Oksegryde. Her får du opskriften på skøn simre gryde med oksekød. Gryderetten kunne vi også kalde for vintergryde, for det er jo nok tit om vinteren vi spiser de gode simreretter.
Hjemme hos os elsker vi bare gryderetter, der kan simre på komfuret i timevis. Det er sådan en ret du skal høre om her.
En rigtig god oksegryde, til en dag du har god tid i køkkenet. Måske du har en fridag eller måske du har lyst til at lave den i weekenden?
Gryderetter med oksekød, bliver ekstra gode, hvis du lade dem simre længe. Oksekødet bliver mørt og lækkert og sovsen får god smag af både kød og grøntsager.
Comfort food af allerbedste slags. Fyldt med smag, vitaminer og kraft til vintertrætte kroppe.
Denne gryderet er med flåede tomater/tomat passata og koncentreret tomatpure. Jeg har også brugt gulerødder og peberfrugt. Wow en smag! Sovsen rundede jeg af med fløde og sikke en skøn flødesovs!
Denne gryderet med oksekød i tern kan nydes med kartoffelmos eller ris.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på lækre gryderetter med oksekød, men allerførst opskriften på oksegryden.
Oksegryde – simre gryderet med oksekød i tern. Få opskrift her
Ingredienser
- 25-50 gram smør til stegning.
- 2 store løg finthakkede
- ½-1 kg skært oksekød du kan nøjes med ½ kg. Oksesmåkød eller oksekød i tern
- Salt/peber
- 2 oksebouillonterninger kan erstattes med anden bouillon eller oksefond
- 3 fed hvidløg kan udelades eller du kan tilsætte flere/færre
- 3 gulerødder i små tern eller skiver
- 1 glas champignon glas eller 2-300 gram friske
- 1-2 peberfrugter i skiver eller grove tern. Gerne røde. Kan også udelades
- 3-4 spsk sød paprika jeg brugte edelsüss paprika, der er mild i smagen. Røget paprika kan også bruges. Smag til
- 500 gram tomat passata kan erstattes med 2-3 dåser flåede tomater
- 140 gram koncentreret tomatpuré en stor dåse. Kan udelades
- ½-1 liter kogende vand brug kun ½ liter, hvis du kun bruger ½ kg kød
- 2½ dl. fløde gerne madlavningsfløde
- 2½ dl. mælk kan erstattes med fløde
- evt. jævning evt. majsstivelse
- Tilbehør: ris eller kartoffelmos
- evt. bacon
Sådan gør du
- Svits hvidløg, løg og bouillonterninger i smør og steg til løgene er blevet klare. Brun nu kødet til det skifter farve. Krydr godt med salt, peber og paprika. Tilsæt champignon. Gem gerne lidt krydderier til sidst, hvor du smager til.
- Skræl gulerødder og skær i små tern og tilsæt sammen med peberfrugt. Peberfrugt kan også udelades eller erstattes med andre grøntsager. Jeg brugte 1 rød peberfrugt, da den passede i farven
- Hæld passata/flåede tomater, koncentreret tomatpure og kogende vand ved. Bruger du 1 kg kød, så brug gerne 1 liter vand. Lad nu retten simre med låg, gerne 2-3 timer ved svag varme. Jo længere tid, jo bedre. Brug gerne slow cooker.
- Tilsæt fløde og mælk og kog retten op. Jævn med meljævning eller majsstivelse/kartoffelmel, til retten har en passende konsistens.
- Smag retten til evt. med mere salt, peber og mere paprika.
- Servér med ris eller kartoffemos
Noter
Andre grøntsager kan bruges. Tilsæt evt. laurbærblade. Smager også godt med bacon i.
Skøn vintergryde. Comfort food er bare et hit om vinteren. Denne ret med oksekød i tern må du prøve
Tomatsmagen i flødesoven var rigtig god til oksekødet. Du kan sagtens udelade f.eks. koncentreret tomatpure, hvis du ønsker en mildere tomatsmat?
Tilsæt genre laurbærblade og kulør som i denne opskrift på gryderet med skært oksekød. Så får du en ret der minder mere om gullash?
Måske du synes 3-4 spsk paprika lyder lidt meget?
Det er lidt smag og behag hvor kraftig man ønsker paprika smagen skal være. Jeg brugte mild edelsüss paprika.
Hvis du bruger en stærkere paprika, så skal du måske nøjes med mindre? Retten er også rigtig god med røget paprika. Uhm så smager retten jo næsten som en ungarsk paprikagryde eller en god ungarsk gullash.
Bare smag til, til sidst, så din oksegryde kommer til at smage lige som du synes den skal smage.
Vi spiste ris til dagens oksegryde, men den er også god med hjemmelavet kartoffelmos til. Du bestemmer.
Oksekød er blevet ret dyrt at købe, så i opskriften har jeg skrevet, at du kan lave retten med enten ½ eller 1 kg oksekød i tern
Hvis du bruger 1 kg, så tilsæt gerne 1 liter kogende vand, så I strækker flødesovsen.
Hvis du tilsætter endnu mere vand, så kan du faktisk lave en lækker ungarsk gullashsuppe? En skøn smag med masser af kraft og smag også. Få inspiration i denne opskrift.
Min mand var heldig og finde oksekød i tern som datovare, så han købte flere poser til lækre simreretter til vinter. Skønt! Luksus!
Vi elsker nemlig gode gryderetter med mørt oksekød. Hold du også øje med gode tilbud.
Hvis du gerne vil se flere opskrifter på simremad, så klik her eller se med nedenfor.
Få flere opskrifter på gryderetter med oksekød her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hej Gitte
Jeg skal i gang med
https://nogetiovnen.dk/oksegryde-simre-gryderet-med-oksekoed-i-tern/
Og kom til at tænke på at det er muligt for dig at når man klikker på dine fine billeder af retten i step by step, at man så kan få dem op i en pop-up dialogboks eller lign.
/JohnnyFC