Pizza med oksekød. Uhm nemme lækre pizzaer med hakket oksekød, bacon og løg.

Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskriftI dag skal du høre om hjemmelavede pizzaer vi spiste forleden.

Den rigtigt gode opskrift, som vi bruger, når det skal gå stærkt i køkkenet.

De hurtige pizzaer er et hit på dage hvor vi ikke har energi til besværlige madlavning, men alligevel gerne vil spise hjemmelavet pizza.Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskrift

Pizzaerne er lavet af den særligt nemme pizzadej der bare skal smøres på pladen, og hverken skal æltes eller udrulles.

Det er genialt og pizzaerne bliver SÅ lækre! Der er havregryn i dejen, så du vil også opleve, at disse pizzaer mætter godt.

Denne gang blev det til pizza med oksekød og bacon, champignon, løg og majs og hvidløg.

Hakket oksekød er blevet frygteligt dyrt. Oprindeligt havde jeg angivet 1 kg oksekød i opskriften, men det har jeg nedjusteret til 3-500 gram. Brug så meget du har eller det der er i en pakke. Måske du kan finde et godt tilbud i din butik?

En af pizzaerne blev med pepperoni og løg. Hvis du foretrækker andet fyld, så brug du bare det.

Der bliver 3 pizzaer af denne portion, så der bliver mad nok til 2 dage, hvis I er en familie på 4.

Kast dig roligt ud i pizzaopskriften. Har du én gang prøvet at lave pizzaer på denne nemme måde, vil du ofte vende tilbage til den.

Tro mig. Pizzaerne er super lækre og så er de SÅ nemme at lave. Opskriften får du lige her:Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskrift

Få en god nem, lækker opskrift her:

Pizza med oksekød, bacon, løg og pepperoni – opskrift

Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskrift
Nemme hurtige pizzaer med oksekød, bacon og løg
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time
Ret: Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskrift
Portioner: 3 pizzaer
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1,2 liter lunkent vand lunkent mælk el. lign. kan også bruges
  • 50 gram gær
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. salt honning kan også bruges.
  • 200 gram havregryn ca. 5 dl
  • 720 gram hvedemel ca. 12 dl eller endnu bedre tipo 00 eller Manitoba mel med særlig god bageevne!

Pestotopping:

  • 140-150 gram rød eller grøn pesto
  • 200 gram flødeost (alle slags kan bruges)
  • ½-1 dl. olie

Pizzafyld:

  • 3-500 gram hakket oksekød jo mere jo bedre. Hakket kylling kan også bruges
  • 10 fed hvidløg kan reduceres, efter behag
  • 300 gram bacon i tern
  • 200 gram pepperoni
  • 1 bakke friske champignon eller 2 glas champignon
  • 400 gram majs 1 stor dåse
  • 3 løg i skiver
  • 3 rødløg i skiver
  • 6 spsk tørret oregano
  • 2 spsk hvidløgspeber
  • 1 tsk salt

Sådan gør du

Pizzadej:

  • Opløs gæren i det lunkne vand. Rør sukker i. Tilsæt havregryn, salt og herefter hvedemelet lidt efter lidt. Rør godt rundt med ske. Dejen får en konsistens som lind havregrød
    Pizza med havregryn – nem grov pizzadej
  • Beklæd 3 bradepander med bagepapir og fordel 1/3 af dejen på hver. Træk dejen på bagepladen med en dejskraber. Lad bagepladerne hæve et lunt sted i 30-45 minutter, evt. i ovnen v. 30 grader eller v. stuetemp. i ca. 45-60 min. Lav fyld imens
    Nem pizzadej med havregryn

Pestotopping:

  • Rør pestoen med flødeost. Tilsæt olie, til blandingen bliver lind. Smør toppingen på pizzaerne med en dejskraber.

Oksekødsfyld:

  • Svits bacon først og oksekødet med, til det har skiftet farve. Tilsæt friskpressede hvidløg. Krydr godt med salt, hvidløgspeber og oregano
    Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskrift
  • Skær løg i skiver. Afdryp majs og champignon eller skær de friske champignon i skiver
    Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskrift
  • Fordel oksekødsfyldet på 2 af pizzaerne eller find på noget andet fyld til pizza nr. 2
    Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskrift
  • Pepperonifyldet putter du på den sidste pizza
    Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskrift
  • Fordel løgskiver på pizzaerne. Drys majs og champignon på pizzaerne. Drys med lidt ekstra salt/hvidløgspeber og oregano.
    Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskrift
  • Bag pizzaerne i 25-30 minutter v. 225 grader varmluft (250 grader alm. ovn). Hold øje dem dem de sidste 5-10 minutter.
    Pizza med oksekød og pepperoni - opskrift
  • Pizzaerne er færdige når de er sprøde og gyldne.
    Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskrift

Noter

Pestotoppingen kan erstattes med f.eks. tomatsovs.
Fyldet kan varieres efter eget valg
Pizzaen kan lunes i ovn, airfryer eller mikroovn dagen efter og den er også fryseegnet. 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Nemme lækre pizzaer med oksekød, pepperoni, bacon og løg

Undrer du dig over hvor tomatfyldet er?

Ja, denne gang brugte jeg en lækker pestotopping med pesto og flødeost. Det gav både god smag og en lækker cremet pizzatopping.

Tja, kan du ikke spise dine pizzaer uden, så brug gerne tomatsauce istedet for pestotopping.  Du kan finde en god opskrift på hjemmelavet tomatsauce lige her

Hvidløgsbrød i bradepande - nem grov opskrift

Jeg er STORFAN af pestotopping eller alternativt pizzadyp (olie rørt op med hvidløg og oregano) Derfor bruger jeg tit dette som pizzatopping.

Du finder opskrift på hvidløgsdyp med oregano her:
  • 1 dl. olie (raps eller solsikkeolie)
  • 6 fed pressede hvidløg
  • Tørret oregano, gerne 1 spsk
  • 1 tsk. hvidløgspeber (eller ½ tsk. friskkværnet peber)
  • 1 tsk. groft salt.

Bruger du oliedyp, skal du nok reducere i hvidløgsmængden i oksekødsfyldet. Jeg ville ikke gøre det, for jeg er vild med hvidløg, men du bestemmer.

Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskriftSynes du arbejdsprocessen lyder lang og uoverskuelig, så kig med på billederne her. Måske de får det til at se nemmere ud? Det håber jeg. Spring du bare på de nemme pizzaer.

Sådan laver du de nemme pizzaer med oksekød, bacon og pepperoni – se billederne her:

Pizzaerne smager vildt lækkert, meget bedre end pizzamandens.

Måske du tænker: “Hvordan orker hun at bage pizzaer på en travl hverdag?”

Tjo, disse pizzaer er faktisk hurtige at lave, i hvert fald tager de kortere tid at lave end tur/retur til pizzamanden (incl. ventetid).

Vi elsker også, når der er mad nok til flere dage. Hjemmelavede pizzaer er desuden også meget billigere og sundere.

Disse hjemmelavede pizzaer smager også MEGET bedre end købte og du ved hvilke råvarer de er lavet af.

Et plus er også, at der er pizza nok til dagen efter også, og faktisk også til frokost-pizzapakker. Har du mindre børn, er det tæt på, der vil være pizzaer nok til 3 dage her.

Dagen derpå lunes pizzaerne v. 150 grader i ovnen eller airfryeren i ca. 5-10 minutter. Ikke for lang tid og heller ikke for høj varme, så bliver pizzastykkerne tørre. Du kan sagtens fryse pizzaresterne, hvis i ikke får spist det hele.

Pizzaerne kan spises til hverdag og fest. Prøv dem også som fødselsdags skrub-af-mad.

De vil også være nem mad at servere til klassefesten eller til et buffetbord, hvor der kommer mange børn (og voksne) 🙂
Hurtige nemme pizzaer med oksekød, bacon og løg

Måske du synes fremgangsmåden for disse pizzaer er lidt spøjs? Tro mig – det er SÅ nemt med en dej, der bare skal hældes på bagepladen

Ja du har helt ret. Det er en meget anderledes pizzatype end normalt.

Ih jeg er da helt glad for – og stolt over – at jeg har videreudviklet mig frem til den. Det er dette hvidløgsbrød, jeg har videreudviklet på. Vupti blev hvidløgsbrødet med tiden til pizzabund.

Vi spiser næsten aldrig “udrullede” pizzaer længere (det skulle da lige være disse grillede pizzaer, de er alligevel nr. 1)

Rigtig god fornøjelse med pizzabageriet. Det er stensikkert du bliver populær derhjemme, hvis du springer på og serverer pizzaerne en dag.

En pizza med oksekød smager godt, men prøv også denne pizza med kartofler – den er også super god.

Få flere gode opskrifter på nemme pizzaer her:

1,

Pizza af koldhævet dej - nem pizzadej opskrift
Pizza af koldhævet dej - nem og hurtig pizza
Se opskriften her

2.

Pizzadej uden æltning - nem pizza opskrift
Nemme pizzaer af pizzadej der ikke skal æltes eller udrulles
Se opskriften her
Pizzadej uden æltning - nem og lækker pizza

3.

Pizza med skinke & ost - nem pizzadej
Nemme sprøde lækre pizzaer
Se opskriften her
Pizza med skinke & tomat - nem pizzadej

4.

Tortilla flammkuchen - nem lækker pizza
Nem flammkuchen pizza på tortilla bund
Se opskriften her
Tortilla flammkuchen - nem lækker pizza

5.

Deep pan pizza i bradepande - nem opskrift
Nem og lækker bradepandepizza med bacon og mozzarella
Se opskriften her
Deep pan pizza i bradepande - nem opskrift

6.

Pizza med rugmel - nem opskrift med bacon
Pizza - nem, sprød og lækker. Med rugmel, løg og bacon
Se opskriften her
Pizza - nem, sprød og lækker med rugmel, løg og bacon

7.

Pizza med havregryn - nem grov pizzadej
Nem pizza - af dej der ikke skal æltes. Sprøde, lækre pizzaer
Se opskriften her
Nem pizza - af dej der ikke skal æltes. Sprøde, lækre pizzaer

8.

Kartoffel pizza med havregryn - nem opskrift
Kartoffelpizza med havregryn og durummel - nem og lækker
Se opskriften her

9.

Pizza med pesto, kylling, løg og bacon - nem
Grove pizzaer med chilipesto, flødeost, kyllingebryst, bacon, peberfrugt og løg
Se opskriften her
Lækker grov pizza med kyllingebryst, chilipesto og bacon

10.

Pizza med pepperoni af nem koldhævet dej
Pizza md pepperoni af koldhævet dej
Se opskriften her

11.

Pizza med squash, mozzarella og løg - nem opskrift
Nem pizza med squash, løg og mozzarella
Se opskriften her
Pizza med squash, mozzarella og løg - nem opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.