I dag skal du høre om den nemmeste salat i verden. En totalt lækker salat og nu tænker jeg jo bare: “Hvorfor har jeg dog aldrig fået den idé før?”
Vi havde tomater i køleskabet, lidt forårsløg og et lille glas lækker grøn pesto lavet af basilikum og hvidløg. 2 minutter og så var der serveret. Salaten smager sommerligt og lækkert og den er så enkel at den næsten ikke behøver en opskrift…men du får den altså alligevel 🙂På lager havde vi sådan en lille bøtte basilikum-pesto på kun 35 gram og den rummer vel kun et par spsk. Bøtten koster 15 kr og det er en hel del for den mængde, men det var rigeligt til dagens tomatsalat.Pestoen er guld i mund. Den er så lækker at alle dråber er pengene værd.
Jeg er ikke blevet betalt for at sige det, men skulle du støde på sådan en lille lækker bøtte, så snup gerne én i din kurv:-)Grøn pesto af andre mærker, kan selvfølgelig også sagtens bruges til tomatsalaten og er du frisk på opgaven, kan du også sagtens bruge hjemmelavet pesto – du kan finde en opskrift lige her.
Jeg har brugt en basilikumpesto, men jeg tænker at du også sagtens kan bruge anden grøn pesto, måske en persillepesto eller ramsløgspesto?
Her kommer opskriften på den nemme tomatsalat. Den er nem og enkel.
Tomatsalat med grøn pesto nem salat opskrift
Ingredienser
- 5-6 tomater
- 2-3 spsk grøn pesto af basilium/hvidløg persillepesto, ramsløgs-pesto eller anden grøn pesto kan også bruges vil jeg tro
- Ca. 2 spsk olie
- 2-3 forårsløg i skiver
- Et drys salt
- Tilsæt evt. feta eller mozzarella
Sådan gør du
- Skær tomater og forårsløg i skiver. Andret i et fad
- Fordel pestoen på salaten. Dryp evt. med lidt olie. Vend salaten godt rundt. Voila
Noter
Tomatsalat med pesto – den nemmeste tomatsalat du kan lave
Dette må da vist være den nemmeste tomatsalat i verden. 🙂
Den smager virkelig skønt og tilsætter du lidt kolde pastaskruer har du jo også pludselig lavet en lækker pastasalat?
Sådan laver du den nemme tomatsalat med pesto – se billederne her:
Voila. Så er der serveret. En-to-vupti-tomatsalat – klar på 5 minutter.
Et grønt salat-tip fra mig til dig.:-)