Rocky road med Dumle karamel, skumfiduser og peanuts. Lækre chokoladebrud, der er nemme og hurtige at lave.
De små “chokolade hapsere” kan nydes året rundt, men er nok især populære som nem konfekt til jul. Med 4 ingredienser er det jo næsten magi! 
Man kan lave rocky road chokoladebrud med lige præcis de lækkerier, man synes allerbedst om, eller som man har i sine skabe.

Hvad er rocky road?
Rocky road stammer oprindeligt fra USA, hvor betegnelsen vist oprindeligt først blev kendt som en is. De findes også som rocky road cookies og f.eks. rocky road brownie kager.
Fælles er, at det er chokoladebidder, der skæres ud i grove bidder/blokke og hvor indholdet er “rodet sammen”.
Rocky road indeholder som regel indeholder disse ingredienser:
- noget sejt (f.eks. skumfiduser),
- noget sødt (karamel),
- knasende ingredienser (corn flakes/kiks/mandler/nødder/peanuts).
- Alt vendes rundt i smeltet chokolade (mørk, mælkechokolade eller hvid chokolade).

Rocky roads kan du lave på få minutter. Chokoladen kan smeltes i mikroovn eller over vandbad.
Herefter skal ingredienserne bare “rodes” sammen. Chokoladen kan skæres ud i firkanter, når den er stivnet. Voila! Nemt ikke?
Jeg laver gerne en portion rocky road, når jeg er færdig med at lave julens konfekt.
På den måde kan man nemlig få brugt sine rester af f.eks. nødder, chokolade og marcipan. Bare lige et tip til dig.
Hjemmelavet slik er altså bare bedst – året rundt.

Nederst i dette indlæg får du flere tips og opskrifter på hvad du kan putte i dine rocky roads. Allerførst opskriften:
