•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Scones med havregryn - nemme, grove og lækreHvorfor er det nu lige, at det er smart at bage scones?

Jamen det er jo fordi, at det er det nemmeste bagværk man kan bage. Dejen kan røres sammen på 5 minutter og den skal slet ikke hæve.

Scones til eftermiddagsteen er derfor det mest impulsive bagværk du kan bage. Du kan også sagtens nå at bage dem til morgenkaffen – det er klart hurtigere, end at køre til bageren og de fylder også bedre i maven, end bagerbrød.

Jeg har bagt scones mange gange og du kan finde en del opskrifter på bloggen efterhånden .

De scones du skal høre om i dag, er en variant med havregryn – skønne scones – og mættende som en god grovbolle.

Der er brugt 5 dl tykmælk i dejen og det gør scones’ene ekstra saftige og smagfulde. Du kan bruge alskens surmælksprodukter eller mælk/kærnemælk eller hvad du nu ellers har. Bruger du mælk kan det være, at du skal bruge lidt ekstra mel? Bare lige en obs’er.
Scones med havregryn - nemme, grove og lækre
Vi nød de lune scones varme med smeltende smør, en iskold eftermiddag. Nyd dem med smør alene, men de smager også skønt med ost på, pålægschokolade eller syltetøj. Uhm <3

Ingredienserne er få og med garanti nogle du har hjemme i dit køkken, vil jeg tro, så bare sæt i gang. 🙂

Et oplagt weekendbage-projekt eller et projekt en eftermiddag du er tidligt hjemme måske? Får du gæster til brunch, vil de også være oplagte.Scones med havregryn - nemme, grove og lækreOpskriften på de lækre scones kommer lige her:

Scones med havregryn – grov lækker opskrift

Scones med havregryn - nemme, grove og lækre
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Ret: Brød, madbrød og tærter
Kategori: Brød og kager
Keyword: havregryn, scones
Portioner: 15 stk.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 5 dl havregryn
  • 5 dl hvedemel ca.
  • ½ dl sukker
  • 1 spsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 5 dl tykmælk/yoghurt naturel/A38/creme fraiche ell. lign. Mælk kan også bruges.
  • 50 gram smør

Sådan gør du

  • Bland alle de tørre ingredienser, men gem lidt mel til senere æltning
  • Smuldr smørret i
  • Bland tykmælken i
  • Ælt dejen og tilsæt mel, til dejen ikke længere hænger i fad og fingre
  • Form små boller og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Bag scones'ene ca. 15 minutter v. 175 grader varmluft
  • Nydes lune med smør, ost, syltetøj eller pålægschokolade
  • Smager allerbedst på bagedagen, men kan fint lunes i mikrobølgeovn dagen efter.

Noter

Du kan erstatte havregryn med andet groft mel
Scones er allerbedst på bagedagen. Fryser du dem kan de lunes i mikroovn efter optøning
Du kan tilsætte grofthakket chokolade, revet æble eller moset banan til dine scones
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Totalt lækre scones!. På under ½ time, kan der være et fad lækre scones.

Scones med havregryn - nemme, grove og lækrePerfekt til den hurtige, spontane idé, en dag I kommer frysende, kolde hjem måske?

Hjemmebag kan altså gøre noget ved os. Duften, varmen, hyggen og stemmingen.

Med scones er det hurtigt at trylle en hyggelig atmosfære i hjemmet. Det trick vil jeg gerne videregive til dig, men mon ikke du allerede kender det i forvejen? 🙂Scones med havregryn - nemme, grove og lækreDet er rasende nemt at bage scones – og her kan du se lidt billeder af arbejdsprocessen fra start til slut.

Sådan laver du scones. Se billederne her:

Et fad grove scones er klar til servering. Lune, lækre og mættende. Scones med havregryn - nemme, grove og lækreSkynd dig at hidkalde familien, når scones’ene kommer varme ud af ovnen.

Det er vigtigt at I kan nå at smage smørret smelte. 🙂Scones med havregryn - nemme, grove og lækreGod fornøjelse med bageriet til dig. Jeg håber og tror på, at I bliver vilde med dem hjemme hos jer 🙂

0 0 vote
Article Rating

  •  
  •  
  •  
  •  
  •