Røræg med hytteost. Her får du en god nem opskrift på cremede scrambled eggs med hytteost.
Hvad siger du til en portion røræg, der mætter ekstra godt?

Disse røræg med hytteost kan du lave med ganske få ingredienser og på få minutter.
Røræg med hytteost bliver blødere og får en mere saftig konsistens og så er det en god måde at få lidt ekstra protein på.
En nem enkel opskrift på cremet røræg, der giver god mæthed. Perfekt at servere som morgenmad, brunch eller en let frokost med rugbrød til.
Er jeg alene ved middagsbordet, kan jeg også finde på at lave røræg som nem aftensmad med f.eks. agurker og tomater til.

Lidt sundere brunchæg, der selvfølgelig smager skønt med bacon til, ligesom den klassiske version med mælk eller fløde.
Opskriften er meget nem og du får den lige her.
Nederst i dette indlæg kan du se flere opskrifter på nemme retter med æg og flere opskrifter med hytteost også. 
Røræg med hytteost opskrift – cremede scrambled eggs

Ingredienser
- 2 æg
- 100 gram hytteost
- Salt og peber smag til
- Smør eller olie til stegning
Sådan gør du
- Pisk æggene godt sammen med hytteosten. Brug en gaffel eller blend med stavblender, hvis du ønsker, at røræggene får en helt fin konsistens. Krydr godt med salt og peber.

- Varm en pande op ved svag/middel varme (ca. 3 på komfuret) og tilsæt lidt smør eller olie. Hæld æggeblandingen på panden og varm æggene langsomt op. Lad æggemassen samle sig og skub den kun lidt ind mod midten med en spatel.

- Tilbered røræggene i 3-4 minutter ved lav temperatur, så bliver de mest bløde og cremede. Rør så lidt som muligt i dem. Røræggene er færdige, når massen har samlet sig. Sluk evt. panden lidt før og lad æggene stivne ved eftervarmen.

- Server straks. Drys evt. lidt ekstra salt/peber på toppen og et drys purløg eller stegt bacon.

Noter
Scrambled æg med hytteost – et sundere mættende alternativ
Selvom det er en lille portion, bliver du overrasket over hvor godt og hvor længe denne røræg mætter. Du er mæt i timevis!
Er du ikke vild med hytteost?
Bare rolig! Røræggene smager slet ikke af ost eller hytteost, så spis du gerne løs alligevel. Du kan heller ikke smage hytteosten i disse boller.
Tips og variationer til opskriften på røræg med hytteost:
- Hytteost kan erstattes med f.eks. flødeost, creme fraiche eller græsk yoghurt.
- Brug gerne hytteost med lav fedtprocent, hvis du vil spare på kalorierne.
- Tilsæt finthakket purløg, spinat eller lidt revet ost for mere smag, farve og fylde i dine røræg.
- Røræg kan også krydres med paprika, karry eller lidt muskatnød.
- Ønsker du mere fylde i dine røræg, så tilsæt evt. kogte kartoffeltern eller kartoffelmos.
- Du kan også riste lidt bacontern eller skinketern på panden, før du hælder æggemassen på.

Serveringsforslag og tips. Røræg med hytteost er perfekt som:
- Hurtig morgenmad med groft brød til.
- Brunch sammen med bacon, brunch pølser eller cocktailpølser.
- Let frokost med rugbrød, avocado og/eller grøntsagsstave.
- Aftensmad på en travl hverdag – f.eks. med tomatsalat eller stegte gulerødder.

Er røræg med hytteost sundere? Hvorfor putte hytteost i røræg?
Jeg synes at hytteosten giver røræg en mere blød og cremet konsistens og så gør det også retten lidt sundere.
Hytteost er proteinrig og fedtfattig. Når du blander den med æggene, får du et ekstra mættende måltid, der ikke lander “tungt” i maven.
Røræg bliver tit lavet med fløde for at gøre dem bløde. Her kan hytteost være et godt og sundere alternativ.
Til dig, der gerne vil spare lidt på kalorierne, men stadig spise røræg med en cremet konsistens.
Rigtig god fornøjelse med hytteost røræggene – jeg håber du synes om dem.
Prøv også disse brunch æg med bacon eller disse æggemuffins.
Hvis du også er vild med at eksperimentere med hytteost, så prøv også denne æggesalat eller disse pandekager eller boller.
Få flere opskrifter på nemme æggeretter her:
1.

2.

3.

4.

5.

7.

8.

9.

10.

11.

Få flere opskrifter med hytteost her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.







