der blev jo mange snegle og et stort kanelbrød ud af denne portion?

Kanelsneglene og kanelbrødet blev skåret ud. Penslet med æg, drysset med mandelstykker og perlesukker. Hævetid ca. 45 minutter. Kanelsneglene bagte ca. 15-17 minutter og kanelbrødet den dobbelte tid.

Jeg bagte kanelsneglene i mine siliconeforme, og det var en god idé. Der løb intet af det gode snask alt for langt væk fra kanelsneglene. Det er og har altid været en udfordring for mig 😉

Da kanelsneglene var kølet en lille smule af, satte jeg en klat chokoladeglasur på toppen.

Jeg beklager at jeg ikke kan være mere nøjagtig her i forhold til nøjagtige mål, men jeg håber du har fået mod på at eksperimentere, næste gang du laver boller? Måske du også har en klat bolledej til overs? 😉DSC_2411

2
Skriv en kommentar

1 Kommentar tråde
1 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
2 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
A+K

Mmh,de ser lækre ud – jeg bager dem altid bare med almen bolledej, det har faktisk aldrig slået mig at gøre det anderledes. Elsker kanelsegle<3

– Anne

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer