Lækker sandkage med hindbærsyltetøj og mandelflager

Lækker sandkage med hindbærsyltetøj og mandelflager

Lækker sandkage med hindbærsyltetøj og mandelflager

På et kvarter var kagen rørt sammen. En liflig duft bredte sig. Duften af sandkage. Med hindbærsyltetøj. Uhm!

Hvor sandkagetrangen pludselig kom fra, skal jeg ikke kunne sige, men pludselig var den ustoppelig og utæmmelig. SANDKAGE NU!

Jeg bladrede i mine opskriftbøger og læste om pund-til-pund-kager. Åh lækker sandkage, men også lidt grumme minder om klæbrig smørtung sandkage der klæber til ganen? Lækre kager javist, men kunne der mon laves kompromis?Lækker sandkage med hindbærsyltetøj og mandelflagerJep – det blev til en kompromis-sandkage, hvor smørret blev halveret og erstattet af tykmælk. Ej hvor blev den god den sandkage altså! Let og luftig og knap så kvalm. Jeg peppede sandkagen op med hindbærsyltetøj, for lige at lave lidt spræl.DSC_1273

En sandkage er der jo ikke så mange dikkedarer ved, men det blev der med denne. Et glas hindbærsyltetøj i køleskabet der trængte til at blive brugt – vupti var der en syltetøjskage på vej. Jeg har før eksperimenteret med syltetøjskager, se f.eks. denne med makronmarengs. Minder lidt om bedstefars-skæg-kagen. Øj den er også vildt lækker altså.Lækker bedstefars skæg kage med æbler og marengsEn rigtig nem opskrift får du i dag og det er ikke lyv når jeg fortæller dig, at kagen var rørt sammen på 10 minutter alt incl. Passer perfekt til en dag der pludselig og uventet står gæster i døren. Tror også den vil være et hit til børnefødselsdagen? Børn vil elske kombinationen af kage og syltetøj! Uhm! Din familie og dine kolleger vil også juble. En vinderkage! Kast du dig roligt ud i denne kage. Den er et hit 🙂

Jeg dryssede med perlesukker og mandelflager, for det bliver kager så pæne af. Se selv 🙂Lækker sandkage med hindbærsyltetøj og mandelflager

Top gerne med grofthakkede mandler eller hasselnødder, eller de nødder du lige har på lager. Det bliver kager også pæne af 🙂

Jeg iler med at bringe dig opskriften. Jeg ved du sidder og tripper efter den. 🙂

Lækker sandkage med hindbærsyltetøj og mandelflager

Forberedelse: 

Tilberedelse: 

Tidsforbrug ialt: 

Portioner: 8-10 pers

Lækker sandkage med hindbærsyltetøj og mandelflager
Det skal du bruge:
  • 2 æg
  • 175 gram sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 125 gram smeltet smør
  • 250 gram hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 dl tykmælk (ell. yoghurt/skyr/kærnemælk)
  • 7-8 spsk hindbærsyltetøj (eller andet syltetøj. Frisk eller tørret frugt kan også bruges? Blåbær, tørret abrikos eller tranebær måske?)
  • Pynt: Perlesukker og mandelflager (ell. grofthakkede mandler)
Sådan gør du:
  1. Smelt smørret 30 sek. i mikrobølgeovnen og lad det afkøle lidt.
  2. Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende
  3. Bland bagepulver i melet og rør det i dejen med en dejskraber
  4. Tilsæt tykmælk og smeltet smør.
  5. Rør godt.
  6. Smør en høj tærteform med smør
  7. Fordel halvdelen af dejen i formen
  8. Læg hindbærsyltetøj i klatter ovenpå
  9. Fordel resten af dejen på toppen. Brug dejskraber til at fordele dejen godt, så syltetøjet er dækket.
  10. Drys med perlesukker og mandelflager
  11. Bag kagen nederst i ovnen v. 175 grader varmluft i 30-40 minutter.
  12. Kagen er færdig, når den er gylden og sprød. Tjek evt. om der hænger dej på gaflen/strikkepinden, før du tager kagen ud.
  13. Servér. Kagen kan nydes lun, men den "sætter" sig først rigtigt, når den er kold.

Totalt lækker og virkelig nem kage at bage. Jeg er vild med konsistensen. Tykmælk er SÅ godt at bage med! Det gør virkelig noget godt for brød og kager. Det betyder, at der kan reduceres lidt på fedtstoffet også. Så er der plads til to stykker kage på tallerkenen, måske? 😉

Der er ikke vildt meget sukker i kagen og det er jo fordi der er brugt syltetøj. Pas på med ikke at overdosere sukkeret – så bliver kagen  nemlig hurtigt for sød.

Her ser du lige lidt billedanvisninger – så du kan se hvor nemt det er at bage sandkage med hindbærsyltetøj

Ingen weekend uden kage, nej vel? 🙂 Sandkagen der blev til en syltetøjskage og hvilken lækkerbisken! Tror den vil smage lækkert som blåbærkage, som jordbærkage, som abrikoskage, som…..? Tror da vist lige at vi skal gemme opskriften og videreudvikle lidt på den, tror du ikke? 🙂

Dejligt det snart bliver sæson for frisk frugt – det allerbedste i kager, selvom syltetøj  nu også sagtens kan bruges. Kagen var ihvertfald et hit herhjemme hos os og alle ville smage, også selv familiens ikke-kage-spisere. Det er stort og et tegn på at kagen er virkelig god:-)
Lækker sandkage med hindbærsyltetøj og mandelflager

Måske syltetøjskagen bliver søndagskagen hjemme hos dig? Tjek lige dit køleskab for halvtomme syltetøjsglas. Alt syltetøj kan bruges tænker jeg? Perfekt stop-syltetøjsspild-kage denne her!

Fortsat god weekend til dig. Os? Vi har shoppet havemøbler til det nye sommerhus. Åh bare dét at skrive det til dig, får det til at krible i min mave! Jeg har slet ikke fattet at det er VORES sommerhus – hvor bliver det skønt at få de nøgler snart…..Vi skal snart flytte ind <3

Åh! <3

Håber du har nydt livet og suget en solskinsstribe til dig 🙂Bagenørden i sommerhuset

Mere inspiration

4 tanker om "Lækker sandkage med hindbærsyltetøj og mandelflager"

  1. Hej
    Dejlig inspirerende blok du har. jeg kunne bare godt tænke mig at alle opskrifterne var med nem printning ,
    Hilsen
    Dorthe

    1. Hej Dorthe

      Dejligt du synes om bloggen og har lyst til at bruge løs af opskrifterne.

      Det kan faktisk fint lade sig gøre at printe opskrifterne ud. I rammen med opskrifter er der et printikon og i de opskrifter hvor der ikke er en “opskriftramme” (de ældre indlæg) kan du bruge det grønne print-ikon nede i bunden af siden. Når du trykker på det, kommer der en side op bl.a. med mulighed for at fravælge billeder o.a.
      Håber det lykkes for dig at printe – ellers skriver du bare igen 🙂
      God fornøjelse med bloggen fortsat
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Kære Gitte.

    Det er en super blog du laver. Holder meget af at følge den – og alle dine indlæg. Det er så skønt med dine opskrifter.

    Mange hilsner og tanker fra Kogeentusiasten

    1. Hejsa Pia
      Det var godt nok sødt sagt. Jeg blev da rigtig glad for din hilsen.:-) Det glæder mig du har lyst til at følge bloggen og kan finde inspiration i opskrifterne – brug bare løs – jeg fortsætter i samme spor 🙂
      Rigtig god fornøjelse i køkkenet fortsat – og tak for din hilsen 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *