•  
  •  
  •  
  •  
  •  

DSC_0538Det er jul. Det er lige nu der storspises godter i de små hjem. Der er stadigvæk tid til at du kan nå at trylle lækre godter i dit køkken.

Godter der f.eks. kunne være disse lækre fudge flødekarameller, der faktisk ikke nødvendigvis har noget med julen at gøre, men som kan laves og storspises i juledagene, under påskud af at de er “julegodter”. I julens hellige navn, glider mange søde sager ned i disse dage 🙂

Hvad siger du til lækre nemme fudge karameller tilsat saltede peanuts og chokoladeovertræk?:  

Gæsterne til vores julefrokost i går nød og skamroste karamellerne.

Min søde guddatter Maria havde set billeder på Instagram af peanutkaramellerne, og havde sådan glædet sig til at smage. Hun var vild med dem og fik en lille pose med hjem. Jeg iler med opskriften, da flere gæster ville hjem og have gang i karamelkogeriet.

Fudge er bløde karameller, der smager næsten som toffee – uhm et hit 🙂

Fudge med kondenseret mælk & salte peanuts

Til de lækre flødekarameller med peanuts skal du bruge:

Fudge med kondenseret mælk & salte peanuts

Skønne toffee-agtige flødekarameller med peanuts og chokoladeovertræk
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ret: flødekarameller med peanuts og chokolade
Kategori: slik, karameller og brændte karameller
Keyword: chokoladekarameller, flødekarameller, peanuts
Portioner: 40 stk.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 dåse kondenseret mælk 400 gram
  • 100 gram smør
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 2 spsk. sirup
  • 120 gram sukker
  • 200 gram saltede peanuts kan udelades
  • 300 gram chokolade til chokoladeovertræk

Sådan gør du

  • Det er rigtigt nemt at lave disse karameller, for alle ingredienserne skal bare blandes og simres sammen i en gryde.
  • Start med den kondenserede mælk og tilst sirup, sukker, vanilje og smør
  • Karamelblandingen koges langsomt op. Jeg lod min karamel få rigtig lang tid under svag varme, minimum 20 minutter
  • Brug en røreske der kan holde til stærk varme, en grydeske af træ f.eks.?
  • Karamelblandingen er lys i farven i starten, og jo længere tid den simrer, jo mørkere bliver den.
  • Lav karamelprøven for at tjekke om karamellen har fået nok. Lav prøven, når karamellen begynder at slippe gryden. Dryp lidt karamel på en tallerken eller i et glas vand og når du kan trille en blød kugle, har karamellen fået nok.
  • Har du et karameltermometer, skal temperaturen være på 120-124 grader, hvis du er til blød fudger og 130 grader, hvis du er til hårde karameller.
  • Når karamelmassen er færdig, røres peanuts i. Karamellen vil nu hurtigt tykne, for peanutsene afkøler karamelmassen
  • Beklæd et ildfastfad med bagepapir og hæld hurtigt karamelmassen heri. Karamellen skal være ca. ½ cm. tyk
  • Nu skal karamellen stilles til afkøling i et par timer.
  • Når karamellen er kølet af, skal den betrækkes med chokoladeovetræk. Jeg smelter bare chokoladen i mikrobølgeovn, det er langt det nemmeste synes jeg. Varm chokoladen ved fuld effekt 30 sekunder af gangen, og rør godt efter hver opvarmning. Giv ikke chokoladen længere tid, for pludselig bliver den brændt af
  • Smør den smeltede chokolade på den afkølede karamel. Brug en siliconepensel eller en smørekniv. Træk chokoladen helt ud til kanterne.
  • Stil den chokoladeovertrukkede karamel til afkøling igen i ca. 1 time. Dæk evt. karamellen til med lidt bagepapir.
  • Skær nu karamellen ud i tern, med en skarp kniv. Denne karamel var hård, men ikke så hård at den ikke kunne skæres. Den var nærmest fudge

Noter

Karamel fudgen kan holde sig et par uger på køl, men den vil være spist lang tid før
Du kan godt undvære chokolade på toppen og karamellerne kan også laves uden peanuts
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Lækre fudge karameller med peanuts og chokoladeovertræk 

Det er meganemt at lave karameller, for alt skal jo bare blandes sammen. Det er lutter gode sager karamellerne består af, kondenseret mælk, sirup, sukker, smør og vanilje. Uhm. Det kan næsten kun blive godt  <3

DSC_0454

Sådan laver du fudge karameller med peanuts – se billederne her:

DSC_0458

DSC_0465

DSC_0472Jeg fik et karameltermometer i fødselsdagsgave i går, så nu kan jeg begynde at gå prof. til værks, når jeg laver flødekarameller! Jeg har læst mig til, at bløde karameller skal have en temperatur på 125 grader og hårde karameller 130-135 grader. Øj hvor skal jeg eksperimentere. Tak til svigermor og svigerfar for den gode gaveidé.

Har du ikke et karameltermometer, så kan du bare prøve at trille lidt kugler som vist her. Når de bliver faste, er din karamel færdig. DSC_0473Jeg havde en rest peanuts, og da jeg ved at karamel, nødder og salt går op i en højere enhed sammen, så krævede det ikke stor betænkningstidt.

Peanuts-karameller skulle det være! Jeg har før, med succes, eksperimenteret med peanutskarameller. Læs f.eks. om disse karamelkugler med peanuts. Uhm de var også lækre! DSC_0479

DSC_0481

DSC_0483

DSC_0486Smør den smeltede chokolade på den afkølede karamel. Træk chokoladen helt ud til kanterne.
Fudge med kondenseret mælk & salte peanutsDet var spændende om karamellen kan skæres ud efter afkøling? Jeg er altid spændt på, om karamellen er blevet for hård. Nogle gange bliver karamellen jo så hård at den må kaldes karamelbrud ? Men godt smager karamellerne altid, så fortvivl ej.

Denne karamel var hård, men ikke så hård at den ikke kunne skæres. Den var nærmest toffee-agtig? Lækker lækker karamel. Fudge-agtig. Brug en skarp kniv til at skære karamellen i tern. DSC_0525 Så er det nu der kan prøvesmages! 
og det er nu du skal gøre din smukkeste godtedåse klar til alle karamellerne. Af denne portion blev der karameller nok til to karameldåser. Rigeligt til den store familie og gæsterne.

Uhm lækre toffee-flødekarameller med peanuts og et tykt chokoladeovertræk. DSC_0539

Fudge-agtige flødekarameller. Haps! Karamellerne kan snildt gøre det ud for julegodter, synes du ikke?

JO da. Det siger vi da bare! 🙂Fudge med kondenseret mælk & salte peanuts


  •  
  •  
  •  
  •  
  •