Mørbradbøffer med champignon og bløde løg. Få en god nem opskrift på mørbradbøf lige her.
Den nemmeste menu, kan samtidig være den lækreste.
Her får du min livret serveret på et sølvfad. Lækre mørbradbøffer serveret med rigeligt løg og champignon.
Måske er menuen så nem, at du slet ikke behøver en opskrift? Pyt, du får den alligevel.
Måske du bare kan bruge den som inspiration til at servere menuen igen hjemme i dit køkken? Måske du har glemt firser-klassikeren? 🙂
Er det første gang du skal lave mørbradbøffer, så kan du være sikker på, at det ikke bliver den sidste.
Det er rigtigt nemt at lave bøffer af svinemørbrad og indkøbslisten er også dejlig kort.
Mørbradbøfferne kan du spise som frokost serveret på lækkert rugbrød eller I kan spise den som hovedret med råstegte kartofler til.
Mørbradbøfferne vil være gode på ethvert frokostbord, både til hverdag, i weekend og en dag der kommer gæster.
Kig efter svinemørbrad, når de er på tilbud. Nogle gange kan du være heldig at få 3 svinemørbrad for 100 kr.
Hvis du ser sådan et tilbud, så bare slå til. De kan fryses og gemmes til senere brug.
Her får du opskriften:
Mørbradbøffer med champignon og bløde løg – god, nem opskrift
Ingredienser
- 1 svinemørbrad afpudset
- 5-6 spsk hvedemel
- Smør til stegning
- 3-4 løg i skiver
- 1 bakke champignon eller 2 glas
- Salt/peber
Sådan gør du
- Afpuds svinemørbraden og skær den i 1-1½ cm tykke bøffer
- Vend mørbradbøfferne i hvedemel og steg dem i rigeligt smør. Krydr godt med salt og peber på begge sider, ca. 3-4 minutter
- Tag bøfferne af panden og læg dem på en tallerken tildækket med stanniol
- Steg nu løg og champignon i rigeligt smør. Svits til løgene bliver bløde
- Læg mørbradbøfferne tilbage på pladen og tildæk med løg og champignon.
- Lun lidt og servér, evt. på rugbrød eller med råstegte kartofler til
Noter
Mørbradbøf med champignon og løg er en sikker vinder til frokost eller aften
Du synes måske det er lidt rigeligt meget løg til en enkelt svinemørbrad?
I min familie er vi store løgspisere, men du bestemmer selvfølgelig selv mængden. Du kan fint nøjes med et par stykker.
Brug endelig friske champignon, de er bedst, men champignon fra glas kan også sagtens bruges.
En-to-vupti er der svinemørbrads-servering til dig, klar på ingen tid. Mormor-retterne vinder altid 🙂
Prøv også at tilsætte peberfrugter til retten. Det smager SÅ godt. Kig med her.
Få flere lækre opskrifter med svinemørbrad her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.