Lækker sprød kartoffelpizza med rugmel, bacon, løg og skinke

Øj manner, sikke lækre pizzaer!

Fuldstændigt selvpåfundne og selvopfundne, nemme, lette og lækre kartoffelpizzaer bagt med rug- mel og sigtemel.

Jeg iler med opskriften og allernederst kan du læse lidt om min weekend. Du får lige et sneakpeak hér af dagens kager:

Jordbærcrumble og Othellolagkage. Hvor heldig kan man være? To kager på en dag? Jordbærcrumblen får du opskriften på en af de nærmeste dage. Historien om Othellolagkagen får du til sidst i dagens indlæg.

DSC_4159Lige nu skal det handle om kartoffelpizza med rugmel, skinke, løg, peberfrugt, bacon og ost.

Et rigtigt stop madspildsprojekt der endte mere end lykkeligt. Svigermor havde foræret mig 2 kg rugmel der skulle bruges, jeg havde en pose kartofler, noget skinkepålæg, bacon og revet ost der var tæt på at overskride sidste holdbarhedsdato.

Jeg havde også en bakke tomater, som trængte til at blive spist. De blev til en lækker tomatsalat med feta, lækkert pizzatilbehør forresten. At tømme køleskabet kunne altså i dag føre til en ganske anstændig menu. Det bedste er at der er rigeligt med rester til mandag og også rigeligt til madpakkerne. SÅ skønt!DSC_4137Her kommer opskriften på kartoffelpizza med rug- og sigtemel, bacon, skinke, løg og peberfrugt: 

Lækker sprød kartoffelpizza med rugmel, bacon, løg og skinke
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug ialt
 
Lækker sprød kartoffelpizza med rugmel, bacon, løg og skinke
Forfatter:
: Brød, madbrød og tærter
: Brød og kager
Portioner: 3 store pizzaer
Det skal du bruge:
  • Pizzadej:
  • 1 liter mælk (eller vand eller tykmælk)
  • 3 dl. kogende vand
  • 50 gram gær
  • 3 tsk. sukker
  • 3 spsk. citronsaft
  • 8 dl sigtemel (eller hvedemel)
  • 3 dl. rugmel
  • 5 dl hvedemel
  • Fyld:
  • 1½ kg kartofler i
  • 1 dl. olie
  • 3 almindelige løg, 3 rødløg
  • 1 peberfrugt
  • Groft peber, gerne hvidløgspeber
  • 1 spsk. tørret hvidløg eller 5 fed friske
  • Oregano
  • Salt.
  • 3 pakker skinke
  • 1 pk. bacon
  • 1 pk. revet ost. (200 gram)
Sådan gør du:
  1. Tilsæt kogende vand til mælken så den blandingen bliver lunken. Tilsæt gær, salt, sukker og citronsaft. Tilsæt mel. Rør godt. Dejen bliver som tynd havregrød, det skal den blive.
  2. Fordel dejen på 3 bageplader beklædt med bagepapir. Træk dejen godt ud med en dejspatel.
  3. Bagepladerne stilles til hævning i minimum 30-45 minutter et lunt sted, gerne i ovnen på 30 grader varmluft.
  4. Når dejen er færdighævet, tager du pizzaerne ud af ovnen og lader den varme op ved 250 grader varmluft.
  5. Imens pizzadejen hæver og ovnen varmer, skræller og ordner du kartoflerne. Jeg har en smart Kenwood Major med en skæredims der kan skære kartoflerne i tynde skiver. Helt tynde. Brug også gerne et Juliennejern.
  6. Skær også løg og peberfrugt i skiver, brug gerne igen skæredimsen på køkkenmaskinen, hvis du har én.
  7. Fordel nu kartoffelskiverne på pizzabundene. Pens med olie ovenpå og drys med salt, hvidløgsflager og hvidløgspeber.
  8. Læg en blanding af løg og peberfrugt ovenpå kartoflerne. Måske der er andre ting i dit køleskab der trænger til at blive brugt? Vær gerne kreativ med ingredienslisten hér 🙂
  9. Nu skal skinken på. Jeg klippede bacon og skinken i strimler og fordelte det på pizzaerne.
  10. Ost blev fordelt på toppen til sidst. Pizzaerne blev nu sat i den rygende var ovn.
  11. Bagetid: ca. 25 minutter ved 250 grader varmluft (hold øje med dem til sidst, SÅ ærgerligt hvis de bliver for brændte)

DSC_4154

DSC_4096

DSC_4097

DSC_4098

DSC_4102

DSC_4105

DSC_4114Imens pizzaerne bager kan du lave en lækker tomatsalat. Skær 10 tomater i skiver og 1 rødløg i tynde skiver. Dryp med olie og fetaost. Dryp med god olivenolie og fordel basilikum på toppen. DSC_4127 Altså den bedste feta er jo fetablokken. Puck-osten  🙂 Jeg får vist ingen points for tomatsalatens æstetiske fremtoning her. Sikke da en rodet salat 🙂DSC_4140 Så er pizzaerne færdige. Knasende sprøde mættende pizzaer med kartofler og rugmel.

Så nemme og lækre. Du kan jo variere fyldet i det uendelige, som altid med mine pizzaopskrifter. Rugmel i fyldet gav pizzaerne mere “bid”. Kartofler på pizzabunden gjorde bestemt pizzaerne mere mættende. Vi spiste og spiste men familien på 4 kunne ikke engang spise en bageplade pizza på en aften. (kyllinger!!) 🙂

God idé at lave denne pizza hvis du skal have mange gæster eller måske børnefødselsdag? Der bliver 3 pizzaplader. Nok til 15-18 sultne gæster vil jeg tro?

God idé også hvis du bare gerne vil have nemme og lækre madrester til dagen efter. Det var min motivation. Jeg har aftenvagt mandag, så madrester mandag er et hit, især for manden der så slipper for at trylle på egen hånd i køkkenet disse dage 😉DSC_4145Prøv lige at se et lækkert hapse-pizza-stykke! Uhm. Du kan sagtens bruge en ekstra pakke bacon. Cocktailpølser på kartoffelpizzaen vil også smage godt.

Er spændt på at høre om dine eksperimernter. Jeg håber da at du har fået lyst til og mod på at kaste dig ud i lignende rugmelspizza-eksperiment? 🙂DSC_4150Min weekend har været fyldt, tæt pakket men god! Vi har været på familietur til Fyn lørdag og jeg har gjort rent og hygget mig i køkkenet det meste af søndagen. Sådan som en yndlingssøndag skal være for mig. Jeg har bagt den lækreste jorbærcrumble, som du kommer til at høre mere til, og dagen endte faktisk så lykkeligt, at naboen kiggede over med en Othellolagkage “Vi har en i overskud, kan I mon spise den?”

OM VI KUNNE! Othellolagkage kan  ingen af os modstå her i huset

Søde, skønne naboer! Der bliver tit bragt kage henover hækken, her i kvarteret, på kryds og tværs! SÅ fedt!  🙂

Jeg håber også du har haft den skønneste weekend?

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Malene 3. august 2015 af 19:01- Svar

    Hej Gitte. Opskriften på pizzabund ser rigtig nem ud! Tror du man kan lave bunden i forvejen? Jeg skal nemlig mætte en masse munde uden så meget forberedelsestid. Ville du bage bunden næsten færdig (inden fyld kommer på) og gemme dem i køleskabet til dagen efter?
    dbh, Malene

    • Gitte Hansen 3. august 2015 af 21:20- Svar

      Hej Malene
      Dejligt du har lyst til at springe på de lækre pizzaer, for lækre bliver det altså!
      Jeg ville lave dejen dagen før og sætte den til koldthævning i køleskabet, med mindre gær selvfølgelig. Fyldet kan du måske også klargøre dagen før. Jeg tænker kartoffelskiverne godt kan holde sig friske, hvis du lægger dem i en skål med koldt vand?
      Pizzadejen er hurtig og nem at “smøre” ud på bagepladerne dagen efter, så hvis fyldet er klartgjort er det en nem tjans.
      Rigtig god fornøjelse med pizzaerne 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar