Bradepandekage med æbler – nem opskrift

  • Bradepandekage med æbler og marcipan
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Bradepandekage med æbler og marcipan

I går tog vi en tur til Mols for at besøge min barndomsveninde. Gode berigende snakke, gåtur, alvor og grin. Oksesteg og vin. Alt er godt.

Desværre ser jeg min gamle veninde alt for sjældent. Vi bor i hver sin ende af landet, men er trofaste. Hver sommer har vi en venindedate når familien er i Mols-sommerhuset. Vi mødes til lange snakke, gåture, alvor, grin, lækkert mad og KAAAGE!

Det er en fast tradition at jeg tager kager med til vores aftaler! Min venindes børn elsker Bagenørdens bagværk, og de kan næsten huske kagerne fra år til år (utroligt!)Bradepandekage med æbler og marcipanDette år var ingen undtagelse.

Jeg ville bage en kæmpe-stor kage så der ville være rigeligt til både børn- og voksenmunde. DSC_6732Kagen blev en lækker bradepandekage med æbler og marcipan og så lige en kæmpe kurv lækre chokoladescones. Scones’ene kan du finde en opskrift på her

Om der var søde sager nok til at mætte alle munde? Ja det var der og alle bage-lækkerierne vakte jubel kan du tro 🙂Bradepandekage med æbler og marcipan

Her får du opskriften på bradepandekagen med æbler og marcipan:

Bradepandekage med æbler og marcipan

Bradepandekage med æbler og marcipan
En nem, lækker og stor bradepandekage med æbler og marcipan
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 50 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Ret: Bradepandekage med æbler og marcipan - nem opskrift
Kategori: dessertkager, frugtkager og bradepandekager
Keyword: æbler, bradepandekage, marcipan
Portioner: 20 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 350 gram blødt smør
  • 400 gram sukker
  • 5 æg
  • 5 tsk. vanillesukker
  • 5 tsk bagepulver
  • 2 dl mælk
  • 575 gram hvedemel
  • Fyld: 6-8 skrællede æbler i tern anden frugt kan bruges.
  • 250 gram marcipan i tern (mere/mindre kan bruges. Marcipan kan også udelades)
  • Pynt: Mandelflager og perlesukker kan udelades
  • Tilbehør: Creme fraiche eller vaniljeskyr

Sådan gør du

  • Smør og sukker piskes hvidt og skummende. Æggene røres i et af gangen. Der piskes godt efter hver. Tilsæt vaniljesukker. Brug gerne din køkkenmaskine, hvis du er sådan. En elpisker kan også bruges.
    Bradepandekage med æbler og marcipan
  • Imens dejen pisker skræller du æblerne. Er skrællen fin, behøver du ikke skrælle æblerne.
    Æble
  • Mel og bagepulver sigtes i dejen. Tilsæt mælk lidt efter lidt.
    Bradeåandekage med æbler og kanel
  • Tilsæt æble- og marcipantern.
    Bradepandekage med æbler og kanel
  • Dejen skal ikke piskes efter melet er tilsat. Den skal kun lige vendes/røres rundt til ingredienserne er blandet sammen.
    Marcipan
  • Smør ovnens store bradepande med smør og drys med rasp (så slipper kagen bedre).
    Bradepandekage med æbler og marcipan
  • Dejen fordeles i bradepanden og drysses med mandelflager og perlesukker. Du kan vælge at gemme lidt marcipantern og fordele dem på toppen. Sprød bagt marcipan smager fantastisk! 🙂
    Bradepandekage med æbler og marcipan
  • Kagen sættes i en 160 grader varm ovn (varmluft) på nederste rille. Den skal bage ca. 40-50 minutter. Kagen er færdig, når den er gennembagt og sprød og gylden på toppen. Hold øje med den de sidste minutter
    Bradepandekage med æbler og marcipan

Noter

Hvis du ønsker en syrlig kage, med meget æblesmag, kan du bruge 8-10 æbler. Du kan også nøjes med 4-6 æbler.
Andre frugter/bær kan bruges til kagen.
Marcipan kan udelades, hvis du ikke har det på lager

Bradepandekage med æbler og marcipanDenne kage er helt perfekt at trylle, hvis det er æblesæson og din have bugner. Du kan sagtens også bruge nedfaldsfrugt og så er det jo pludselig en rigtig god stop madspilds-kage.

Har du ikke æbler i haven, må du sagtens købe en pose i supermarkedet og det går selvfølgelig også an 🙂

Æblekager er skønne – hele året rundt 🙂DSC_6732Denne kage er oplagt at bage, hvis du skal servere kage til mange.

De kæmpe store bradepandekager er helt perfekte at tage med på tur, som klassens-time-kage, til vejfesten eller til kollegerne måske?

Jeg dryssede med hasselnøddeflager og perlesukker, for det pynter så fint og giver en knasende sprød og lækker “topping”. Det kan dog fint udelades.DSC_6742Så er der serveret. En lækker bradepandekage med æbler og marcipan – perfekt med en klat creme fraiche eller vaniljeskyr til.
DSC_6756
Kagen og de lune scones var en succes på Mols.

Børn og voksne storspiste. Der var jo selvfølgelig en MASSE kage tilovers, så vi delte den i to. Det betød at der var kagerester hjemme på matriklen i dag.

Skønt med ferie, læsetid og kagerester. Solen manglede bare lige, men den kommer i morgen. Har bestilt den!

og i morgen er der sådan et stykke tilbage til mig 😉

God fornøjelse med bageriet til dig 🙂
DSC_6776


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

6
Skriv en kommentar

3 Kommentar tråde
3 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
4 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Heidi Pedersen

Hej Gitte

jeg har prøvet som dig at gå indkøbsbananas i marcipan, jeg købte odense marcipan i lange baner på en ferie i Østrig, det var virkelig billigt, meeeeen opdagede da jeg kom hjem at det var sødet voldsomt med sukker. så i denne opskrift på bradepandekage med æbler, har jeg erstattet 100 gr. af den hvinende søde marcipan, men 100 gr. mandler som jeg først ristede på en tør pande, og så røg de i hakkemaskinen, så det næsten blev til mel. det er virkelig lækkert , og knap så sødt 😉

Ilse Lorenz

Hej Gitte

Super god kage….
Jeg fulgte opskriften 100% … Og kagen blev perfekt.

Tak 🙂

Krista

Vi er en familie på 20, der skal holde fælles fødselsdag i et sommerhus. Ville prøve din æble marcipan pladekage. Ved du om den kan fryses? Så jeg kan bage i god tid. På forhånd tak. V.h. Krista

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer