Bløde smørbagte chokoladescones

Fredag havde jeg en fridag. Skønt. Jeg nød mange endeløse fridagstimer helt alene i huset. Om morgenen havde jeg lavet en aftale med min søn. Datteren skulle arbejde. Æv. For en gangs skyld ville der vanke varm kakao og lune scones til skoledrengen når han kom hjem fra skole. Det er sjældent det sker

Skønt at være tidligt hjemme og kunne forkæle.

Klokken blev 3 og sønnen kom ikke hjem. Han var gået med gutterne i Kiwi for at købe chips. Hvad giver I?? Her sad mor så hjemme med alle sine mortalenter, lune scones og varm kakao. 😉

Sådan er det vist bare når børnene når en vis alder. Så bliver chips og kammerater pludselig mere spændende end mor og hendes lune scones 🙂Sønnike kom hjem til sidst, glad over mors fredagsforkælelse. Han kastede sig over fadet med scones og slubrede kakao i sig. Morhjertet svulmede 🙂

Jeg har skrevet om scones før, men denne gang afprøvede jeg en ny opskrift fra Aschehougs store bagebog. Fantastisk bagebog. Køb den gerne. 🙂

Når der skal bages hurtige boller er scones ofte et førstevalg for mig af flere grunde:

  • de er lynhurtige at lave
  • du kan lave dem uden gær i køleskabet
  • de skal ikke æltes, trilles eller hæve
  • de smager fantastisk lune og med tandsmør
  • de består af ingredienser der ALTID er i mine køkkenskabe
  • mine børn (og deres forældre) elsker dem

 Der var jo fredagsforkælelse på programmet. En scone er i virkeligheden mere en kage end en bolle. Din familie vil juble 🙂DSC_9273

Opskrift på smørbagte chokoladescones:

Bløde smørbagte chokoladescones
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 12 minutter
Samlet tid: 22 minutter
Ret: Biscotti, kanelsnegle og cookies, muffins
Kategori: b
Portioner: 12 -14 stk.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 9 dl. hvedemel
  • 100 gram blødt smør
  • 1 tsk. salt
  • 5 tsk. bagepulver
  • 4 dl. mælk/kærnemælk/tykmælk
  • 50-100 gram grofthakket chokolade.
  • 2 spsk. sukker
  • Evt. pensling og drys: Mælk og perlesukker
  • Tips til andet fyld: tørrede tranebær revet æble, kanel, tørret abrikos?

Instruktioner

  • Bland bagepulver med mel og smuldr det bløde smør heri.
  • Tilsæt sukker. Bland med fingrene eller med en ske.
  • Rør smørret så godt ud som muligt og brug gerne røremaskine.
  • Tilsæt mælken og rør dejen godt sammen. Tilsæt evt. chokolade.
  • Sæt dejklatter på en bageplade med to spiseskeer. Fugt dine hænder og form bollerne runde og tryk dem lidt flade.
  • Bag dine scones 10-12 minutter ved 175 grader varmluft. Hold godt øje med dem, de må ikke blive for brune, så bliver de nemt tørre.

 DSC_9263DSC_9264Så er der lune scones.

Fra tanke til handling, til færdig lune scones, går der max. en halv time. Lækkert og sundere alternativ end at gå ned på tanken og tanke aftensødt tænker jeg? Godt alternativ også, hvis du mangler “morgenbrød”. Scones må komme i kategorien “Verdens hurtigste morgenbrød” og vil egne sig perfekt til et brunchbord.DSC_9269Du skal være opmærksom på, at scones smager fantastisk på dag 1. På dag 2 er de tørre og triste. Bagepulver er jo brugt som hævemiddel og på dag 2 er glansen gået af. De kan dog få nyt liv med 30 sekunder i mikrobølgeovnen, men altså: lav ikke en større portion end I kan nå at spise på én dag.

Skal hilse og sige, at det sjældent er et problem at få spist de scones;)Rigtig god fornøjelse med dine scones.

Mere inspiration

7
Skriv en kommentar

4 Kommentar tråde
3 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
4 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Lone Platz

De smager himmelsk? Tak for endnu en lækker (og nem) opskrift/inspiration

Lene

Hej Gitte

Kan man godt lave dejen et par timer i forvejen og lade den stå i køleskabet indtil den skal bruges?

Vi skal holde fødselsdag (tea party) og jeg vil helst ikke stå og lægge dejen sammen når gæsterne er kommet, men de må gerne komme friske ud af ovnen når de skal serveres.

Giver det mening?

Lynhurtige scones med æble og luksus Konnerup chokolade | Noget i ovnen hos Bagenørden

[…] har jeg lavet i alskens afskygninger før, varianter med f.eks. chokolade og tranebær og en scones variant kun med chokolade . Dagens variant var med æble og den lækreste chokolade fra Konnerup og Co. Uhm hvor blev de […]

Jenny

Hej Gitte

Enig, der skal smør i scones, mærkeligt at en bagebog i dagens Danmark anbefaler margerine i scones.

Jeg ville gerne have din app, men er apple slave.