Pikant kylling i fad med pikantsauce. Her får du opskriften på en rigtig lækker og nem mad i fad ret med kylling, pikant ost, bacon og grøntsager.
Øj en lækker ret du får opskriften på her. En skøn ret lavet ud fra de ingredienser vi lige havde i køleskabet. Elsker bare at lave mad på den måde!
Faktisk er det også en rimeligt billig ret at lave og den vil også være fin til gæster. Comfort food, der passer sig selv i ovnen.
Vi havde marineret kyllingebryst, pikantost og en masse løg og gulerødder. Det kom til at danne basis or denne lækre kylling i fad ret.
Halløj den smagte skønt! En cremet lækker pikantsauce. Den må du prøve.
Har du ikke lige en gul pikantost, så kan al anden flødeost bruges, både med og uden krydderi. (hold øje, og købt stort ind, når de er på tilbud). Den grønne pikantost er også fin.
Har du ingen flødeost, så pyt. Retten kan sagtens laves med fløde i sovsen i stedet for.
Jeg skar de hele kyllingebryst filet’er ud i kvarté. Tit så synes jeg de store kyllingebryster lidt for store? Når du skærer kyllingestykkerne ud i mindre stykker, bliver retten også hurtigere færdig.
En rigtig god grundopskrift, på en lækker mad i fad ret, du får her. Den kan også laves med f.eks. svinemørbrad, koteletter el. lign.
Opskriften kan også bruges til en ny måde at lave koteletter i fad på. Det må vi da også prøve 🙂
Få flere opskrifter på nemme lækre mad i fad retter nederst i dette indlæg. Allerførst opskriften på dagens ret
Pikant kylling i fad med pikantsauce – mad i fad med kylling – opskrift
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 100 gram bacon i tern eller skiver
- 2 hønsebouillonterninger
- 1-2 rødløg i skiver - kan evt. udelades
- 2 alm løg i skiver
- 2-300 gram champignon friske eller 1 glas
- 700 gram kyllingebryst 3-4 stk. Gerne marineret. Erstat evt. med koteletter, svinemørbrad el. lign
- 2-3 forårsløg i skiver. Udelad evt. eller erstat med porrer
- 4-5 gulerødder skåret i smalle stave eller tern.Andre grøntsager kan bruges gså f.eks. peberfrugt?
- 1-2 spsk paprika smag til
- 1-2 spsk tørret timian smag til. Kan udelades eller erstattes med andre krydderurter - tørrede eller friske
- 1 tsk sukker smag til
- 1 spsk citronsaft kan udelades
- 1 spsk ketchup smag til - kan udelades
- 1 spsk engelsk sauce eller Worchestershiresauce
- salt/peber smag til
- 200 gram Pikant flødeost flødeost kan bruges eller eller 2½ fløde
- ½ liter kogende vand
- 2½ dl mælk heraf bruges ca. 1½ til at ryste jævningen med. Du kan også bruge 1½ dl mælk og 1 dl fløde
- 2 spsk mel til jævning - kan erstattes med Maizenajævning
Sådan gør du
- Skær/klip kyllingebrysterne ud i halve/kvarte og brun dem på en pande eller i en bradepande, du både kan bruge på komfur og i ovn. Krydr evt. Tag dem af panden og hold dem varme med staniol (el. skub dem ud i enden af panden)
- Svits bacon i stegeskyen på bradepanden og svits de 2 bouillonterninger med (det giver bedst smag synes jeg). Svits champignon med også og til sidst løg også. Svits løgene til de er klare. Rør rundt undervejs.
- Skræl/vask gulerødderne og skær dem i smalle stave. Fordel dem på panden. Drys med timian, paprika, salt, peber. Start med 1 spsk timian og paprika og smag evt. til med mere til sidst. Lad gulerødderne simre nogle minutter
- Tilsæt pikantosten og hæld kogende vand ved, så flødeosten opløses godt i fadet. Tilsæt 1 dl mælk og rør jævningen ud i resten af mælken. Rør jævningen i. Smag retten til med f.eks. ketchup, sukker citronsaft, engelsk sauce og ekstra krydderi
- Tildæk fadet med staniol (eller låg) og sæt nu fadet nederst i ovnen i ca. 30 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Retten er færdig, når kyllingen er mør. Kan også steges færdig på komfur i f.eks. sautérpande el. lign.
- Nyd retten med ris, pasta eller ovnkartofler til
Noter
Du kan bruge andre grøntsager end jeg. Flødeost kan erstattes med fløde.
Tilsæt evt. 1 dåse flåede tomater. Ønsker du en mørkere farve, så tilsæt evt. lidt kulørMad i fad med kylling, bacon og pikant ost – en lækker ret med kylling
Sikke en lækker mad i fad ret, hvor alle ingredienser får smag af hinanden.
Jeg har “freestylet” med smagsgiverne i retten og er vist gået lidt amok. Jeg har brugt både citronsaft, ketchup, engelsk sauce og sukker, udover timian og paprika. Skøn blanding faktisk 🙂
I opskriften har jeg skrevet “smag til/kan udelades” flere steder.
Mit bedste råd til dig er at prøvesmag pikantsovsen, så kommer den nemlig til at smage lige som du godt kan lide den.
I vores ret brugte jeg alle ingredienserne og endte med 2 spsk paprika og ca. 1½ spsk timian. Timian og paprika er gode krydderier sammen. Tak for inspirationen til min datter Amanda 🙂
Vi bruger virkelig meget tørret timian herhjemme. Tror det er mit favorit krydderi. Du kan sagtens bruge andet krydderi eller udelad krydderurter i retten.
Måske du har andre grøntsager end jeg?
De søde milde gulerødderne smagte godt til pikantsovsen. Den vil også være lækker med f.eks. peberfrugt, rød snackpeber og/eller porrer? Bare brug hvad du her eller hvad der er i sæson.
Jeg supplerede med mælk, men vil du have en ekstra cremet pikantsauce, så tilsæt gerne fløde.
Tilsæt evt. 1 dåse flåede tomater i stedet for mælk/fløde. Ønsker du en mørkere farve, så kan du sagtens tilsætte lidt kulør.
Jeg tilberedte retten i min Scanpan bradepande, som både kan bruges på komfur og i ovn.
Smart at man kan forbrune kød og grøntsager i bradepanden, før den bliver sat i ovnen.
Har du ikke sådan en bradepande, så pyt. Du kan sagtens forbrune på en almindelig pande og så lave retten færdig i et ildfast fad i ovnen?
Du kan også lave retten i f.eks. en sautérpande og så lave retten færdig på komfuret.
Nyd pikant kylling retten med ris eller pasta til. Glæd dig til at smage den lækre kylling i ovn ret.
Spring du bare på den lækre pikant kylling i fad. Det smager super godt.
Har du lyst til at prøve andre lækker retter med kylling i fad? Så prøv kylling i fad med flødekartofler og bacon eller kylling i fad med ris og grøntsager. Denne version med grøntsager, kokosmælk og pasta er også god.
For nyligt har jeg også lavet retten marry me chicken – også en skøn ret med kylling.
Få flere opskrifter på mad i fad retter ved at klikke her.
Prøv også disse retter med kylling i fad:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.